Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Aarhus Teater

Wikipedia

Aarhus Teater er Danmarks største landsdelsscene med fem scener under samme tag. Det er opført i slutningen af 1890'erne på initiativ af en kreds af teaterinteresserede borgere i Aarhus, og blev indviet 15. september 1900.

Det er opført i skønvirkestil og tegnet af arkitekten Hack Kampmann. Udsmykningerne er udført af billedkunstneren Karl Hansen Reistrup, og Holberg-figurerne i frisen på teatrets facade er af professor Hans Tegner.

Fra 1906 til 1954 husede Aarhus Teater biografen Fotorama. Biocity har senere opkaldt en af deres biografsale efter denne biograf, og benytter det gamle logo ved indgangen til salen.

Aarhus Teater besøges årligt af 100.000 tilskuere. Der spilles omkring 450 forestillinger fordelt på omkring 20 produktioner, med stor vægt på egenproduktioner. Teatret har et stort ensemble af fastansatte skuespillere; Det har egen snedker-, maler- og skræddersal og rekvisitværksted. Fold ud

Der er cirka 150 fastansatte foruden et stort antal løst ansatte .

Aarhus Teater driver 2 uddannelser, skuespillerskolen og dramatikeruddannelsen.

Scener

  • Store scene 701 siddepladser
  • Scala 285 siddepladser
  • Studio 80-100 siddepladser
  • Stiklingen 80-100 siddepladser
  • Cabaretscenen og Scala foyer 80-100 siddepladser

Café Hack

Café Hack er en café i Aarhus Teaters bygning, som er opkaldt efter arkitekten Hack Kampmann.

Se også

  • Café Hack (radioprogram)

Ekstern kilde/henvisning

  • Aarhus Teaters hjemmeside
  • Café Hacks hjemmeside
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.