Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Cheminova

Wikipedia

Cheminova er en global virksomhed, der producerer primært landbrugskemikalier. Hovedaktiviteterne er identifikation, udvikling, produktion, registrering og markedsføring af plantebeskyttelsesmidler til bekæmpelse af ukrudt, insekter og svampesygdomme i landbrugsafgrøder.

Virksomheden blev grundlagt i 1938 ved København af civilingeniør Gunnar Andreasen, der i 1943 overdrog alle aktier til Aarhus Universitets Forskningsfond. I 1953 flyttede virksomheden til Harboøre Tange i Vestjylland, hvor Cheminovas hovedsæde ligger i dag.

Virksomheden blev børsnoteret i 1986 og ejes i dag af Auriga Industries A/S, som er noteret på NASDAQ OMX, Copenhagen (Københavns Fondsbørs) og har Aarhus Universitets Forskningsfond som hovedaktionær. Aurigas årsrapportering består af årsrapporten og Cheminovas CSR-rapport. Fold ud

Cheminova har salgsdatterselskaber og repræsentationskontorer i mere end 30 lande rundt om i verden. Virksomheden omsætter for over DKK 5 mia. årligt. Eksportandelen udgør 99%. Cheminova beskæftiger ca. 850 medarbejdere i Danmark og ca. 1200 i udlandet.

Ved Harboøre Tange ligger en gammel offentlig kemikalielodseplads, som primært Cheminova tidligere brugte til deponi af farligt kemikalieaffald (Høfde 42). I dag kører virksomhedens fabrikker under miljøgodkendelser, som inkluderer alle aspekter af produktionen som for eksempel behandling af spildevand, luftafkast og fast affald.

Produkter

I Cheminovas produktprogram indgår såvel insektbekæmpelsesmidler, ukrudtsbekæmpelsesmidler som svampebekæmpelsesmidler. Produkterne forhandles især som brugsfærdige plantebeskyttelsesmidler under egne varemærker og egne registreringer (brugstilladelser) og etiketter. Desuden produceres og sælges en række finkemikalier til industrielt brug samt mikronæringsstoffer til landbruget.

Insektmidler af organofosfat-typen udgjorde i mange år hovedparten af virksomhedens produktprogram. I de senere år er porteføljen udvidet kraftigt – både med andre typer af insektmidler og med produkter til bekæmpelse af ukrudt og svampe. Væksten er sket dels gennem udviklingsarbejde dels gennem opkøb fra konkurrerende virksomheder.

Ud over at tilføre Cheminova nye aktivstoffer består udviklingsarbejdet især i at forbedre de kemiske produktionsprocesser og udvikle nye salgsprodukter, eksempelvis faststof- og vandbaserede plantebeskyttelsesmidler.

Samtidig med udvikling af nye, mere miljøvenlige og mindre giftige produkter udfases en række af de gamle såkaldt WHO klasse I produkter i udviklingslande.

Eksterne henvisninger

  • Cheminova A/S
  • Auriga Industries A/S
  • Cheminova på 1001 fortællinger om Danmark


Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.