På en blodig briks i Etiopien

Når en etiopisk kvinde dør, går verden i stå for 25 mennesker omkring hende. For som i mange andre afrikanske lande er kvinden rygraden i det etiopiske samfund. Hun dyrker marken, skaffer mad på bordet, sender børnene i skole, forsørger sin mand og tager sig af familien. Og hvor kvindedødeligheden er høj, er hele landsbyer påvirket, og samfund stagnerer. Netop derfor er der ifølge FN en forbindelse mellem den store fattigdom i Etiopien og den høje dødelighed blandt gravide og fødende kvinder.

Så det var med god grund, Tadalus mand blev bange og frygtede for sin højgravide kones liv, da hun i går fik stærke smerter. Første skridt efter hjælp gik til landsbyens kvindeoverhoved.

I 52 landsbyer i det vestlige Etiopien har foreningen Maternity Worldwide etableret et kuponsystem for kvinder med komplicerede fødsler. Kuponerne, som administreres af landsbyens kvindeoverhoved, giver adgang til billig hospitalshjælp på Gimbi Hospital. Med kuponen koster fødselshjælpen 20 kr. i modsætning til de ca. 400 kr., som ellers er prisen.

Tadalus ansigt udtrykker modstand, da hendes ben bliver spredt, og en sygeplejerske med en hurtig bevægelse stikker sin hånd op og mærker langs kanten af hendes underliv. Hun er stadig kun seks cm åben, noterer sygeplejersken og beder en kollega tilkalde en af hospitalets læger.

Tadalu trækker sit tørklæde op over hovedet og trækker vejret i hurtige stød. Ved siden af hende er en kvinde i gang med at føde. Tadalu har været i fødsel i næsten to døgn, og der er stadig ingen fremskridt. Egentlig var det meningen, at hun skulle have født hjemme. Dels er det etiopisk skik, og dels havde familien ikke pengene til et hospitalsophold. Det har taget en dag for hende at nå frem til hospitalet - heraf ca. 20 kilometer til fods.

Grønt fostervand løber ud på briksen under hende, da en af hospitalets læger, amerikanske Steve Abbey, undersøger Tadalus mave. Abbey arbejder frivilligt på hospitalet i en periode på fem uger, og det er en af grundene til, at kvinderne kan få en billigere fødsel end på de øvrige hospitaler. Han beder sygeplejerskerne gøre Tadalu klar til kejsersnit. Mens den ene tager tøjet af hende, sørger den anden for, at hun skriver under på, at hun godkender operationen. Hun kan ikke skrive, så hendes ene pegefinger bliver dyppet i blæk og hendes aftryk sat nederst på papiret. Hun ved godt, at kejsersnit er hendes eneste chance for at overleve - og at sandsynligheden for, at barnet stadig er i live efter den lange rejse, er minimal.

Steve Abbey trækker et lige snit hen over hendes maveskind, og med et fast greb hiver han et slapt drengebarn frem i lyset. Grønt fostervand sidder i næse og mund. Sygeplejersken suger lungerne og giver drengen ilt. Efter kort tid sætter han i et spinkelt skrig. »Jeg kom med intet,« mumler Tadalu, fortumlet af bedøvelsen. En sygeplejerske rækker barnet over mod hende, så hun kan se, det lever.

Et par sygeplejersker kører Tadalu fra operationsstuen til et venterum, hvor tre andre kvinder ligger til opvågning. Imens vasker en anden sygeplejerske briksen over og gør klar til dagens næste kejsersnit.

Se også Sigrid Nygaards fotoessay fra Gimbi Hospitalet