Der var åbningsforestilling den 23. september 1722 med en oversættelse af Molières Gnieren, og der blev også fra første færd opført stykker af Ludvig Holberg. Det blev ingen success, og da Capion gik fallit i 1727, måtte teatret lukke. I 1728 brændte byen, og da Christian 6. blev konge i 1730, begrænsedes udfoldelsesmulighederne meget. Den nye konge var pietistisk og dybt religiøs, så i hans regentperiode blev der ikke givet tilladelse til offentlige forlystelser. Lille Grønnegade-teatret blev i 1738 ombygget til lejligheder.
Under Frederik 5. begyndte teaterlivet at spire igen. Efter hans indtræden blev der snart fremsat planer om at genetablere et teater, og det kom i gang med deltagelse af enkelte skuespillere fra Capions gamle trup, og med Holberg som central figur. Det begyndte i 1747 med et beskedent teater i Læderstræde, og derefter blev der opført forestillinger forskellige steder i byen.
Komediehuset opstår
Den 11. november 1747 blev der udfærdiget en kongelig resolution om at opføre et Komediehus på Kongens Nytorv efter tegninger af hofbygmester Nicolai Eigtved. Byggeriet blev fuldført i en rivende fart: Grundstenen blev lagt den 4. juli 1748, og åbningsforestillingen fandt sted den 18. december samme år.
De økonomiske midler til opførelsen af Komediehuset var i vid udstrækning skaffet af Københavns magistrat, og derfor kom magistraten også med i husets ledelse. Men det var vanskeligt at få økonomien til at hænge sammen. I 1769-70 var sæsonen endt med et meget stort underskud, og da kongen, Christian 7., holdt meget af teater, besluttede han at yde økonomisk støtte. Efter en overgangsperiode hvor den italienske kapelmester Giuseppe Sarti forsøgte at drive det, endte det med at kongen overtog teateret. Fra den 1. november 1772 blev det kongeligt i bogstavelig forstand, og overhofmarskallen blev ledende direktør. Der blev indsat en direktion som refererede direkte til kongen, og med økonomisk rygdækning tog man nu fat på at modernisere den efterhånden forfaldne bygning.
Det Kongelige Teater ombygges
Eigtsveds oprindelige teater kunne rumme ca. 600 tilskuere, og det viste sig snart at være for småt. Allerede i 1749 måtte der bygges til for at få plads til operaens store kulisser, og også antallet tilskuerpladser blev forøget. Oveni pladsmanglen kom vedligeholdelsearbejder som var forårsaget af den fugtige byggegrund og andre gener. I 1772 besluttedes det at ombygge teatret.
Det blev arkitekten C.F. Harsdorff, der kom til at stå for ombygningen. Bygningen blev større, indgangspartiet omformedes i klassicistisk tempelstil, og der blev i det hele taget bedre adgang med større vestibule og bredere trapper. Også det kendte motto "Ei blot til lyst" over scenen blev indført med denne ombygning. Teatret genåbnede den 31. januar 1774.
Men bygningen var langt fra færdig. I 1792 tog teaterchefen initiativ til endnu en ombygning af indgangspartiet, som igen blev forestået af Harsdorff. Næste ombygning kom i 1837, hvor sidemurene blev flyttet ud og selve teatersalen gjort bredere, og i 1855 blev scenerummet nedrevet og erstattet af et større, som dog måtte forhøjes allerede i 1857 for at gøre plads til et nyt tæppetræk. N.S. Nebelong stod for denne ombygning.
Skuespillerinden Julie Sødring fortæller i sine erindringer om teatrets mange rotter, der kravlede helt op på kanten af logerne og hang i gardinerne, så publikum måtte slå efter dem for at få set forestillingen i fred. Københavns kanaler var dengang affaldsplads og udløb for latriner, hvad der tiltrak et utal rotter, så teatret måtte anskaffe katte - deraf instruktørprisens navn "teaterkatten".
Et nyt teater opføres
Efter alle om- og tilbygningerne var bygningen både uskøn og upraktisk, og efter ombygningen i 1857 opblussede debatten om et helt nyt teater. Det faldt sammen med at flåden forlod Gammelholm og efterlod et areal der skulle lægges nye planer for. I 1867 blev der nedsat en kommission, og der blev i 1871 afholdt en konkurrence. Der indløb forslag fra bl.a. Christian Hansen, Theophilus Hansen, Vilhelm Klein, Vilhelm Friederichsen & P.C. Bønecke, Ludvig Fenger & Hans J. Holm (2. præmie) samt Vilhelm Dahlerup & Ove Petersen som var fælles om det vindende projekt. Det blev til den bygning, som står på Kongens Nytorv.
