Nyhedsbloggen Historier du skal læse - bare ikke her

9.Z mod eliteskole

Den kinesiske skole, som den danske 9. klasse konkurrerede mod i DR’s serie ’9.Z mod Kina’, er ikke en hvilken som helst skole. Det er faktisk en eliteskole og en af Kinas bedste, skriver kinablog.dk

Harbin, der har i alt over ti millioner indbyggere, er provinshovedstad i Heilongjiang. Og skolen er ikke alene en af de bedste i byen og provinsen men også i hele Kina. Så når Danmarks Radio påstår at 9.z kæmper mod Kina, så passer det ikke. 

»Forskellene mellem nøgleskoler og normale skoler er enorm. Regeringen giver normalt den slags skoler en lang række fordele med for eksempel finansiering, skattefordele, lærere, rekruttering af elever og så videre«, siger Yang Dongping. 

Chen Xuefei, der er professor i uddannelse på Peking Universitet, der er et af landets bedste universiteter, er enig.

»Regeringen har særlige puljer, som bliver distribueret til nøgleskolerne. De har de bedste lærere, det bedste udstyr og materialer, der skal tiltrække de bedste elever«, siger Chen Xuefei.

Om nyhedsbloggenRSS

På Nyhedsbloggen finder du links til historier fra hjemlige og internationale medier og blogs. Historier, som vi mener er relevante eller underholdende, og som fortjener at blive videregivet i sin originalform. Historierne er fortrinsvis på dansk, tysk eller engelsk.

Ideer til artikler, som du mener alle burde læse på Nyhedsbloggen, sendes til deltag@information.dk (send en kort og klar begrundelse, så andre kan forstå hvorfor artiklen er værd at læse - og hvorfor den skal stå på information.dk)

PS: At vi lægger en historie på Nyhedsbloggen betyder ikke vi deler de synspunkter, som kommer til udtryk.

Følg blog

Kommentarer

Brugerbillede for Michael  Bruus

Kina mig her og Kina mig der..

I det fantastiske Kina, har de med deres økonomiske opsving formået, at gøre deres floder giftige og deres største byer har få dage om året uden smock.

Med deres et barns poletik har de formået at skabe verdens kønsligt skæveste samfund.

Sammenligningerne med Kinas skole er uheldige i bedste fald; Berlingske bragte for få dage siden en sammenligning med det sweitziske skole system, som kan bruges meget mere konstruktivt.

Brugerbillede for Mads Kjærgård

USSR kunne have lært noget af Kina! De skulle have indført kapitalistisk markedsøkonomi, så kunne de have kørt videre som de gjorde, uden at nogen
ville have kritiseret dem. Så ville al tale om politisk undertrykkelse og ensretning have forstummet! De havde selvfølgelig i kommunismens navn været nødt til at indføre fattigdom og børnearbejde, således at Vesten kunne få billige produkter. Men tænk engang, så kunne USSR måske med tiden have ejet det meste af USA og alle danske politikere ville have talt om de Sovjetiske mirakel. At størstedelen af befolkningen ikke havde fået det en skid bedre, det ville ikke blive omtalt bare Ungpionererne kunne slå 10X i en skoledyst, så ville vi klappe i hænderne og udbryd "storartet" "vi holder med USSR"!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jasper bertrand

det er noget sludder kinablog skriver. Selvfølgelig skal man ikke sammenligne med en landsbyskole i en afsides egn. Og at en skole er nøgleskole betyder jo blot at det ern af de store centralskoler. Og det er jo børnene i de store kinesiske byer vi skal konkurrere mod, ikke børn i afsides egne. Og at lærerne får resultatløn er vel kun godt, hvis systemer er under kontrol, det er ganske motiverende at have resultatløn, og ikke kun for pengenes skyld, men for tilfredsheden ved at nå veldefinerede mål. Det ved alle der har prøvet det i et fornuftigt system.
At børnene skulle være elitebørn modsiges jo også klart af deres gruppeudseende, indtrykket var netop helt anderledes på det elitegymnasium der kortvarigt blev vist klip fra.
Enten må vi droppe ideen om at Danmark kan bevare en særstilling som en nation med lidt mere viden end de fleste andre lande, eller også må vi stille krav til elever og studenter, og det kan godt betyde nogen børn bliver kede af det og føler sig pressede. Sådan er det, man må vælge.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for jasper bertrand

