Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Celebrating Allan Botschinsky 70

Klokken 21:00

Så langt jeg husker tilbage, har jeg altid været interesseret i musik. Begge mine forældre var klassiske musikere. Men en dag i 1946, da jeg var 6 år, hørte jeg i radioen noget musik, der lød spændende og helt anderledes end den klassisk symfoniske musik, jeg var vant til at høre derhjemme. Jeg fandt ud af, at musikken, der fascinerede mig så meget, blev kaldt “jazz”. Nogle år senere, 1951, fik jeg af mine forældre foræret en trompet, hvorpå man jo kunne spille både “almindelig” klassisk musik og jazz”. (Allan Botschinsky, på www.allanbotschinsky.com).

Hvad det førte til, ved alle jazzelskere. Vi sender en venlig tanke til dem der satte det hele i gang.

Allan Botschinsky fylder 70 den 29. marts og kan således se tilbage på en mere end 50 år lang karriere i dansk og international jazz, med samarbejde med topfolk som Dexter Gordon, Oscar Pettiford, Stan Getz, Thad Jones og Ben Webster. Siden midten af 80’erne har Botschinsky boet uden for Danmark, og han har, udover en fortsat omfattende musiker- og undervsiningsaktivitet inden for jazzen, udbredt sit kompositoriske virke til partiturmusikken og de klassiske emsembler. Inden “emigrationen” havde han i en snes år markeret sig i toppen af den danske jazzscene, lige fra debut’en i Ib Glindemanns orkester i 1956, over de mange år i den legendariske “Radiojazzguppen” og senere Danmarks Radios Big Band i 60’erne, 70’erne og 80’erne.

Paradise Jazz har (naturligvis) grebet anledningen og - i samarbejjde med Unicorn - programsat en fødselsdagskoncert. Ganske vist ikke på selve dagen, men dog tæt på. Hovedpersonerne er, udover fødselaren, musikere, der gennem årene har været tæt på Botschinsky, og som denne aften vil overbringe ham en musikalsk hyldest.

Palle Mikkelborg (tp +flgh), Bo Stief (b), Alex Riel (dm), Ole Koch Hansen (p), Thomas Fryland (tp), og Jacob Fischer (g).

Internet: www.allanbotschinsky.com

Sted:

Paradise Jazz
Huset Magstræde
Musik (koncerter, natteliv, raves)

Arrangementet begynder

25.03.2010, klokken 21:00

Arrangementet slutter

25.03.2010, klokken 23:00