Grundstenen blev lagt den 18. oktober 1872, og indvielsen fandt sted med nogle måneders forsinkelse den 15. oktober 1874. Forsinkelsen var dog for intet at regne mod budgetoverskridelserne som førte til en rigsretssag mod flere ministre - sagen endte dog i frifindelse. Dahlerups dekoration af det indre var i begyndelsen ikke finansieret og måtte i vidt omfang vente til 1883, hvor Carlsbergfondet trådte til med økonomisk støtte.
Teatret rummer en enkelt scene som i dag betegnes Gamle scene. Der er plads til ca. 1600 tilskuere, og der er indrettet en speciel loge til monarken. Den var oprindelig delt i tre afsnit med teatersalen mod Kongens Nytorv, dernæst en mellembygning som førte over Heibergsgade til en administrations- og magasinbygning. I 1982-85 blev mellembygningen og magasinbygningen nedrevet, en del af Heibergsgade blev nedlagt og et nyt magasin blev opført i stedet ved arkitekterne Eva og Nils Koppel. Selve teaterbygningen blev fredet i 1985.
Andre scener
I 1931 blev der bygget endnu en scene - Nye scene - i en bygning nærved. Den fik det folkelige navn: Stærekassen. Den bruges overvejende til skuespil.
I 1969 kom Comedie-Huset til i Ny Østergade: Det kgl. Teaters Lille Scene. Nedlagt 1991.
I 2005 kom der to scener til i form af Operaen på Holmen med Store scene og Takkelloftet.
Et nyt skuespilhus åbnede i februar 2008 på Kvæsthusbroen.
Ledelse
Den øverste chef for Det Kongelige Teater kaldes teaterchef. Siden 1992 har Michael Christiansen haft denne post. Erik Jacobsen overtog i 2008. Teatrets fire kunstarter har hver deres kunstneriske chef:
- Skuespilchef: Emmet Feigenberg
- Operachef: Keith Warner
- Chefdirigent: Michael Schønwandt
- Balletmester: Nikolaj Hübbe
Siden 11. januar 2011 har Stine Bosse været bestyrelsesformand.
Teaterdirektører
- (1747-1749) Jens Severin Wartberg (sammen med)
- (1748-1750) Andreas Bjørn (sammen med tre andre)
- (1750-1754) Frederik Otto von Rappe (overdirektør)
- (1750-1754) Frederik Horn (meddirektør)
- (1754-1756) Enevold de Falsen sammen med
- (1754-1756) Frederik Holmsted sammen med
- (1754-1770) Volrad August von der Lühe (overdirektør) sammen med
- (1757-1761) Johannes Valeur (meddirektør)
- (1757-1762) Christian Fædder (meddirektør)
- (1760-1766) Hans Christopher Hersleb (meddirektør)
- (1761-17??) Frederik Horn (igen)
- (1761-1771) Christian Frederik Moltke (meddirektør)
- (1772-17??) Christian Frederik Holstein
- (1772-1792) Wilhelm Theodor Wegener
- (1773-1778) Christian Frederik Jacobi
- (1778-1792) Hans Wilhelm von Warnstedt
- (1784-1791) Christian Frederik Numsen
- (1792-1794) Ferdinand Ahlefeldt
- (1794-1798) Adam Wilhelm Hauch
- (1794-1800) Thomas Thaarup
- (1796-1801) Ernst Frederik von Walterstorff
- (1798-18??) Jens Baggesen (meddirektør)
- (1798-1800) Jørgen Kierulf
- (1800-1809) Carl Erich Sames
- (1801-1811) Adam Wilhelm Hauch (igen)
- (1812-1840) Frederik Conrad von Holstein (sammen med)
- (1821-1829) Jonas Collin
- (1829-1831) Johan Daniel Timotheus Manthey
- (1830-1842) Christian Molbech
- (1831-1838) Carl Ludvig Kirstein
- (1839-1843) Joachim Godsche von Levetzau
- (1843-1849) Jonas Collin (igen)
- (1849-1856) Johan Ludvig Heiberg