@Mads
en meget stor del af Ruslands befolkning har fået det meget bedre. Og om deres vej eller den kinesiske er den bedste, er det alt for tidligt at afgøre.På mange punkter er erhvervsstrukturen i Rusland stærkere funderet end i Kina, og i det lange træk kan deres model med totalt skift på kort tid vise sig at være det bedset. At Kina kan vokse så hurtigt skyldes jo også det ekstremt lave udganspunkt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Kjærgård

Ved ikke! Der er over 22 millioner russerne, der lever under fattigdomsgrænsen, et tal der stiger kraftigt, og i Kina i er der over 128 millioner fattige. 50 % af befolkningen i Kina ejer omkring 12 % af de samlede værdier.

Men ingen kritiserer det fordi det er en kapitalistisk økonomi per se! Ligesom at begge lande ser endog meget stort på det, der hedder menneskerettigheder.
Men det er rigtigt, at for de russere, hvor det går godt, der går det vist strygende og det samme i Kina. Min pointe var imidlertid, at det med fattigdom og krænkelse af menneskerettigheder kun betyder noget, når det forgår i et ikke kapitalistisk land.

Brugerbillede for jasper bertrand

@Mads
ja nogen af os kritiserede måske de to lande mere da havde et egentligt kommunistisk diktatur. Og der er jo stadig mange ting at kritisere. Men set i det store billede leverer de to regimer dog nu fremgang for befolkningen, det er mere end hvad der skete før og i dag sker mange steder i mellemøsten hvor man ikke har styr på befolkningsvæksten. Og da Rusland og Kina er stormagter, kan det også af til virke latterligt hvis en dansk politiker eller journalist kritiserer dem, et godt svar fra deres ledere kunne jo være at vi ikke har begreb skabt om hvad det vil sige at lede så store enheder. Og selv i Indien med demokrati og ytringsfrihed sker der jo overgreb.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for olivier goulin

@Mads

Du har en pointe dér.

Rusland har en imponerende elitær tradition fra Sovjettiden med hele byer isoleret fra omverden, hvor videnskabsfolk, sportsfolk, etc i stort tal blev udklækket til at repræsentere supermagten i det internationale prestigekapløb.

Dette hæsblæsende kapløb er nok i nogen grad blevet sat tilbage efter Sovjetunionens sammenbrud.

/O

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steen Erik  Blumensaat

Jeg undrede mig også over at man havde taget en flere sproget klasse med udsatte elever og sat den op mod en kommunistisk propaganda klasse. Enhver ved at kommunisterne har styr på alt også hvilken klasse der skal repræsenter Kina.
Professoren fra Danmark som altid er med i udsendelser om skole børn er en skændsel, og DR er en skændsel at de bruger en med så åbenlys had til danske skoler. Og en viden der åbenlys er fra det sidste århundrede, er han også kommunist er alt jo sagt.

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

Rusland har 143 mio., og Kina har 1.354 mio. indbyggere. De nævnte antal fattige er ikke overvældende.

Det danske uddannelsessystem har flere alvorlige svagheder, som er meget tydelige, men oftest ignoreres. En overset forskel mellem Danmark og Kina er, at Kina har studerende i udlandet, mens Danmark omtaler Kina som en trussel. En alvorlig svaghed ved det danske uddannelsessystem antydes af, at selv kandidater fra danske universiteter har så svært ved at klare forandringer, at de gerne kræver politiske indgreb til sikring af, samfundet udvikler sig, som de har lært på universitetet, og ignorerer alt, der modsiger teser om Danmarks overlegenhed og trusler fra udlandet.
Faktisk mener jeg, Danmark har en form for markedsøkonomi, som mest ligner en socialistisk parodi på markedsøkonomi, hvor mange nuancer er skåret væk.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen

PS: P1 havde flere omtaler og debatter om disse udsendelser - heri var der flere der bemærkede, at mange skoler i Kina var dårligere og havde også mange der ikke var så godt klædt på i det faglige som denne klasse åbentbart var.
Men disse udsagn var åbentbart ikke så interssante i den danske debat - som budskabet at den danske folkeskole er dårlig.
Men er den danske folkeskole blevet dårligere?
Da jeg gik ud af den sorte skole - var der mange, mange der ikke kunne læse mv. selv om vi havde flere timer i dansk mv end eleverne har i dag.

