Marwencol er en fiktiv 2. Verdenskrig-æra verden skabt af illustratoren Mark Hogancamp.
Historien bag projektet er alvorlig. Under en bytur blev Hogancamp udsat for et alvorligt overfald, da 5 mænd slog ham til plukfisk udenfor en bar i New York. Det kostede 9 dage i coma og en alvorlig hjerneskade. Som en del af genoptræningen påbegyndte han konstruktionen af en fantasi-verden i skala 1:6. Hogencamp indkøbte et kamera, tog billeder af minibyen, som er konstrueret med en enorm sans for detaljer og begyndte efterhånden også at indflette fortællinger i sit arbejde med dukkerne.
Hvad der startede som et terapeutisk projekt, som skulle bringe Hogancamp tilbage til verden, er nu foreløbig endt som en dokumentarfilm, som havde premiere sidste år i de amerikanske biografer.
Filmen, som af instruktøren Jeff Malmberg har fået kælenavnet ‘Inglourious Barbies’, vil nok ikke få en dansk distributør, men nysgerrige kan kigge ind på projektets hjemmeside, hvor galleriet løbende opdateres med billeder af Marwencols mænd og kvinder i kamp.













Seneste billedserier:
Kommentarer
Fantastisk.. intet andet.. ******