Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

BogForum

Wikipedia

thumb|right|250px|Udsigt fra syd-balkonen over 2008-udgaven af den årlige bogmesse på Frederiksberg.
BogForum er en dansk årligt tilbagevendende bogmesse, der afholdes i en weekend midt i november måned i udstillings- og koncerthallen Forum på Frederiksberg i København. Messen, som er den første og største begivenhed inden for bøgernes verden i Danmark, løber over tre dage (fredag, lørdag og søndag) og gæstes af en lang række danske og udenlandske skønlitterære forfattere. Blandt arrangementerne og programpunkterne for voksne og børn finder man kortere interview, diskussioner, sessions og højtlæsninger med forfatterne samt signeringer af aktuelle udgivelser på bogmessens og forlagenes godt ni scener foruden udstillernes egne stande.

I løbet af bogmessen uddeles en række litteraturpriser; Danske Banks Litteraturpris (siden 2003, betegnes Danmarks største bogpris), Danske Banks Debutantpris (siden 2004), BMF's Børnebogspris (siden 199?), Det Kongelige Bibliotek og G.E.C. Gads Fondens H.O. Lange-Prisen (siden 2006), Undervisningsministeriets Skriverprisen og Lærebogsforlaget Samfundslitteraturs Lærebogsprisen. Fold ud

Bogmessens historie

Første bogmesse i Forum

Messen, som var den første bogmesse af sin slags på dansk grund, blev startet op af programchef Poul Bjørnholt på initiativ fra den daværende ledelse i Forum København og afholdtes for første gang i weekenden i dagene fra den 18. — 20. september 1992 under titlen "Vild med bøger" med deltagelse af godt 8.000 besøgende og 40 danske forlag, boghandlere og kulturinstitutioner.

Den Danske Forlæggerforening tog i begyndelsen afstand fra bogmessen i Forum, eftersom flere store forlag fandt messen for kommerciel - dette på trods af man oplevede et faldende bogsalg i Danmark i starten af 1990'erne. Endvidere blev den første afvikling af den danske bogmesse kritiseret for at være placeret for tidligt i sæsonen til, at alle de vigtigste bøger kunne komme med samtidig med at arrangementets afvikling lå før verdens største bogmesse i Frankfurt. Forum København tog som arrangør kritikken til sig ved at flytte messen en hel måned frem og tage forlæggerne med på råd, hvilket vendte stemningen hvorved store dele af bogbranchen trak boykotten tilbage samtidig med at bogmessen nu opnåede en behersket økonomisk offentlig støtte. Blandt kritikpunkterne var bekymringer fra visse aktører i bogbranchen over udstillingshallens egnethed til afholdelse af en bogmesse, at arrangørerne manglede mere indsigt til bogbranchen og hvorvidt det var muligt for bogbranchens samhandelsregler at sælge de udstillede aktuelle bøger til publikum. I argumenterne for boykotten indgik endvidere en række forlags planer om at afholde deres en årlige bogsal, hvilket dog skrinlagdes grundet manglende tilsagn om offentligt tilskud.

Bogmessen igennem årene

Messecentret Forum København har siden starten været arrangør af messen, der genremæssigt henvender sig til et meget bredt publikum fra "højlitterære forfattere til bestsellere, kogebøger og bøger om selvudvikling" og "skal generere både læse- og købelyst" for den brede litteratur samt ikke kun handle om det skrevne ord. En undersøgelse viste i 200?, at bogmessen havde et stor kvindeligt publikum, der køber bøgerne. Præsentationen af bøgerne foregik fra begyndelsen under munstre rammer bestående af bogcafe og sceneområder med litterære paneldiskussioner, forfatter-interviews, samtaler, signeringer og oplæsninger af værker ved kendte danske forfattere samt fremmøde af udenlandske aktuelle forfattere, der fortæller om deres bøger og tankerne bag.

Det københavnske BogForums stigende popularitet medvirkede samtidig til større deltagelse af forfatterne. Allerede i den 3. udgave i 1994 medvirkede et større besøgstal til, at brandmyndighederne måtte lukke for adgangen til messen i en halv times tid om søndagen og folk ind i hold - et krav, fra det lokale brandvæsen om at begrænse antallet af samtidige besøgende indeni hallen, som arrangøren har måttet følge sidenhen af hensyn til sikkerheden.