Brugerbillede for Alexander Ildhøj

Hele den dokumentar var sølet til med fejlbarlige konklusioner og ulige parametre.

Jeg tror, at en stor del af grunden til Kina's veluddannede ungdom skal findes i kulturen. Ungdomskulturen er i Kina generelt meget anerledes end i Danmark. Man har i Asien en striks, men undervisningsmålrettet skoleform og blandt eleverne bliver der faktisk sat social status i, at være 'den kloge' og 'den talenfulde'. Den danske folkeskole-mentalitet er derimod omvendt, social status går mere op i materielle besiddelser og underholdningsværdi, og den del af skolen som flittigt arbejder for gode karakterer, bliver ligefrem hånet som værende 'en flok nørder'.

Jeg synes måske, at i stedet for at spekulere over hvor mange timer unge bør have, så skulle man prøve en anerledes, men tiltrængt tilgang - at analyserer indlæringskultures blandt de unge.
Ønsker eleverne at lære? Stræber eleverne efter kunstskab? Er faglige færdigheder overhovedet anset som en positiv ting blandt klassekammerater? Kender eleverne vigtigheden af uddannelse?

- Jeg husker fra min egen skoletid, at klogskab simpelthen ikke var attraktivt. Eleverne anså kloge folk som værende sociale udskud og nørder. Intellekt var usejt for, at sige det ligeud.

'Paradise Hotel' kom ud første gang, da jeg gik i 8'klasse og det blev hyldet blandt eleverne i min klasse. Man mente, at der var noget tiltrækkende ved at se folk drikke sig hjerneløse og danse løs hele natten. I min klasse blev folk som havde drukket og røget beundret fordi, at de var grænseoverskridende og seje - Ja, jeg var selv en af dem som begyndte at ryge som 12-årig.
I undervisningstimerne lå alle og halvsov, mens de få som stadig var vågne, ikke rigtigt fulgte med på tavlen. Vi havde ikke lyst til at lære.

Min pointe er, at ungdomskulturen og de værdier som har social betydning for elever i folkeskolen, har en kæmpe effekt på undervisningsudbyttet. Der skal være et ønske om indlæring før, at undervisningen får sit maksimale udbytte. I det henséende, er Kina langt foran os i Danmark og det kommer til udtryk i højere fagligt niveau.

I Kina er 'nørden' populær - I Danmark er nørden nørd..

Brugerbillede for Finn Årup Nielsen

Jeg har forestillet mig at den danske klasse blev udvalgt netop fordi den placerede sig som en midterskole, der rekrutterede fra både villakvartere og boligforeningsbyggeri. Jeg mindes også at have set en statistik om Århus Kommunes udgifter per elev hvor Holme Skolen placerede sig netop i midten. Hvis det har været kriteriet, bør det også gælde for den kinesiske skole.

Kim Rathcke Jensen fra Kinablog er desværre ikke helt kvantitativ i sin kritik, men hvis man tager ham på ordet så har DR dummet sig.

Ydermere kritiserede skoleleder Allan Hjortshøj et andet problem ved udsendelsen. I Jyllands-Posten kan man læse "Når vi ligger væsentlige lavere i den samlede vurdering, skyldes det, at vi har børn inkludereret i den danske folkeskole, som slet ikke går i de kinesiske skoler. De går på specialskoler, så man sammenligner en bredt sammensat elevgruppe i Danmark med en langt mere homogen gruppe i Kina" http://jyllands-posten.dk/indland/ECE5496674/skoleleder-hard-klipning-og...

Når jeg har set udsendelsen har jeg været af den opfattelse at der var tale om sammenlignelige skole. DR har selv forklaret om valget her: http://www.dr.dk/tv/program/9-z-mod-kina/artikler/fakta/saadan-valgte-vi... Der skriver de at kriteriet var et det skulle være en "offentlig skole uden forældrebetaling" og de valgte "Harbin no. 69" som de betegner som "en af de gode og velfungerende skoler i området". Så hvad betyder det?

