I starten af 1950'erne påtog DR sig den opgave at udsende billeder og lyd via nye sendemaster over hele landet. Først bestod fjernsynsudsendelserne kun af sort/hvide-billeder, men i 1967 kom der farver og i 1988 stereolyd. I 2005 var digitalt fjernsyn så småt ved at se dagens lys, og den 31. marts 2006 blev det digitale TV-signal, DTT (DVB-T), officielt åbnet.
Efter at have haft lokaler forskellige steder i København, senest i Stærekassen, flyttede Danmarks Radio i 1941 ind i det nybyggede Radiohus på Rosenørns Allé på Frederiksberg. Radiohusets Koncertsal indviedes dog først i 1945. I 1970 flyttede tv-sektionen til TV-Byen, Gyngemosen i Gladsaxe. I 1999 lavede man planer for at samle alle DRs aktiviter et sted, 2004 holdt man rejsegilde. Og så sidst 2006 flyttet hele DR ud til DR Byen i Ørestad på Amager.
DR-begivenheder
- 1925 - Grundlagt 1. april som Statsradiofonien.
- 1926 - Pressens Radioavis udsendes for første gang. Nyhederne sendes en gang om dagen.
- 1927 - Statsradiofonien bliver landsdækkende ved etableringen af Kalundborg Radiofonistation.
- 1939 - Radiounderholdnings-orkesteret oprettes.
- 1945 - Radiohuset indvies.
- 1951 - Premiere på P2.
- 1951 - DR sender TV en time - tre gange om ugen.
- 1951 - Verdens første kvindelige kapelmester Grethe Kolbe engageres.
- 1959 - Statsradiofonien ændrer navn til Danmarks Radio.
- 1960 - Første regionale radioudsendelser går i luften.
- 1963 - Danmarks Radios 3. radiokanal, P3 er nu en realitet.
- 1964 - Radioavisen afløser "Pressens Radioavis".
- 1965 - TV-byen tages i brug.
- 1965 - TV-Avisen sendes første gang den 15. oktober.
- 1967 - Første farveudsendelse blev sendt i farvesystemet PAL over forsøgs-UHF-senderen i Gladsaxe.
- 1967 - Forsøg med farvetv fra Rangstrupsenderen på K7.
- 1968 - De første radioudsendelser i stereo sendes på FM (efter det amerikanske multiplex system).
- 1968 - Første farvetransmission til hele landet fra de olympiske vinterlege i Grenoble.
- 1970 - P3 omlægges som DRs sidste radiokanal til stereoudsendelser.
- 1978 - TV-Avisen sendes fra 2. oktober i farver .
- 1978 - DR havde omkring 2.500 ansatte.
- 1983 - Tekst-tv har premiere (forsøgsudsendelser allerede i 1976 med 50 udvalgte abonnenter). TV-Avisen flytter samme år fra Radiohuset til TV-byen.
- 1988 - NICAM, et digitalt lydsystem til TV, indføres. TV-stereotransmission starter i København.
- 1991 - TV-stereotransmission også i resten af landet.
- 1996 - Danmarks Radio ændrer navn til DR.
- 1996 - DR2 - DRs anden tv-kanal åbner via satellit samt sendes fra et begrænset antal sendere, fortrinsvis omkring København.
- 1996 - DR.DK åbnes.
- 2006 - DR Byen tages i brug.
- 2006 - 31. marts åbnede det landsdækkende DVB-T-net, herefter har alle danskere adgang til både DR1 og DR2 i digital version.
- 2007 - 15. februar stoppede udsendelserne på langbølge fra Kalundborg Radiofonistation efter 80 år.
- 2008 - Som en del af DRs kulturarvsprojekt lanceres en side, hvor en del af arkivet bliver tilgængeligt via underpunktet Bonanza på DRs hjemmeside.
- 2009 - DR Koncerthuset indvies; DR Ramasjang, DR K og DR HD starter, samtidig med at det analoge sendenet lukkes; DR Ung lancerer Pirat TV.
- 2011 - DR fik sin første kvindelige generaldirektører Maria Rørbye Rønn.
Upartiskhed
I paragraf ti i Bekendtgørelse af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed hedder det blandt andet, at "Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed."Bekendtgørelse af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed - retsinformation.dk
DRs ansatte har igennem lang tid været beskyldt for at være såkaldte "røde lejesvende". Det var et begreb lanceret af Venstre-ministeren Jens Sønderup i 1968.
