Paradise Jazz er Danmarks eneste big band spillested. Hver mandag i sæsonen – som årligt strækker sig over ca. 25 uger - kan man opleve MNBB under ledelse af Niels Jørgen Steen.
MNBB består af musikere på højt niveau, der har en særlig forkærlighed for big band traditio-nen, specielt fra swing perioden.
Den ugentlige koncert er en øveaften, med publikum, som dog ikke behøver at frygte afbrydel-ser, gentagelser af vanskelige passager o.l. Nej, gennem de tre sæt, med i alt 18-20 gedigne swing- og bebobnumre, de fleste af Porter, Kern, Ellington, Basie m.fl., strømmer den velspillede musik med den overvældende big band sound ud i Paradise Jazz’s hyggelige klublokale.
MNBB er både et velspillende big band og et privat musikuniversitet, som mange af landets topmusikere har frekventeret i kortere eller længere tid. Her studerer man bi band genren mens man spiller den – og dermed bevarer den. I omgivelser hvor jazz bedst udøves og nydes, nemlig i en klub. En fornem måde at passe på denne del af den danske/internationale kulturarv.
Dirigent Niels Jørgen Steen rundede sidste år de 70 og kan se tilbage på et halvt århundrede som pianist, arrangør, komponist, tekstforfatter, entertainer og dirigent. Med sin erfaring, store viden, musikalitet og myndighed løfter han mandag efter mandag musikken og musikerne i MNBB op i de højere skylag, til opbyggelse og vederkvægelse for os, der er så heldige at have muligheden for at komme og lytte med.
For tiden består MNBB af Lars Søberg Andersen, Bjørn Ringkjøbing, Carsten M. Larsen og Peter Marott (tp), Erling Kroner, Johan Norberg, Kevin Christensen og Niels Gerhardt (tb), Christina von Bülow, Joan Bylling Lang, Pernille Bévort, Jan Harbeck og Katrine Suwalski (saxes), Steen Holkenov (p), Marc Davis (b) og Roger Berg (dr).
Internet:
”Jeg må blive ved, for det jo mit liv. Der er ikke andet jeg har lyst til. Jeg kan godt lade mig pensionere, men så dør man vel på en eller anden måde, så sidder man og ser fjernsyn eller går rundt i sin have. Men jeg er jazzmusiker og det kan jeg ikke hugge ud og sige, nu er det slut med det, så jeg bliver nok ved, indtil jeg ikke kan mere”.
Dette, og meget mere om sit liv i musikken, siger Niels Jørgen Steen i en 1 times radioudsen-delse ”Jazzen er gået i blodet”, sendt på DR P1 den 17.2.2010.
www.myspace.com/mondaynightbigband