Brugerbillede for Niels Christensen

Henrik Jensen - jeg undrer mig også hvorfor de ikke tog en finsk ( men det ville jo have været mere pinligt !) . Årsagen til Harbing er vel ret banal. Den er venskabsby med Århus.
Men det drejer sig ikke om sammenligningen, men den danske skole. Nogle af resultaterne ikke mindst i matematik er simpelthen for dårlige, og for en dels vedkommende gælder det også for dansk. Det nytter ikke at lukke øjnene. Hvis vi skal klare os så skal vi kunne konkurrere med den bedste del af kineserne, ikke med de dårligste.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dennis Berg

Niels Christensen:
Jeg kan godt give dig (og Alex Ildhøj) ret i, at niveauet er for lavt. Det skyldes til dels, at seminariet har været brugt som skraldespand for studerende, som ikke kunne komme ind andre steder.
En anden grund er, som Alex Ildhøj fremhæver, kulturen blandt eleverne, som jeg sagtens kan genkende, selvom jeg er nogle generationer før Alex (jeg gik i skole i '80erne).

Men trods alt, så kan man ikke forvente et retvisende resultat ved at sammenligne Kinas bedste med en jævn dansk. Det er Danmarks bedste, som skal konkurrere mod Kinas bedste.
Eller forventer du, at vores intelligens er så overlegen som befolkning, at alle danske elever kan være på niveau med Kinas bedste?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

"Faktisk mener jeg, Danmark har en form for markedsøkonomi, som mest ligner en socialistisk parodi på markedsøkonomi, hvor mange nuancer er skåret væk."

He, det er slet ikke nogen ueffen beskrivelse!
Efter tilbøjelighed kunne man såmænd også sige; en markedsøkonomisk parodi på socialisme.

Sådan lidt som muldyr eller mulæsel. Ingen af dem kan videreføre sig selv.
(forskellen er om man parrer et æsel med en hest, eller en hest med et æsel)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Jensen

Niels -

Nej, gud nytter det ej at lukke øjnene. Vores skole-elever lærer for lidt.

Men 9z mod Kina viste noget, som de fleste af os forældre allerede ved: At folkeskolen forsøger at løse cirklens kvadratur.

På den ene side har du en gruppe unger, som nok skal klare sig og har det fint med alle de uskrevne og usagte regler. De unger - jeg har nogle af slagsen - skal ikke have kæft-trit og retning-disciplin for at lære...tværtimod.

På den anden side har du så en gruppe etniske, der ikke kan finde ud af at komme til tiden, er mere attitude end IQ, ødelægger det for de andre og trækker enorme veksler på lærernes tid.

De kunne til gengæld have mere end godt af kæft trit og retning.

Men hvis DET blev tonen i skolen, ville de fleste af mine venner hive deres børn over på den nærmeste friskole.

Jeg ved ikke, hvad man skal gøre - aner det ikke.

Men samtidig er der også noget tudetosset at så mange af vores ressourcer går til den gruppe skole-elever, der klarer sig dårligst.....i stedet for at belønne dem, der klarer sig bedst.

Brugerbillede for Nic Pedersen

@ Alex Ildhøj

Tillad mig at sige, selv som ret sortsynet på dette område, at så giver indlæg og tænkning af den kaliber, som du leverer fra en ung mand dog anledning til lidt optimisme! :-)

Jeg giver dig helt ret i din pointe. Ansvaret for tilstanden ligger så dog ikke hos de unge, men de ældre. Den slags skabes over længere tid, og det du beskriver fandtes allerede i betydelig grad for 25-30 år siden og har endnu dybere rødder.

Men hvordan kan kursen ændres, hvis den kan?
(Set med dine unge øjne)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Alexander Ildhøj

I konkurrencemæssigt perspektiv er jeg uenig i, at en retfærdigt målestok ville være at sætte en gennemsnitlig dansk skole op imod en gennemsnitlig kinesisk. I Danmark har vi et udbygget samfund hvor alle dele af landet har ens samfundsstruktur og uddannelsesniveauet svinger minimalt. - Det er ikke tilfældet i Kina, hvor forskellige dele af landet, har en social struktur komplet anderledes fra hinanden og uddannelsesniveauet kommer til udtryk heraf.

