Dagbladet Informations historie

Som yngste endnu eksisterende dagblad er Informations historie ikke lang, men spændende. Nedenstående er (et redigeret) uddrag af, hvad Informations stifter, Børge Outze, i midten af 1970'erne skrev om Information.

Fra illegalt nyhedsbureau til aktieselskab (1945 - 1975)

Det illegale nyhedsbureau Information blev, som I alle ved, forvandlet til dagbladet af samme navn i løbet af natten til den 5. maj 1945, befrielsesnatten, efter at have ladet det nazistiske dagblad Fædrelandets bygninger besætte med maskinpistolskytter. Dér er vi endnu, dog uden maskinpistoler.

Kun indtil første valg

Ingen havde den dag, da Information solgtes i løssalg for 25 øre - en grov overpris dengang! - drømt om, at avisen skulle leve frem til dags dato, endda med fine fremtidsudsigter. Der var ca. 150 dagblade i Danmark. Nu er der 45. Men det har ikke altid tegnet lyst, hvad nogle få i huset kun alt for vel husker og har måttet leve med i årevis.

Først var målet kun at udkomme til og med det første valg. Så vovede vi pelsen og fortsatte, og derefter var det op og ned, især ned, med økonomien. Undtagen nogle få år i 1970erne. Heldigvis var det nogle gange kun ledelsen, der vidste, at fremtiden kun var sikret i næste kvartal, i endnu en måned, ja, måske var den slet ikke sikret! Men så fremtrylledes Fogtdal, der tryllede.

Goodwill trods dårlig økonomi

Det var en kamp, der sled, tit i døgn ad gangen, og den sled mennesker op, som det illegale arbejde gjorde (rent bortset fra, at det kostede menneskeliv, tortur, kz-ophold og andre ofre. Information er ikke blevet skabt ved investeringer eller aktietegning).

Om det første år i bladets historie kan læses i den bog, der blev udsendt i anledning af 25 års jubilæet: "Sådan begyndte det ". I den kan man bl.a. se, at avisen er startet uden penge og klarede sig med de 25 øre, der tjentes ind på gaderne og af småbeløb, der var til overs fra krigstiden. Men alle troede, at der ville komme penge, millioner, og den tro på "modstandsbevægelsens avis" gav goodwill og kredit. Så det gik. Og langsomt tømredes en bladorganisation sammen. Den kom hurtigt til at lide tab på to andre aviser. Det ene var en kunde, partiet Dansk Samlings Morgenbladet, der hurtigt gav op, og i nattens mulm og mørke simpelthen forsvandt til et andet trykkeri, hvor det gik helt galt kort tid efter. Det andet forlangte at være partner. Og blev det. Det var partiet Venstres København, betalt af noget, der hed Hovedstadens Venstre. Det forlangte Informations trykkeri selvstændiggjort og indmeldt i Arbejdsgiverforeningen. Resultatet blev Sct. Annæ Trykkeri, der fik sin egen bestyrelse og dobbelt så mange typografer, som vi selv havde brug for.

Da Venstre ikke havde succes i København, flyttede avisen til Nationaltidendes trykkeri, og staben hos Sct. Annæ måtte deles. Det morede ingen. Men trykkeriet havde i det mindste fået nogen modernisering, hvad det trængte svært til.

Selvejende institution

Information havde den 7. august 1945 vedtaget en stiftelsesoverenskomst, der fastslog, at bladet var en selvejende institution. Det var det, indtil aktieselskabet blev skabt. Som et kuriosum kan nævnes, at det ved selskabets ophør skulle aflevere bladets navn og kundekreds til mig. Det havde jo nu været en forretning. Da det blev aktuelt, havde det kun betydet at overtage gæld. Senere samme år havde bladet valgt - eller rettere sagt fået fra organisationen Ringen etc. - bestyrelse, og det fik vedtægter, der stort set er de samme, som gælder endnu.(Vigtige afsnit er udformet af den daværende næstformand Viggo Villadsen fra Magasin). Repræsentantskabet, der gled over i Informations Venner, går også i spæd begyndelse tilbage til det første år.

Økonomien og oplaget i de første år

Tal vil belyse udviklingen og give mulighed for at sammenligne med de millioner, vi tumler med i dag.
Information havde ved udgangen af 1945 brugt 1.116.458 kr., startudgifterne medregnet. Indtægterne var 861.070. Prøv i dag at få et dagblad på benene for 255.000 kr. på de første 8 måneder!

10 år senere var omsætningen på 5,209 millioner kroner med 857.000 tjent på løssalg, 1.377.000 på abonnement, og 940.000 på annoncer. Trykkeriudgifterne (vi var kunder) var på 1.291.000, redaktionen havde kostet 876.000, annonceafdelingen, 265.000, distributionen 244.000, abonnement 180.000, administration 239.000, og der var brugt 92.000 til propaganda.