En af de mest kritiske røster var socialdemokraten, senere stifter af Centrum-Demokraterne, Erhard Jakobsen. I 1976 stiftede han foreningen Aktive Lyttere og Seere, der skulle overvåge og bånde især DRs udsendelser for at dokumentere en eventuel politisk slagside til venstrefløjen. Lokalkomiteer havde på tidspunkt allerede været aktive i nogle år med klager til Radiorådet. Senere kritikere af DRs angivelige venstreorientering var statsminister Poul Schlüter og minister Bertel Haarder. I 2002 oprettede Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti foreningen Kritiske Licensbetalere med samme formål som det hedengangne Aktive Lyttere og Seere.
Marxisten Lars Qvortrup, daværende adjunkt ved Odense Universitet, udgav i 1977 bogen Danmarks Radio og arbejdskampen i serien Bidrag (Bevidsthedssociologisk Tidsskrift). I indledningen forklares, at DRs dækning af benzinchaufførernes strejkekamp i november 1976 undertrykte "den danske lønarbejderes kamp mod den kapitalistiske krises virkninger", og i bogen gøres Danmarks Radio eksplicit til en slagmark for en ideologisk kamp:
Qvortrup skriver videre, at "Analysens tredje punkt tager udgangspunkt i spørgsmålet, hvordan man imødegår det ideologiske pres, som bl.a. DR skaber: Gøres det i et forsøg på at oplyse DR’s medarbejdere om deres reelle fuktion [sic] og i radiorådetsarbejdets bestræbelser på at fastholde DR på dens "neutrale og alsidige spor". Eller er det mere relevant at skabe alternative kommunikationskanaler og arbejde på at nedbryde DR's troværdighed?" Han fastslår også, at "Det ville være katastrofalt at trække sig ud af kampen om DR, thi alternativerne er ikke opbygget, og DR's troværdighed er (endnu) ikke nedbrudt."
Der er således ingen tvivl om, at DR som institution havde venstrefløjens bevågenhed, og at der foregik en kamp om at præge formidlingen.
Et eksempel på en sag, det blev taget op i Radiorådet, var journalisten Carsten Overskov, som i forbindelse med en transmission fra en demonstration foran den amerikanske ambassade i København i slutningen af 1960'erne blev så grebet af stemningen, at han råbte "Fremad kammerater! Mikrofonen er med jer!", der førte til, at Overskovs chef Mogens Vemmer måtte stå skoleret i Radiorådet.
I 2010 udkom en undersøgelse fra Syddansk Universitet af 4604 indslag fra DR og TV2 Nyhederne i forbindelse med Folketingsvalg.
Undersøgelsen kunne ikke understøtte, at DR skulle være venstreorienteret.
Undersøgelsen finder, at regeringsblokken (regeringen og støtteparti) er mere synlig i valgdækningen.
Tonen er svagt negativ over for politikerne, men partipolitisk balanceret.
Undersøgelsen er udgivet i bogen Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann og Claes de Vreese og opsummeret i en kronik i Berlingske Tidende.
I 2010 viste DR dokumentarserien Jagten på de røde lejesvende, der skabte en del debat.
I dokumentaren konfronterede journalist Jacob Rosenkrands Larsen en række DR-journalister med ældre dokumenter.
Et af dokumenterne, Ubetinget støtte til Folkefronten For Palæstinas Befrielse (dvs. PFLP der senere er kommet på terrorlister,) har en navneliste med blandt andet (senere) DR-medarbejdere Jens Nauntofte, Ruth von Sperling (som "Ruth Sperling") og Per Schultz.
Ruth von Sperling udtalte dog, at dokumentet er tilbagevist, og at der har været tale om misbrug af navne.
Dokumentaren blev vist på DR2 hvor Arne Notkin er øverste chef.
Notkin havde sammen med Bent Blüdnikow i 1994 henledt opmærksomheden på støtteerklæringen i artiklen Terrorismens danske heppekor i Weekendavisen.
Selvom andre kilder hævder underskriftindsamlingens ægthed, siger Blüdnikow dog i udsendelsen, at "der ikke er fuldkommen bevis for, at deres navne ikke blev misbrugt af Palæstina-komiteerne. Sandsynligheden taler for, at nogle af dem sandsynligvis skrev under".