Vi burde i Danmark kunne konkurrere med den højst udviklede del af Kina's samfund fordi, at vores samfundsstruktur ligner deres mere end det ville hvis vi sammenlignede med et landsbysamfund. Det betyder dog ikke, at den gennemsnitlig dansker skal kunne præstere ligeså godt som den klogeste andel af Kina's befolkning, da nogle fra naturens side generelt er mere begavede end andre.

Som jeg har forstået det, er Harbinger-skolen ikke en 'Elite-skole', men derimod en skole beliggende i et veludviklet område med en socialstruktur som kan sammenlignes med den danske - derfor var den en god kandidat til dokumentaren.
Jeg skal dog ikke kunne afvise, at skolen i Harbinger, internt, muligvis har præsteret bedre end andre skoler, som ligger i lignende veludviklede områder og derfor har fået rollen som de der skulle få 9.Z til at fremstå som underlegne..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

@Dennis Berg

" Det er Danmarks bedste, som skal konkurrere mod Kinas bedste."

Også det, men så er der desværre bare udsigt for Danmarks ringeste til levevilkår, som svarer til Kinas ringeste på ikke helt så langt sigt. Og det er vist ikke så rart, selvom de bedres imponerende hurtigt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

Nic Pedersen:

Mere en socialistisk parodi på markedsøkonomi, hvor alt andet end profit er skåret væk i overensstemmelse med socialismens teser om markedsøkonomi. Ikke mindst er kunder og socialt ansvar reduceret. Med andre ord har den danske variant af markedsøkonomi mest fokus på bundlinier, mens andre landes variant har mere fokus på kundetilfredshed.

På den anden side ved jeg ikke, om det er en parodi på socialisme, når dele af dansk erhvervsliv kræver, regeringen tager sig af bl.a. jobskabelse, investeringer, uddannelse, markedsføring på nye markeder, forskning og produktudvikling, som den private sektor selv tager sig af i andre lande.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

Det kunne for resten være særdeles interessant med en opfølgende dokumentar med mere fokus på lærernes arbejde, dagligdag, baggrund, indstilling, osv. udenfor klasseværelset i Danmark kontra Kina, nu vi har set eleverne udstillet.

Evt. sluttende med et kritisk interview med hr. Bondo og den kinesiske lærerformand, hvis de har sådan en.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

Børge R J,

Det er i hvert fald hverken ren hest eller æsel, hvordan man end vender det.

Jeg ser nu heller ikke noget særligt dansk ved balancen mellem bundlinje og kundetilfredshed osv.. Men faktorernes vægt varierer selvfølgelig fra land til land.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Alexander Ildhøj

Nic Pedersen: Tak for de venlige ord, men uden at nedgradere din optimisme, vil jeg dog ikke give skolesystemet takken for, at jeg klarer mig udmærket, rent fagligt. Det er nok nærmere min nysgerrige natur og læsetrang som har medvirket til, at jeg ofte befinder mig inde på diverse debatsider og informationsformidlere. Jeg vil nok nærmere betegne mig selv som selvlært(selvlærende) Historie og samfundsfag blandt andet, har altid haft min interesse, selvom jeg ikke nødvendigvis fandt undervisningen i disse fag, specielt underholdende. Jeg var faktisk temmelig hæmningsløs og rebelsk dengang jeg befandt mig bag folkeskolebænken og man kan sige, at jeg om nogen var grebet af den kontraproduktive kultur, som befinder sig blandt eleverne. Blev dog heldigvis klogere som årene skred frem, modsat mange af mine klassekammerater.

For at vende tilbage til dit spørgsmål om hvorvidt man kan ændre kursen blandt de unge, og hvis ja - hvordan? Når jeg tænker tilbage på hvordan jeg selv oplevede mine år i folkeskolen, må jeg sige, at jeg var ekstraordinært grænsesøgende, så jeg kan nok ikke fremlægge alle mine egne erfaringer og oplevelser som værende et generelt fænomen i folkeskolen. Jeg kan dog kun nikke genkendende til din bemærkning om, at de ældre skikkelser i mit liv havde stor indflydelse på mine beslutninger og teenage-popkulturen spiller da også en væsentlig rolle når det omhandler de yngre's opførsel i skolemæssig udvikling.
Som sagt i mit tidligere indlæg, bliver klogskab og uddannelse ikke anset som værende særlig attraktivt i vores kultur og en ung folkeskole-elev er jo i høj grad et produkt af den kultur som de befinder sig i. Det kan vel kun bekræftes når man tænder for TV'et og ser at dumhed, ligegyldighed og skandaløs opførsel bliver tilbedt i populærprogrammer - druk og festkultur er den nye religion blandt unge og de nyudklækkede folkeskole-elever som vokser op med denne opførsel, vil uundgåeligt blive påvirket af det. Så til dit spørgsmål vil min vurdering nok være, at svaret skal findes i en ændring af danskernes populærkultur.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert  Sørensen