Oplaget var ved udgangen af det første år allerede 26.300 minus 13% i retur, fine tal. 9.300 var abonnement. Senere steg abonnementet, mens løssalget faldt. Oplaget vippede op og ned, men var set over perioden mærkeligt stabilt, selv om vi var sensible, især overfor sommerdyk. Reservekapital havde vi aldrig, og flere gange måtte der laves indsamlinger blandt læserne. Offentliggørelse af resultaterne med navne og adresselister stivede psykologisk af. Folk læste om hverandre, og bankerne bed mærke i, at den og den eller det og det firma støttede bladet. Det er meget værd, men er jo nu heldigvis overflødigt.

Offset

Til sidst brød det alligevel sammen, skønt vi strammede vældigt ved overgangen til offset med den svenskkonstruerede Ulaf-rotation, der blev samlet her i huset, og som aldrig havde "kørt", da den kom i gang her - firmaet var kommet i økonomiske vanskeligheder og for at redde maskinen og egen investering, måtte vi have de enkelte dele over Sundet! Der blev aldrig konstrueret flere... Den fungerede i ti år og gør tjeneste endnu i Sønderborg. Nogen Solna blev den aldrig, men den skabte en revolution for os. Vi begyndte med film og gik så over til papir. Arbejdet foregik bl.a. på Reprodan på Nørrebro, og materialet blev kørt herind til pladeværkstedet. Alt måtte vi eksperimentere os frem til, mens der nat efter nat blev trykt aviser. Det hjalp, at vi på forslag af vore egne maskinsættere begyndte at supplere med maskinsats og aftryk her. Og endnu mere, da vi flyttede hjem.

Betalingsstandsning og stiftelse af A/S Information

Men alligevel - økonomien vaklede, og i slutningen af 1967 brød den helt sammen. Bladet standsede sine betalinger. Jeg fik en søndag formiddag et tilsagn fra Fogtdal, som jeg aldrig havde set før, om et lån på 100.000 kr., og på hans forslag indledtes om mandagen forhandlinger, der endte fredag aften. Da meldte han: "Mod mine rådgiveres bedste råd går jeg med." Det betød, at det selskab, der er A/S Information, officielt blev stiftet 10. januar 1969 på en generalforsamling. Da var jeg for længst kørt på hospitalet, efter at jeg havde ligget ned under de sidste forhandlinger. At han turde, Fogtdal.

Medarbejdernes avis

I en periode ønskede han at være direktør, men kørte træt i det, og kort efter trak det nystartede blad NB så meget i ham, at han helt ville frigøre sig. Han tilbød Torben Krogh og mig at forære alle bladets medarbejdere sine aktier, men understregede stærkt ordet alle. Vi sagde, at det havde vi ikke råd til og forklarede, at vi hellere ville købe. Men selvfølgelig billigt! Han smilede forstående, så vi slap for gaveafgift etc., og kort efter var avisens aktiemajoritet medarbejdernes. Trods al møje med at få det til at glide, en lykkelig løsning, som mange misunder os. Pas på gaven. Det er omtrent, hvad vi drømte om, da bladet startede, men umuligt kunne se udveje for at virkeliggøre dengang.

Skrevet af Børge Outze i midten af 1970erne

Overlevelse trods nye kriser (1975- idag)

Der havde været den store Berlingske konflikt i 1976, hvor Information tjente mange penge, men allerede i slutningen af 1978 begyndte det at gå galt. De første sparerunder blev indledt, og gennem de næste 10 år faldt oplaget støt med mere end 1.000 om året, og der blev gennemført utallige sparerunder.

Medarbejderne gik ned i løn, chefredaktører og direktører blev hastigt udskiftet, typograferne var meget modvillige over for medvirken til nedskæringer og lønnedgange. Konfrontationerne især mellem journalister og typografer blev skærpet, og selv om det lykkedes at sikre bladets overlevelse, blev det efterhånden klart, at der skulle mere radikale løsninger til for at sikre bladets eksistens på langt sigt.

Det lykkedes at anskaffe edb-udstyr til elektronisk produktion af avisen i 1982, ved hjælp af penge tjent under konflikten på de øvrige dagblade 1980/1981, men da der samtidig blev vedtaget en tryghedsaftale, der sikrede medarbejderne mod fyring ved indførelsen, lykkedes det ikke at få driften til at hænge økonomisk sammen, bl.a. fordi oplagsfaldet ikke blev standset.

Tryk, repro og pakkeri sælges

I 1988 udviklede situationen mellem de forskellige medarbejdergrupper sig kritisk, og det blev besluttet at sælge trykkeri, reproafdeling og pakkeri til typograferne, som oprettede et nyt Sankt Annæ Trykkeri. SAT og Information indgik som konsekvens heraf en samarbejdsaftale, hvor Information blev kunde hos SAT til en billigere pris og en mere intensiv produktion, end man havde kunnet opnå, da typograferne stadig var medejere og medarbejdere på Information.

Medarbejdereje ophører

Denne disposition var dog ikke tilstrækkelig til at sikre bladet økonomisk, hvorfor man gennemførte en ny aktietegning til kurs 150, der i alt gav 3.5 millioner kr. i ny aktiekapital.