Til BogForum 1995 var der mulighed for at tilgå det nye computernetværk, internettet, et tiltag iværksat for at lokke et yngre publikum til. En række begivenheder, blandt på Den Sorte Diamant, blev arrangeret i ugen op til BogForum 2008 under navnet "København Læser". I forbindelse med BogForum 2009 etableres et samarbejde med DR, således at man kunne se udvalgte forfatter-interviews fra bogmessen som radio, tv-klip og podcasts på DR's hjemmeside - blandt andet som en del af "DR Scenen". Samtidig fandt et særarrangement ("pre-opening") sted den 12. november på Diamantens Internationale Forfatterscene på Det Kongelige Bibliotek før bogmessens officielle åbning.

Prisoverrækkelser

Til BogForum 1993 besluttede arrangørerne at indstifte en ny litterær pris, bestående af en pengepræmie 5.000 kroner og en rejse til en storby, der skulle uddeles til en debuterende forfatter af et dommerpanel, der udgjordes af litteraturkritikeren Erik Skyum-Nielsen, forfatteren Lene Bredsdorff, forfatteren Peter Poulsen og Knud Sørensen.

Danske Banks Debutantpris uddeles i forbindelse med BogForums officielle åbningsceremoni på Store Scene fredag formiddag, hvorimod Danske Banks Litteraturpris traditionen tro uddeles om søndagen. BG Banks Litteraturpris (senere kendt som Danske Banks Litteraturpris) blev for første gang uddelt af daværende kulturminister Brian Mikkelsen den 23. november under BogForum 2003, mens Prisen for årets bedste skønlitterære debutant blev introduceret på BogForum under messen i 2004. Prisoverrækkelsen for Årets danske billed-, børne- og ungdomsbog for det pågældende år, BMF's Børnebogspris, uddeles af Bog- og Papirbranchens ansatte (BMF, tidligere Den Danske Boghandlermedhjælperforening) på en scene og traditionen tro med efterfølgende reception på BMF's stand. H.O. Lange-Prisen uddelt af Det Kongelige Bibliotek og G.E.C. Gads Fond, H.O. Lange-Prisen blev indstiftet i 2001 og uddeltes for første gang på Bogcaféens scene i BogForum den 17. november 2006. Undervisningsministeriets Skriverprisen og lærebogsforlaget Samfundslitteraturs Lærebogsprisen finder ligeledes sted på den årlige bogmesse på Frederiksberg.

Prisoverrækkelser, som på et tidspunkt har været uddelt på BogForum, inkluderer hædersprisen Børnebibliotekarernes Kulturpris, der uddeltes af Børnebibliotekarernes Faggruppe (BØFA) under Bibliotekarforbundet og honorærprisen Den nordiske Børnebogspris, der uddeltes på BogForum i 1998 og 2001 af Nordisk Skolebibliotekarforening.

Kritik af format og indhold

Knyttet til bogmessen i Forum på Frederiksberg hører en årlig tilbagevendende kritik fra henholdsvis litteraturanmeldere og journalister af arrangementets format og indhold, der i en leder i Politiken blev karakteriseret som "et 'gedemarked' med kvalitet og kitsch i skøn eller uskøn samdrægtighed". Forfatter, musiker og smagsdommer Kristian Leth udtalte i 2009, at man ved årets bogmesse havde "et gabende kedeligt messeprogram" med for lidt fokus på litteratur udenfor populærgenrerne, herunder science fiction. Ifølge Kristeligt Dagblad blev arrangementet både i 2008 og 2009 kritiseret for at være "et hektisk og overfladisk gedemarked, som byder på alt for mange af de velkendte, velsælgende og brede bøger og forfattere – og på alt for lidt af den mere smalle og ukendte litteratur". Weekendavisens anmelder, Lars Bukdahl, efterlyste i 2009-udgaven af bogmessen mere poesi og kritiserede samtidig det "sløje" udbud af "den gode" skønlitteratur.

Den litterære direktør for forlaget Gyldendal, Johannes Riis, har derimod fremhævet begivenhedens "stormangfoldighed" og at tidligere forsøg på messen med præsentation af "noget smalt og meget litterært" har ikke været den store succes grundet manglende interesse blandt de besøgende, hvilket medvirker til at noget litteratur unægtelig vil "kommei klemme". Direktør for Dagbladet Information, Morten Hesseldahl, har påpeget at "den smallere litteratur og lyrikken har andre platforme" (for eksempel lyrikfestivaler og oplæsninger) og "henvender sig til et andet publikum" end bogmessens målgruppe og format. At "bogmessen er så frygtelig og cirkusagtig [.. er en del af charmen ved den", mener Morten Hesseldahl.

Oversigt over messens afvikling

Referencer

Eksterne henvisninger

  • BogForums officielle hjemmeside
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.