Tjóðveldi (tidligere Tjóðveldisflokkurin), på dansk officielt Det Republikanske Parti (ofte kun Republikanerne), er et venstreorienteret, separatistisk politisk parti på Færøerne. Partiet arbejder for færøsk selvstændighed.
Det færøske navn tjóðveldi "republik" (i ubestemt form) består af leddene tjóð ("nation") og veldi ("styre") og angiver således partiets centrale tese — at den færøske nation skal være en republik. I udlandet omtales partiet oftest som Republikanerne. Den nuværende formand er Høgni Hoydal.
Partiet har rødder i den omstridte folkeafstemning om løsrivelse afholdt den 14. september 1946, der førte til en forfatningskrise. Kun 60% af vælgerne afgav deres stemme, og heraf stemte et meget lille flertal for løsrivelse fra Danmark.
Vigtige temaer fra partiets valgprogram er solidaritet, social ansvarsbevidsthed og arbejdet for national selvstændighed. Fold ud
Betydningsfulde personer i begyndelsesårene var bl.a. D.P. Danielsen, Frederik Hansen, Erlendur Patursson, Jákup í Jákupsstovu, Andrea Árting, Andreas Ziska, Hanus við Høgadalsá, Hans Debes Joensen, Jóhan Simonsen, Karsten Hoydal und Sigurð Joensen.
Lagtingsmedlemmer
Høgni Hoydal er også folketingsmedlem.
Historie
- 1948: 22. og 23. maj stiftes Tjóðveldisflokkurin i protest mod at valgresultatet fra en folkeafstemning om løsrivelse fra Danmark ikke blev anerkendt af Danmark. (se Lagting 1946) Partiets første formand bliver Erlendur Patursson
- 1950: Partiet kommer i Lagtinget for første gang med 2 mandater
- 1954: Ved lagtingsvalget 8 november vinder partiet valget, får 6 mandater og i 1958 7. Siden har stemmeprocenten ligget stabilt omkring de 20 %
- 1962: Tjóðveldisflokkurin er for første gang med i en regieringskoalition sammen med Fólkaflokkurin og Sjálvstýrisflokkurin og deltog i vekslende regeringskoalitioner
- 1994: Heini O. Heinesen bliver partileder. 30. april 1998 får partiet 8 mandater og danner igen sammen med Folkepartiet og Selvstyrepartiet regering
- 2000: Høgni Hoydal afløser Heinesen som partileder.
- 2002: 30. april bliver regeringen fra 1998 genvalgt
- 2004: Partiet får igen 8 mandater, men må gå i opposition.
- 2007: Den 14. september ændrer partiet navn fra Tjóðveldisflokkurin til Tjóðveldi.
Eksterne henvisninger
- Tjodveldi.fo (færøsk)
- UT.fo - Unga Tjóðveldið (færøsk)
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.