Rebels With a Cause

Billederne er jo tydeligvis opstillede. Ikke at det i sig selv er noget større problem. Men jeg synes alligevel, at når det omhandler en igangværende konflikt, hvor der dagligt går menneskeliv tabt. Ja så er det sgu problematisk, at en vestlig fotograf kommer drønende ind og koreograferer deltagerne i konflikten, som var det en reklame for det sidste nye videospil eller en musikvideo.
Man kan jo næsten høre fotografen “Tag lige det her gevær i hånden og stil dig så over foran den der væg, der er patineret på den helt rigtige grunge-agtige måde”.

enig med kim

det samme gevær bliver brugt af både mohammed og azwa

Jens

Nej, koreografering af krigsbilleder er langt fra noget nyt koncept. Men det forhold, i sig selv, undskylder vel ikke metoden?
Det interessante spørgsmål ville jo være om man ville synes det var i orden, hvis det handlede om den anden part og måske endda en helt anden krig. Hvad ville du tænke, hvis billederne forestillede unge amerikanske soldater fra Irakkrigen? Ville du så også bare acceptere den forherligende koreografi og heller ikke få det indtryk, at fotografen forsøger at “snyde” dig?
Det er jo ikke fordi jeg ikke har sympati med oprørsstyrkerne i Libyen. Jeg har bare et problem med at man går ind og maler en vestlig reklame-æstetik hen over mulige deltagere i en igangværende borgerkrig. Som sagt går ihvertfald ét af våbene igen i to af billederne. Dvs. våbenet altså ikke nødvendigvis er med, fordi det var en del af den virkelighed, fotografen ville dokumentere. Nej, det var med, fordi det så “cool” eller råt ud, at personen stod med en kalashnikov i hånden. Det samme gælder jo for baggrunden og poseringen af modellerne, ihvertfald efter min mening.
Æstetikken er det bærende i disse billeder og æstetikken er mere min, end den er oprørsstyrkerne. Det er dér jeg har et problem med billederne. For hvad fortæller billederne mig egentligt om noget som helst? De fortæller mig ikke rigtigt noget om krigen, for de forestiller ikke krigen eller deltagerne i den. De forestiller nogle unge mænd, som er blevet stillet foran en væg, der har den grunge-æstetik der stadigvæk er populær blandt grafiske designere og reklamefotografer. De forestiller unge mænd, der poserer fuldstændigt på samme måde, som modeller i en tøjreklame poserer. De forestiller mænd alle med et våben i hånden, selvom de ikke alle har et våben.

@ Jens Christoffersen

Du skriver:

“– jeg får ikke her det indtryk af at fotografen forsøger at snyde os (og da slet ikke som gamle Capa gjorde det med hans spanske borgerkrigssoldat).”

Gjorde han nu også det? Snød Capa med det berømte billede af den faldende soldat? Det er bestemt muligt, men aldrig bevist. Kan næppe heller bevises. Og der er mindst lige så meget, som taler for at billedet faktisk er autentisk.

Men mange mener, sjovt nok, at have set netop det billede eller den kontaktkopi, som uigendriveligt beviser at billedet er et falsum. De kan bare ikke lige huske hvor. Og de kan ikke lige finde det. Men det kan du måske?

Det afhænger jo lidt af, hvad man lægger mærke til.

Og for nogle er våbenet i billedernes centrum, for andre er det mennesket.

Jeg ser nogle trætte, meget alvorligt udseende unge mænd der samtidigt virker både beslutsomme og usikre. Det er meget normalt for deltagere i en borgerkrig eller soldater i øvrigt.

Jeg ser unge mænd, unge skæbner, barske realiteter.

Og to af disse unge mænd ser mig lige ind i øjnene.