Tynde aluminiumsstykker er bøjet, bukket og foldet henover gulvet, en rå trægren er lænet op ad væggen og forbundet med nogle andre forarbejdede træstykker, en funden aluminiumsstang er spændt ud omkring et hjørne i rummet og koblet til andre elementer af træ og plastic. Veo Friis Jespersens nye skulpturer er en slags protoarkitektur som man ikke kan bo i, men som i stedet handler om erfaringer og transformationer af rum. Skulpturerne er montager af forskellige “ydmyge” materialer (arte povera), processer og fysiske handlinger, som flytter på de arkitektoniske grundforhold og reformulerer fundamentale stoflige spørgsmål som fx hvad er tyngdekraft, hvad er lys, hvad er bærende og hvad er båret? Man inviteres ind i en slags mikro-perception, hvor mødet mellem et stykke træ og et stykke aluminium kan tages alvorligt, ikke kun formelt men også som et eksistentielt spørgsmål. Skulpturernes processuelle karakter betyder at man konkret kan se hvordan de er lavet, hvordan de forskellige materialer er sat sammen, balanceret oven på hinanden, omviklet, bøjet, bukket osv. Det betoner øjeblikket snarere end evigheden, og husker en på at kroppen er tingenes direkte forudsætning. De materielle forskydninger er på den måde også små forskydninger af kroppens grænseflader til rum, materiale, og måske generelt til det der ligger udenfor, - kort sagt med retning mod ny erfaring.
Udstillingen er åben i perioden 20. marts - 17. april 2010.
Onsdag - lørdag 12-17 (eller efter aftale)