Arbejdstilsynet, ofte forkortet AT, er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet.
Arbejdstilsynet er en styrelse under beskæftigelsesministeriet og har hovedsæde i København. Tilsynet med virksomhederne sker via tre regionale tilsynscentre. Arbejdstilsynet har i alt ca. 750 medarbejdere i januar 2012.
Arbejdstilsynet er en statslig organisation, der ud fra arbejdsmiljøloven og tilhørende bekendtgørelser skal sikre at arbejde udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, samt at man minimerer forekomsten af fysiske og psykiske risikofaltorer i arbejdsmiljøet. Fysiske risikofaktorer er fx tunge løft i arbejdsopgaver eller ensidigt gentaget arbejde. Psykiske risikofaktorer kan fx være mobning eller manglende indflydelse eller social støtte på arbejde.
Arbejdstilsynet fører tilsyn på alle danske arbejdspladser hvor det skønnes nødvendigt, enten uanmeldt på stikprøvebasis eller efter direkte opfordringer, og de har i mange tilfælde mulighed for at lukke en arbejdsplads, der ikke lever op til gældende krav, eller stoppe arbejdet indtil det kan udføres fuldt forsvarligt. Fold ud