Politiske medarbejdere
Adskillige journalister, studieværter og medarbejdere har før eller efter deres tid i DR haft en fremtrædende rolle i politiske partier:
Bent Bertramsen var folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti. Uffe Ellemann-Jensen og Morten Løkkegaard gik til Venstre.
Studievært på TV-avisen Paula Larrain stillede op til Folketingsvalget i 2007 for Det Konservative Folkeparti.
Karen Jespersen var ansat på TV-avisen 1984-89.
Som ung var hun engageret i Venstresocialisterne.
I 1980'erne meldte hun sig ind i Socialdemokratiet, men fra 2007 var hun Folketingsmedlem for Venstre.
Asmaa Abdol-Hamid var sammen med Adam Holm vært på DR-programmet Adam og Asmaa.
Hun skal have forsøgt at blive opstillet af Socialdemokratiet til kommunalvalget, men blev senere opstillet for Enhedslisten.
DR's sportsankermand Claus Borre var i 2005 på tale til opstilling for Venstre i Københavns kommune.
Per Stig Møller fra Det Konservative Folkeparti var programchef i DR fra 1979 til 1984.
Mette Bock, der 2008-2009 var direktør for programproduktionen i DR, var i 1994 folketingskandidat for SF, i 2001 for Det Radikale Venstre og i 2010 spidskandidat for Liberal Alliance.
Connie Hedegaard blev ansat på DR i 1994 og har været chef på Radioavisen, samt vært på DR2's Deadline 2. sektion og Profilen.
Før og efter sin ansættelse har hun haft fremtrædende roller i Det Konservative Folkeparti.
TV-kanaler
- DR1
- DR2
- DR Update
- DR Ramasjang
- DR K
- DR HD
Radio
FM-radio
- DR P1
- DR P2
- DR P3
- DR P4
- DR P4 BORNHOLM
- DR P4 ESBJERG
- DR P4 FYN
- DR P4 KØBENHAVN
- DR P4 MIDT&VEST
- DR P4 NORDJYLLAND
- DR P4 NV-SJÆLLAND
- DR P4 SJÆLLAND
- DR P4 SYD
- DR P4 TREKANTEN
- DR P4 ØSTJYLLAND
Fra 1. november 2011 vil P1 og P2 skulle dele frekvens på FM-båndet, da DRs tilladelse til at benytte det sendenet, P2 benytter i dag, udløber. P1 og P2 KLASSISK vil dog stadig kunne høres som selvstændige kanaler døgnet rundt på DAB.
DAB-radio
DR udsender en række DAB-radiokanaler. I december 2006 begyndte DR en restrukturering af sine DAB-tilbud, hvormed flere kanaler blev lukket ned, mens andre blev ændret eller startede op.
Denne udvikling fortsætter i løbet af 2011, hvor DR lukker de såkaldte "jukebokskanaler" uden værter, for i stedet at gøre plads til færre, men, i følge DR, mere kvalitetsorienteret og værtsbaserede kanaler . Indtil videre er kanalerne DR P6 BEAT (lanceret 11. april) og DR P7 MIX (lanceret 6. juni) gået i luften på det digitale sendenet.
Nuværende DR DAB-kanaler
Pr. 21. september 2011.
- DR P1
- DR P2 KLASSISK
- DR P3
- DR P5
- DR P6 BEAT
- DR P7 MIX
- DR P8 JAZZ
- DR RAMASJANG
- DR MAMA
Lukkede DR DAB-kanaler
- DR Erhverv (- august 2005)
- DR P4 Danmark (- august 2005)
- DR Litteratur (- december 2006)
- DR Kultur (- december 2006)
- DR Gyldne Genhør (- december 2006)
- DR Soft (- december 2006)
- DR Sport (- december 2006)
- DR X (april 2006 - oktober 2007)
- DR Barracuda (- januar 2008)
- DR P2 Plus (december 2006 - januar 2008)
- DR Coco (januar 2008 - november 2008)
- DR MGP (januar 2008 - november 2008)
- DR Electronica (februar 2010 - marts 2010)
- DR Pop Dk (september 2010)
- DR Country (september 2010)
- DR Politik (september 2010)
- DR Oline (december 2004 som 'DR Kanon Kamelen' - marts 2011
- DR P5000 (november 2008 - december 2010)
- DR Unga Bunga (marts 2010 - april 2011)
- DR Hit (december 2006 som 'DR P4 Hit' - juni 2011)
- DR Rock (juli 2002 - juni 2011)
- DR Jazz (august 2002 - september 2011)
- DR Boogieradio (- september 2011)
Medarbejdere, der har modtaget Cavlingprisen
- 1961 Willy Reunert
- 1963 Poul Trier Pedersen
- 1975 Nele Rue
- 1979 Jørgen Flindt Pedersen og Erik Stephensen
- 1983 Hanne Reintoft
- 1984 Steen Bådsgård og Jørgen Pedersen
- 1995 Lars Rugaard, Erik Valeur og Christian Nordkap
- 1997 Poul Brink
- 2005 Christian Andersen og Michael Klint
- 2009 Jesper Tynell
Ensembler
DR har helt fra begyndelsen haft egne orkestre og kor til at levere musik til radio, tv, internet, cd, dvd, mobiltelefon og podcast.