Jeg synes Kina var ret ligegyldig i den serie. Jeg blev dybt rystet over at se de danske elever og deres mangel på gode rollemodeller, simpel diciplin og lyst til at lære. Det var så forstemmende at se. Hvorfor skal de elever der ønsker at lære noget mobbes som stræbere til de sidder og græder, hvad er det for rollemodeller vi forældre har giver vores børn? Hvorfor stræber alle ikke efter at bliver blandt de bedste i klassen? I Danmark tilbeder vi middelmådigheden i det offentlige skolesystem i lighedens hellige navn illustreret med Anders Bondo og co. gentagelser om at de danske elever er gode til at det der ikke kan måles. Det er også derfor regeringens centrale personer sender deres børn i privatskole - de ved jo godt hvor skoen trykker, men tør ikke tage fat om det, da det koster stemmer.

Brugerbillede for Nic Pedersen

Det går ganske vist hektisk til med de våde varer m.m. i vore dage, men det ER altså ikke nogen nyopfindelse, kan jeg forsikre dig for! ;-)

Hukommelsen hos forældregenerationer til alle tider er i nogle sammenhænge yderst selektiv!
(men det ligger lidt udenfor selve skolen)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Alexander Ildhøj

Nic Pedersen: Ingen grund til at beklage. Det ER jo trods alt folkeskolens funktion, at polstre elever med viden og information som senere skal fungere som fundament for udbygning, efter personens egne interesser og ambitioner..

Folkeskolen kunne vel også have den anden funktion, at være med til at skabe indsigt hos eleverne med henblik på, at fremavle lysten til at lære. Det gør man allerede i begrænset omfang, men måske det kunne effektiviseres? Er ikke sikker på hvordan, at det skulle foregå i praksis, og det er jo normalt ikke folkeskole-territorie per sé, men muligheden er da værd at undersøge hvis man ønsker forbedringer.
Problemet synes jo i høj grad, at være elevernes manglende lyst til at lære..

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Nielsen

Overskriften er korrekt. Kun de allerbedste skoler i Kina kan måle sig med vores herhjemme. Jeg ved det, jeg har boet og undervist der. Uddannelsesniveauet i stort set hele Asien er betragteligt under vores.

Det sagt, så er Asien på vej op, vi på vej ned. Jeg tror aldrig det gennemsnitlige uddannelsesniveau i Asien kommer på niveau med hvad vores er i dag, det er deres genetik og religiøse arv simpelthen for anderledes til, men forskellen vil udlignes noget over de kommende 20-30 år.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek

Udsendelsesrækken om Kina mod 9z er redigeret virkelighed, som alle tv udsendelser er det.
Nogen har siddet og valgt scenerne ud, og dem der blev valgt, var dem der blev vist. Alt det andet materiale, som evt måtte kunne vise en anden vinkel,
får seerne ikke at se.
Redigeret virkelighed - af en af de største mediestøttede virksomheder i DK, hvis regering liiige er i gang med en reform af folkeskolen.
Pudsigt sammentræf og timing, ikke sandt?

Helt fra starten af vidste vi sgu da, at de danske skolebørn ville tabe til kineserne. Nå, ok, men jeg vidste det.
Hvis udsendelserne havde vist, at de danske børn gjorde det bedst, ville kineserne have modsat sig, at dansk tv viste udsendelserne og evt lagt økonomisk vægt bag deres argumenter.

Alt tv er redigeret virkelighed og aldrig hele historien.
Følg pengene.