Bestyrelsen blev fornyet og driften effektiviseret, men det blev hurtigt klart, at yderligere kapitaltilførsel var nødvendig. For at muliggøre dette, erkendte medarbejderne, at bladets dage med medarbejdereje var talte, og at ledelsesstrukturen måtte ændres, så bladet igen blev et "normalt" aktieselskab, med en blandet ejerkreds og en mere traditionel ledelsesstruktur.

Ny ledelse

Efter de nødvendige vedtægtsændringer i 1989, hvor man bevarede Informations formålsparagraf og sikrede, at ingen aktionær kan stemme for mere end 10% af aktiekapitalen, ændrede bestyrelsessammensætningen og gav vidtgående beføjelser til ledelsen, ansattes Carsten Steno som adm. chefredaktør, Lasse Ellegaard som ansvarshavende chefredaktør og Loke Havn som underdirektør fra 1. januar 1990. Den nye ledelse udarbejdede, i samarbejde med den gamle bestyrelse, Plan INF 2000, på basis af hvilken det i sommeren 1990 lykkedes at få 10.750 kr. i ny aktiekapital. Den gamle aktiekapital blev nedskrevet med 75%, hvorefter selskabets samlede aktiekapital udgjorde 12 millioner kr.

Bestyrelsen blev delvis fornyet, medarbejderne valgte tre repræsentanter efter aktieselskabslovens regler om medarbejderrepræsentanter. Avisen blev i samme periode relanceret, og ledelsen forventede, at disse tiltag ville vende det konstante oplagsfald til en markant oplagsstigning. Der blev investeret mange millioner i en fornyelse af redaktionen, i markedsføring af den fornyede avis og i reorganisering af virksomheden. I slutningen af 1990 blev det imidlertid klart, at resultaterne ikke blev som håbet, og der indledtes forhandlinger med SAT om at forlænge samarbejdsaftalen og om overtagelse af den tilbageværende del af den tekniske produktion. Dette skete i foråret 1991, med væsentlige besparelser til følge.

Kort fremgang

Oplaget lå i 1. halvår af 1991 for første gang i 10 år højere end året før, men det lykkedes ikke at fortsætte denne tendens, oplaget stagnerede atter.

Underdirektør Loke Havn opsagde sin stilling, og der blev i stedet oprettet en række funktionschefstillinger. Der blev sparet igen i redaktion og administration, udgifterne til markedsføring blev væsentligt nedsat, man overgik til database-markedsføring, sidetallet reduceredes, men alligevel måtte bestyrelsen på generalforsamlingen i december 1991 konstatere, at mere end halvdelen af aktiekapitalen var brugt, som følge af tidligere års underskud samt underskuddet i regnskabsåret 1990/91, som havde været på 5,5 millioner kr.

Samarbejde med Jyllands-Posten?

Da driften fortsat, på trods af indgrebene også i 1991/92 så ud til at være underskudsgivende, oplyste bestyrelsen, at man havde indledt drøftelser med Jyllands-Posten om muligheden for at indgå et strategisk samarbejde mellem de to aviser på alle andre områder end det redaktionelle, for at sikre Informations fortsatte udgivelse som dagblad og bevarelse af den redaktionelle uafhængighed. Da bestyrelsen fik forelagt udvalgets rapport, som ikke kunne pege på væsentlige samarbejdsmuligheder, besluttede den at fortsætte som selvstændigt dagblad seks dage om ugen. Dette fik som konsekvens, at formanden og yderligere et bestyrelsesmedlem gik af. Ny formand blev Torben Möger Pedersen og det er han såmænd stadig.
I foråret 1992 meddelte Carsten Steno, at han ønskede at fratræde sin stilling, hvorefter bestyrelsen udnævnte Lasse Ellegaard til eneansvarlig chefredaktør og Henrik Bo Nielsen til adm. direktør.

Tiden efter 1994

Lasse Ellegaard forlod chefredaktørposten i 1994. Georg Metz var redaktør fra 94-96. Jørgen Steen Nielsen var chefredaktør sammen med Georg Metz fra 1995, og i 1996 kom Jacob Mollerup til. Jørgen Steen Nielsen og Jacob Mollerups parløb fortsatte til august 2001, hvor Jacob Mollerup stoppede og Jørgen Steen Nielsen var solo på posten som chefredaktør frem til 1. maj 2002, hvor David Trads tiltræder. Jørgens Steen Nielsen overgik som skrivende medarbejder den 1. september 2002. I Juni 2004 opsagde David Trads sin stilling, og sommeren 2004 var Informations adm.dir. Henrik Bo Nielsen konstitueret som ansvarshavende chefredaktør. Palle Weis tiltrådte som chefredaktør medio oktober 2004.

Information er i dag en moderne medievirksomhed med dagblad, forlag, grafisk produktionsselskab, onlinetjeneste, magasinudgivelse, debat-fora og en lang række andre aktiviteter, der hører hjemme i en flermediel virkelighed. Informations oplag er trods det generelle markedsfald svagt stigende, og huset fejrede i august 2003 fejre 60 års jubilæet for etablering af det illegale nyhedsbureau. I 2005 fejres dagbladets 60 års fødselsdag.

Resten af historien er daglig virkelighed, som bedst følges med et abonnement.