Større ensembler
- DR SymfoniOrkestret
- DR RadioUnderholdningsOrkestret
- DR Big Bandet
- DR VokalEnsemblet
- DR KoncertKoret
Ungdomsensembler
- DR UngdomsEnsemblet
- DR PigeKoret
- DR JuniorKoret
- DR BørneKoret
- DR SpireKoret
Fra 1999 har der desuden årligt været udnævnt en DR Kunstner – en klassisk musiker eller et klassisk ensemble der for et år tilknyttes DR.
Internet-programflade
DR formidler, via hjemmesiden DR.DK, nyheder, information om DRs radio- og TV-programmer, internettilbud for børn og unge mv.
De fleste af DRs tv udsendelser kan ses på nettet uden betaling for brugeren. Desuden er det muligt at livestreame DR1 og DR2 døgnet rundt via DRs website.
I 2007 lancerede DR en internetbaseret tv-kanal, DR Update. Kanalen har sin egen redaktion og sender nyheder 24 timer i døgnet. Kanalen leverer også eftermiddagsnyheder til DR1. DR har også en række netradiokanaler udover FM og DAB kanalerne
DR Sporten har indgået et samarbejde med den danske Wikipedia om at lave DR SportsWiki, en sportsportal delvist skrevet af folk fra Wikipedia og delvist af journalister i DR. På DRs hjemmeside bliver portalen på Wikipedia vist med DR hjemmesidens eget udseende.
DR har målrettet en del af sin hjemmeside til det yngre publikum. SKUM er stedet, hvor unge kan møde andre unge og f.eks. deltage i debatter og chatter. Der er dog også et netområde rettet mod de endnu yngre: Oline for de yngste og T for de lidt større.
Generaldirektører for DR
- 1925-1937: Emil Holm (driftsleder)
- 1937-1961: F.E. Jensen (driftsleder)
- 1961-1964: Hans Sølvhøj
- 1964-1967: Erik Carlsen (konstitueret)
- 1967-1976: Hans Sølvhøj
- 1976-1985: Laurits Bindsløv
- 1985-1994: Hans Jørgen Jensen
- 1994-2004: Christian S. Nissen
- 2004-2005: Lars Vesterløkke (konstitueret)
- 2005-2010: Kenneth Plummer
- 2010-2011: Maria Rørbye Rønn (konstitueret)
- 2011-: Maria Rørbye Rønn
Radiodirektører
- 1959-1967: Aksel Dahlerup
- 1967-1974: Jens Frederik Lawaetz
- 1979-1987: Sven Fugl
- 1988-1998: Hans Jørgen Skov
- 1998-2006: Leif Lønsmann
TV-direktører
- 1951-1967: Jens Frederik Lawaetz
- 1967-1976: Laurits Bindsløv (1974-74 også programdirektør for radioen)
- 1976-1985: Hans Jørgen Jensen
- 1985-1991: Henrik Antonsen
- 1991-1992: Ingolf Gabold
- 1993-1996: Søren E. Jakobsen
- 1996-2001: Bjørn Erichsen
- 2001-2004: Jørgen Ramskov
- 2005-2007: Lars Grarup
Mediedirektører
- 2007-2010: Lars Grarup
- 2010-2011: Mikael Kamber
Se også
Referencer
Eksterne kilder/henvisninger
- DRs hjemmeside
- DR Seniorklub