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

Gert Sørensen:
Middelmådighed, manglende lyst til at lære og mangel på simpel disciplin er ikke begrænset til det offentlige skolesystem. Når de, der bliver mobbet som stræbere i folkeskolen, bliver voksne, har de formentlig lært middelmådighed. Gode sociale egenskaber er også mindst lige så vigtigt som faglige kvalifikationer på mange virksomheder. Stræbere mobbes også som voksne.

Nic Pedersen:
"Jeg ser nu heller ikke noget særligt dansk ved balancen mellem bundlinje og kundetilfredshed osv.. Men faktorernes vægt varierer selvfølgelig fra land til land."

Enig, men jeg synes godt nok, bundlinien fylder næsten det hele i Danmark, også uden for erhvervslivet. Jeg kalder det en socialistisk parodi på markdsøkonomi, fordi det minder mig mest om måden, socialismen opfatter markedsøkonomi.
Fx. Virgins rumfartsprogram Virgin Galactic og Arrivas gratis internet i jyske tog giver ikke meget mening fra en økonomisk synsvinkel med fokus på bundlinien. Det gav knap mening, at Arriva hurtigt erstattede togene, de lejede af DSB, med nye Lint-tog. Netbutikken Amazons "Your recommendations" er et tredie eksempel. Der er også danske erhvervsledere som Lars Larsen, der ikke altid kræver overskud af sine aktiviteter, men når de interviewes på tv, bliver de typisk spurgt, hvad de tjener på det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nic Pedersen

Axel Ildhøj,

"Problemet synes jo i høj grad, at være elevernes manglende lyst til at lære.."

Jeg tror, du har ret.
Men i så fald tror jeg også, at "skaden er sket" før skolealderen og ikke kan tilskrives skolen som sådan.
Vi taler nærmere et grundlæggende kulturproblem (bestemt ikke kun dansk!), som er oparbejdet gennem flere generationer.
Og det bliver svært at rette praktisk op på.
Men næsten alt andet er til gengæld sekundært i forhold.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Alexander Ildhøj

Kunne man måske tro, at store dele af den kinesiske befolkning bevidst bliver underlagt et lavt uddannelsesniveau? Det giver meget god mening, at man holder den underudviklede andel af befolkningen i et underudviklet skoleforløb for, at sikre den sociale balance. Kina's samfund ville jo få et kæmpemæssigt problem hvis halvdelen af eleverne pludseligt fik idéen, at de vil på universitet og have en ph.d i international økonomi, for hvem skulle så fylde job'sne i det massive industrikompleks? Fabriksarbejdere og minearbejdere mm. er det som holder Kina's økonomi kørende.
Begreberne" gode og dårlige skoler" har jo en helt anden betydning i lande hvor uddannelse ikke er gratis. Paradokset sker netop fordi, at vi i Danmark har sørget for gratis og lige uddannelse for hele befolkningen, og ikke kun for dem som har råd. Ønsket om, at hele Danmark skal kunne konkurrere med 'de gode skoler' i Kina, lyder i mine ører en smule vanskeligt, men bunder vel i at regeringen ønsker, at vi på landsplan skal kunne konkurrere med 'eliten' fra andre lande. Altså den mest udviklede og ressourcestærke del af fx. Kina el. Indien. En smule ambitiøst fra regeringen side, men Danmark er, i internationalt perspektiv, et elitært samfund, så kynisk det end måtte lyde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jens H. C. Andersen

Jeg sidder lige og bliver i tvivl om det var i folkeskolen, gym. eller uni. at jeg lærte om problemet med at konkludere fra en til alle, måske det var på overbygningen -så forstår jeg bedre, hvis folk med mellemlange uddannelser æder det råt. Man kunne ligeså godt have taget nogle færdiguddannet bløde ruc‘er og udsætte dem for en matematik eksamen fra folkeskolen og gym..
Hvad med en test på 9z vs. 9x i dk!

Det danske uddannelsessystem stinker fordi man ikke har den fjerneste ide om læring og pædagogik, og i stedet bygger skolen op om lalleglade "værdier" og kultur.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Dorte Sørensen

Børge Rahbech Jensen 22. maj, 2013 - 22:33 #
Undskyld jeg kan ikke lade være med at komme med en bemærkning til dit Arriva eksempel - her må du huske at Arriva-tog hurtigt blev opkøbt af de tyske statsbaner, der så kunne stå for tog til Arriva.

anbefalede denne kommentar