Die Presse

At lukke 'Balkan-hullet' er EU's erklærede mål: Med de nye medlemslande i nord og øst og Grækenland i syd står kun resterne af Jugoslavien udenfor EU. Og hvis ikke Balkan-landene får et konkret EU-perspektiv, så er der fare for, at spændingerne blusser op igen

De østrigske regeringspartier indkasserede et sviende nederlag i søndagens landsdelsvalg i bundeslandet Steiermark, der er blevet tæt kædet sammen med Østrigs enegang i Tyrkiet-spørgsmålet. Valget endte med en jordskredsejr til socialdemokraterne og kommunistpartiet

Østrig overtog den 1. januar formandskabet for EU. Formandskabet giver gode muligheder for at påvirke EU's udvikling, men hvordan forholder østrigerne sig egentlig til det europæiske samarbejde? Og til EU-Forfatningen? Wolfgang Böhm, journalist og leder af Europa-redaktionen på dagbladet Die Presse i Wien, giver sit bud

Serberne går til valg på søndag, og resten af Europa holder vejret. I baggrunden står spørgsmålet om Kosovos uafhængighed, der skal forhandles hurtigt efter valget. Men i Serbien er helt andre emner på dagsordenen

Opgøret efter krigene på Balkan er ikke forbi, og netop det tyske eksempel viser, at der formentlig vil gå lang tid, inden det er det. Men blot fordi tyske krigsforbrydere slap for opgøret, behøver fejltagelsen ikke blive gentaget. Det handler ikke om hævn eller straf, selv om straf sikkert har betydning for en stor del af ofrene. Men i store træk handler det om, at der bliver gjort op. Det handler om at vise, hvor villig den nye serbiske regering er til at markere, at massakrer, morderisk nationalisme, strategisk tortur og etniske udrensninger er noget, den tager afstand fra, og at den fejer for egen dør. I modsætning til Bosnien, der endnu har en FN-forvaltning, er serberne frie til at gøre netop det. Til fordel for deres unge, der gerne vil se Europa.