Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Danske Studerendes Fællesråd

Wikipedia

Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er en paraplyorganisation for studenterpolitiske organisationer ved de videregående uddannelser i Danmark.

På nuværende tidspunkt repræsenterer organisationens 21 medlemsorganisationer mere end 115.000 studerende fra hele landet. Dermed er DSF Danmarks største organisation for studerende på videregående uddannelser.

Hver medlemsorganisation arbejder for og på hver deres uddannelsesinstitution. DSF koordinerer de forskellige medlemsorganisationers studenterpolitiske samarbejde og samler dermed kræfterne for de studerende på landsplan.

DSF er uafhængig af partipolitiske interesser og har været med til at sætte uddannelses- og studenterpolitik på den politiske dagsorden siden 1932.

DSF arbejder aktivt for, at de studerende skal have de bedst mulige vilkår i Danmark og i udlandet.
DSF taler de studerendes sag i en række centrale råd, nævn, udvalg og arbejdsgrupper og ikke mindst i medierne. Via aktiviteter og kampagner arbejder organisationen for at sætte fokus på aktuelle problemstillinger og forbedre studerendes forhold. Fold ud

DSF er medlem af den europæiske studenterorganisation ESU tidligere kendt som ESIB og af netværket Nordiskt Ordförande Möte NOM/BOM. Derud over samarbejder DSF tæt sammen med andre danske studenterpolitiske organisationer samt uddannelsespolitiske institutioner som Danske Universiteter og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.

Da DSF gennem sine mange medlemsorganisationer har et stort bagland og kan tale på vegne af mange tusinde studerende, er det en stemme, der bliver hørt i den offentlige debat.

Kernen i DSFs politiske arbejde er organisationens politiske udvalg. De dækker hver især forskellige områder af interesse for danske studerende. I spidsen for hvert udvalg står en ordfører, der taler på vegne af udvalget.

De politiske udvalg arbejder med emner som gennemførelse og frafald, optagelsessystemet, Lissabon strategien, Bologna processen, SU, boligpolitik, undervisningsmiljø, internationalisering og meget mere.

Ud over de politiske udvalg består DSF af en række koordinerende og organiserende organer.
Heraf er repræsentantskabet organisationens øverste myndighed, mens forretningsudvalget varetager den daglige ledelse. Sekretariatet er et politisk uafhængigt organ, der servicerer hele organisationen.

Danske Studerendes Fællesråds medlemsorganisationer

  • Syddanske Studerende ved Syddansk Universitet, Odense
  • De Studerendes Råd ved Biblioteksskolen i Aalborg
  • De Studerendes Råd ved det Informationsvidenskabelige Akademi, Øst
  • CBS Students ved Copenhagen Business School (CBS)
  • De Studerendes Råd ved Det Farmaceutiske Fakultet
  • De Studerendes Råd ved Danmarks Pædagogiske Universitet
  • De Studerendes Råd ved Det Fynske Kunstakademi
  • De Studerendes Råd ved Det Jyske Musikkonservatorium
  • De Studerendes Råd ved Designskolen Kolding
  • De Studerendes Råd ved Musikkonservatoriet i København
  • De Studerendes Råd ved det Biovidenskabelige fakultet på KU
  • De Studerendes Råd ved Kunstakademiets Billedkunstskole i København
  • Studenterrådet ved Københavns Universitet
  • Studenterrådet ved Aarhus Universitet
  • Studenterrådet ved Roskilde Universitet
  • Studenterrådet ved Vestjysk Musikkonservatorium
  • Studentersamfundet ved Aalborg Universitet
  • Polyteknisk Forening ved Danmarks Tekniske Universitet

Eksterne henvisninger

  • DSF hjemmeside
  • ESU, den europæiske studenterorganisations hjemmeside

Studerendes Fællesråd

Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.