Trine Søndergaard: Monochrome portrætter
Trine Søndergaards fotografiske output spænder vidt. Fra den dagbogsprægede dokumentarisme over det konceptuelle fotografi og til nyfortolkninger af de klassiske portræt- og landskabsgenrer.
Om der er tale om en søgen eller rastløshed i forhold til at afprøve mediets muligheder må stå åbent, men at Søndergaard forholder sig til disse - ret forskellige - fotografiske problemstillinger med overbevisende resultater er evident.
I første omgang (jeg har nemlig en skummel plan om at vende tilbage til Søndergaard senere på året) viser vi her et udvalg af fotografens monochrome portrætter - en billedserie, der også er samlet i denne bogudgivelse. Det er nedtonede, stemningsfulde og ret nordiske billeder, der også fungerer som en undersøgelse af portrættet som genre og formsprog.
Trine Søndergaard er uddannet på Fatamorgana. Hun har udstillet internationalt og i Danmark siden 1996 og har flere bogudgivelser bag sig. Hun er også en del af Gyldendals store fotografiske satsning i år, Danmark under forvandling, som udkommer til september. Galleriet her er lavet i samarbejde med kunstneren.
Monochrome portrait #2 © Trine Søndergaard
Monochrome portrait #1 © Trine Søndergaard
Monochrome portrait #5 © Trine Søndergaard
Monochrome portrait #9 © Trine Søndergaard
Monochrome portrait #6 © Trine Søndergaard
Monochrome portrait #20 © Trine Søndergaard
Monochrome portrait #16 © Trine Søndergaard
Monochrome portrait #7 © Trine Søndergaard
Monochrome portrait #27 © Trine Søndergaard
Seneste billedserier:
Kommentarer
Portrætter af mennesker fra gaden trukket ind i deres hverdags-kluns?
Et billede af nakken på en mand bliver ikke nødvendigvis mere interessant af at man under fotograferingen eller mere sandsynligt bagefter digitalt farvelægger det med en mellemlilla farve. Det er stadig et billede af nakken på en mand. Og ikke et spændende billede.
Ideen er OK, men udførelsen synes jeg egentligt mere ødelægger serien end den tilføjer noget. Eksempelvis det sidste foto kunne være et godt foto, men det ville kræve en anden efterbehandling.
Helt ærligt Information. nu skraber i da bunden med den række intetsigende billeder. Det er jo som at sætte sit digital kamera på sepia og så kalde det billed kunst. En ommer.
Hmm… søgende ja, rastløs måske, nordisk tjah… jo, der er lidt melankoli og bluesagtigt over det monochrome. #2 virker en smule mytologisk, #20 og #16 lidt Ancher’ske, #1 og #6 Helene Schärfbek’ske eller fra samme periode Tesleff’ske. Fin fortolkning efter min mening.
Øvrige billeder har et mere kontemporært skær over sig, og nogle af dem er godt nok kedelige.
Som helhed virkede Strude-udstillingen noget mere undersøgende og udforskende…