Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Cevea

Wikipedia

Cevea (Centrum-venstre-akademiet) er en dansk tænketank med rødder i centrum-venstre i det politiske spektrum. Tænketankens mål er at danne modvægt til den borgerlige tænketank CEPOS.

Politisk arbejde og mål

Ifølge tænketanken selv kæmper den for at føre fællesskabet ind i det 21. århundrede ved at styrke tre typer af fællesskaber:

  • Åbne fællesskaber

Cevea kæmper for åbne fællesskaber, der inviterer alle til at tage del i fællesskabet og giver den enkelte reel mulighed for indsigt i og indflydelse på fællesskabets beslutninger. Fællesskaberne er også åbne i den forstand, at de ikke løser problemerne ved at lukke om sig selv, men er åbne overfor omverdenen, hvad enten det er nabokommunen, EU eller verden.

  • Frisættende fællesskaber

Cevea kæmper for frisættende fælleskaber, der sikrer alle de bedst mulige betingelser for at forvalte eget liv efter eget ønske. Fællesskabet skal ikke tage initiativ-retten fra borgerne, men derimod sikre, at alle har lige muligheder uagtet baggrund. Fold ud

  • Forpligtende fællesskaber

Cevea kæmper for forpligtende fællesskaber, der stiller krav til borgerne. At være med i et fællesskab er også at tage ansvar for eget og andres liv. Rettigheder og pligter følges ad, og det kræver, at borgere er bevidste om, at løsningen af fælles problemer kræver alles engagement og involvering.

Aktiviteter

Cevea bygger på følgende tre aktiviteter, der alle er en del af kampen for de politiske mål:

  • Tanker og analyser
  • Politisk debat
  • Talentuddannelse

Økonomi

Tænketanken er uafhængig af partipolitiske og økonomiske interesser. Cevea starter på grundlag af fondsmidler og bidrag fra en række organisationer, blandt andet en del LO-fagforbund. Hertil kommer yderligere finansiering gennem sponsorater fra virksomheder, fagforeninger, fonde og privatpersoner. Cevea forventer at have et årsbudget på 3 mio. kr. i 2011.

Ledelse

Cevea er ledet af en lang række personer med tilknytning til centrum-venstre:

  • Jens Jonatan Steen, analysechef
  • Kristian Weise, direktør
  • Bjørn Hansen, uddannelseschef

Bestyrelse

Ceveas bestyrelse består af følgende syv medlemmer:

  • Villy Dyhr, Forbundssekretær for HK
  • Ove Kaj Pedersen, Professor ved CBS
  • Susanne Larsen, Formand for Frivilligrådet og præsident for Dansk Røde Kors
  • Uffe Elbæk, Direktør for World Outgames
  • Henning Pedersen, Formand for BUPL
  • Fadime Turan, Skuespiller og debattør
  • Mette Boye, Afdelingschef i Forbrugerrådet

Advisory board

Tænketanken har etableret et såkaldt Advisory Board, der blandt andet skal bruges i forbindelse med uddannelsen og til indspark i den politiske debat. I dette organ sidder blandt andre:

  • Hanne-Vibeke Holst, Forfatter
  • Henrik Dahl, Udviklingschef og debattør
  • Jacob Holdt, Fotograf og forfatter
  • John Dahl, Direktør i ALKA
  • Magnus Marsdal, Norsk forfatter og debattør
  • Lene Jensen, Formand for Bløderforeningen
  • Marianne Jelved, tidligere leder af Det Radikale Venstre
  • Mogens Lykketoft, Tidligere finansminister og tidligere udenrigsminister
  • Holger K. Nielsen, Tidligere formand for SF
  • Tim Knudsen, Professor ved KU
  • Christian Friis-Bach, International chef i Folkekirkens Nødhjælp
  • Birthe Siim, Professor ved AAU
  • Thorkild E. Jensen, Formand for Dansk Metal
  • Camilla Hersom, Formand for Forbrugerrådet
  • Ole Wehlast, Formand for NNF
  • Mikkel Thorup, Adjunkt ved AU
  • Jane Korczak, Næstformand for 3F
  • Anne-Grete Lysgaard, Direktør for Lysgaard Rekruttering A/S
  • Jesper Jespersen, Professor ved RUC
  • Kirsten Nissen, Formand for Socialpædagogerne
  • Per Schulz Jørgensen, Børne- og familieforsker
  • Mathias Grüttner, Direktør i kommunikationshuset Rhetorica

Eksterne henvisninger

  • Artiklen om Cevea fra Jyllands-Postens hjemmeside
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.