Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Arbejdsretten

Wikipedia

Arbejdsretten er en dansk særdomstol, der blev oprettet 12. april 1910.

  

Domstolen behandler såkaldte retskonflikter. Før en sag indbringes for Arbejdsretten, vil den normalt være behandlet ved møder på arbejdspladsen mellem arbejdstager og arbejdsgivers organisationer samt eventuelt ved faglig voldgift.

Sagerne omhandler bl.a. overtrædelse og fortolkning af hovedaftaler, lovligheden af varslede kollektive konflikter, kollektiv overenskomster og tvister om forligsmændenes kompetence. Sagerne kan ikke indbringes for de almindelige domstole. Den enkelte lønmodtager kan dog anlægge sag ved de almindelige domstole vedrørende løntilgodehavender.

Arbejdsretten består af et formandskab med 6 medlemmer samt 43 fagretlige dommere. Dommerne udnævnes for 5 år af gangen af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra en række lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer samt offentlige myndigheder og arbejdsgiverorganisationer. Fold ud

Kilder og eksterne henvisninger

Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.