- (1856-1857) N.V. Dorph og H.C. Christensen
- (1858-1859) Carsten Hauch
- (1859-1864) Frederik Ferdinand Tillisch
- (1864-1866) Rudolph Kranold
- (1866-1876) Andreas Conrad Putscher Linde (intendant Gottlob Berner var i samme tidsrum daglig leder)
- (1876-1894) Edvard Fallesen
- (1894-1908) Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe (administrativ direktør)
- (1899-1909) Einar Christiansen (kunstnerisk direktør)
- (1913-1924) Frands Brockenhuus-Schack (administrativ direktør)
- (1913-1914) Otto Benzon (kunstnerisk direktør)
- (1966-1975) Peer Gregaard
- (1975-1979) Henning Rohde
- (1980-1989) Henrik Bering Liisberg
- (1989-1992) Boel Jørgensen
- (1992-1992) Mai Buch (kostitueret)
- (1993-2008) Michael Christiansen
- (2008- Erik Jacobsen
Chefer for de forskellige kunstarter
Skuespilchefer
- 1991-1993 Litten Hansen
- 2008-nu Emmet Feigenberg
Operachefer
- 1975-1977 Ulrik Cold
- 1983-1992 Poul Jørgensen
- 1993-1999 Elaine Padmore
- 2000-2011 Kasper Bech Holten
- 2011-nu Keith Warner
Chefdirigenter
- 2000-2011 Michael Schønwandt
Balletmestre
- 1775-1816 Vincenzo Galeotti
- 1836-1862 August Bournonville
- 1862-1863 Gustave Carey
- 1863-1877 August Bournonville (igen)
- 1894-1915 Hans Beck
- 1932-1951 Harald Lander
- 1951-1956 Niels Bjørn Larsen (konstitueret 1951-53)
- 1956-1959 Frank Schaufuss
- 1966-1978 Flemming Flindt
- 1985-1994 Frank Andersen
- 1994-1995 Peter Schaufuss
- 1995-1997 Johnny Eliasen
- 1997-1999 Mariana Gielgud
- 1999-2002 Aage Thordal
- 2002-2008 Frank Andersen (igen)
- 2008-nu Nikolaj Hübbe
Bestyrelser
1992-1999
- Niels-Jørgen Kaiser (formand)
2000-2007
- Mads Øvlisen, fhv. adm. direktør (formand)
- Karl Aage Rasmussen, professor og komponist (næstformand)
- Sorella Englund, balletmester
- Litten Hansen, direktør
- Laurits Lauritsen, statsaut. revisor
- Torben Rechendorff, fhv. minister
- Christine Marstrand, operasanger (medarbejderrepræsentant)
- Uffe Fromberg, tilsynsførende (medarbejderrepræsentant)
2008-2010
- Lars Pallesen, rektor for Danmarks Tekniske Universitet (formand)
- Uffe Ellemann-Jensen, fhv. udenrigsminister
- Claes Kastholm Hansen, forfatter
- Ellen Horn, teaterchef for Riksteatret i Oslo, fhv. norsk kulturminister
- Jens Otto Paludan, fhv. direktør
- Christina Wilson, galleriejer
- Gert Henning-Jensen, operasanger (medarbejderrepræsentant)
- Per Thorstein Lindberg Mortensen, rekvisitør (medarbejderrepræsentant)
2011-nu
- Stine Bosse (formand)
- Lars Seeberg, direktør for see@art
- Michael Lunn, fhv. departementschef i Justitsministeriet
- Christian Have, kreativ direktør i Have Kommunikation
- Ulla Tofte, direktør for Golden Days
- Pernille Erenbjerg, koncernfinansdirektør i TDC A/S
- Grit Dirckinck-Holmfeld Westi, violinist (medarbejderrepræsentant)
- David Andreas Drachmann Laureng, teatermaler (medarbejderrepræsentant)
Henvisninger
Litteratur
- Jens Engberg, Det Kongelige Teater i 250 år : til hver mands nytte, 2 bind, Frydenlund, 1998. ISBN 87-7887-019-4.
Eksterne henvisninger
- 1001 Fortællinger - Det Kongelige Teater
- Det Kgl. Teater
- Operaen på Holmen
- Skuespilhuset på Skt. Annæ Plads
- Det Kongelige Teater i København og H.C. Andersen
