Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Danske Skoleelever

  • Lærere, elever og forældre vil gerne have flere linjefag i folkeskolens ældste klasser, som regeringens rejsehold har foreslået. Elever og lærere advarer dog imod idéen om også at dele eleverne op i linjeklasser
  • Danske skolebørn hører til de mest testede i Europa, konkluderer en europæisk undersøgelse. Konsekvenserne af flere test er mere stress og mindre tid til undervisning. Forældre og elever vil skære ned på antallet af afgangsprøver i 9. klasse
  • Skolen er ikke kun til for at skabe et godt samfund. Vi skal huske, at skolen for mange elever er afgørende for, om de senere får et godt liv. Vi synes, at statsministerens idé om et 360 graders eftersyn af folkeskolen er god, men vi vil foretrække et udsyn. Det er det, der er brug for, mener dagens kronikører, der alle er en del af 'Vores Skole'
  • Hverken skoleledere eller friskolelærere kender til nogen, der underviser iført niqab eller burka. Alligevel lægger statsministeren op til et forbud. DF er enig - men det skal gælde for alle offentligt ansatte
  • Danske skolebørns præstation i læsning og matematik er ifølge regeringens udmeldinger nærmest direkte forbundet med Danmarks økonomi. Men det er en alt for simpel kobling og et direkte tilbageskridt for folkeskolen, mener forskningschef Lars-Henrik Schmidt
  • På Roskilde Gymnasium har de studerende netop gennemført deres egne klimaforhandlinger. I et rollespil med forhandlingstrick, rock- og klimabiograf lykkedes det på tre dage at blive enige om en aftale, der må vække misundelse i Klima- og Energiministeriet
  • Spørgsmålet er ikke, om folkeskolen skal bygge på autoritær pædagogik eller ej, for autoritet kan slet ikke undværes i det ulige forhold mellem lærer og elev. Spørgsmålet er, hvordan autoriteten skal udøves. Svaret er professionalisering - læreren skal generobre den faglige autoritet

Wikipedia

Danske Skoleelever (DSE) en er partipolitisk uafhængig interesseorganisation for alle 700.000 skoleelever i Danmark, på både Frie grundskoler, Ungdomsskoler, Efterskoler og Folkeskoler.

Om DSE

DSE er en interesseorganisation der udover at repræsentere landets skoleelever i forskellige relevante fora, også arbejder med udbredelse af elevdemokratiet. Bland andet vha. aktiviteter for elever og elevråd som f.eks. det årlige weekendkursus.
Organisationens demokratiske struktur bygger på kollektivt medlemskab - hvor elevrådene på skolerne melder sig ind. Det er dog også muligt at være personligt medlem af DSE

Organisationen har 800 kollektive medlemmer og 200 personlige

Centrale personer i DSE

Formanden for DSE vælges på generalforsamlingen (GF) for en 1 årig periode.

 

Formanden fra marts 2011 er Vera Rosenbeck, der til dagligt går i 8. klasse på Trekronerskolen i Roskilde. Fold ud

Sekretariatschef er Robert Kjellerup Andersen, der har været involveret i organisationen siden starten i 2004.

Danske Skoleelever har 2 sekretariater, SEKTOR på Mejlgade 30B i Århus er hovedsekretariatet. Men, organisationen har også del i kontorfællesskabet med resten af elevbevægelsen, nemlig Elevbevægelsens Hus.

Tidligere formænd:
Teis Volstrup (2004-2005), Alexander Grandt Petersen (2005-2006), Anemone Birkebæk (2006-2008), Troels Boldt Rømer (2008-2011)

DSEs historie

DSE er resultatet af en fusion mellem Folkeskoleelevernes Landsorganisation og Danmarks Elev Organisation nedenfor kan du følge med i historiens gang efter fusionen i 2004

2003 I efteråret afholdes det første fælles stormøde mellem de to organisationer, Landskonferencen 2003 - LK'03.

2004 DSE dannes ved en fusion mellem Folkeskoleelevernes Landsorganisation og Danmarks Elev Organisation, formanden Teis Volstrup vælges.

2005 På generalforsamlingen 2005 (GF'05) vælges en ny formand for organisationen, Alexander Grandt Petersen.

2006 Landets skoleelever demonstrerer mod regeringens afskaffelse af gruppeeksamen. DSE får igen ny formand, Anemone Birkebæk.

2007 I forbindelse med folketingsvalget afvikler DSE kampagnen 'Giv os lov' - for et bedre undervisningsmiljø og bedre lovgivning på området.

2008 DSE får igen ny formand Troels Boldt Rømer bliver valgt på Generalforsamlingen 2008 (GF'08)

2009 DSE deltager i kampagnen Ungvalg09 - en kampagne under Dansk Ungdoms Fællesråd i forbindelse med prøvevalgne til Kommunalvalget 2009

2010 DSE er markant til stede i pressen og er en meget aktiv medspiller i regeringens 360 graders eftersyn af folkeskolen. I foråret afholdes organisationens første topmøde med blandt andet daværende undervisningsminister Tina Nedergaard som deltager. I forbindelse med lanceringen af regeringens visioner for folkeskolen - der også indholdt et forslag om en fjernelse af loftet over klassekvotienten, aktiviterede DSE på få dage flere tusind elever med kampagnen Drop Megaklasserne og fik på meget kort tid regeringen til at trække forslaget tilbage.

2011 Det første 'Weekendkursus' i organisationens historie afholdes i januar. Der vælges en ny formand på Generalforsamlingen 2011 (GF'11) nemlig Vera Rosenbeck

DSEs regionale arbejde

DSEs regioner er delt op efter den seneste kommunalreform - med de fem styks: Region Nordjylland, Region Midtjylland, Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden.
På regionalt basis ledes organisationen af 1 regionsformand samt 2 menige regionsvalgte - disse 3 sidder også med i bestyrelsen for organisationen.
Herudover findes der i alle regioner regionale bestyrelser med 7-9 medlemmer i hver.

Eksterne henvisninger

  • Danske Skoleelevers hjemmeside
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.