Københavns første banegård lå uden for voldene syd for Vesterbrogade, omtrent hvor den nuværende Hovedbanegård ligger. 14. oktober 1864 toges en ny banegård i brug nord for Vesterbrogade, omtrent hvor Palads ligger i dag, efter at strækningen København-Klampenborg var blevet åbnet for drift 22. juli 1863 og Nordbanen 9. juli 1864. 10. marts 1861 byggedes den første jernbane i Jylland mellem Århus og Randers, (åbnet 3. september 1862), og på Fyn mellem Nyborg og Middelfart (Dronning Louises jernbane, åbnet 7. september 1865), hvilke strækninger tillige med strækningerne Langå-Viborg-Skive-Struer-Holstebro, Fredericia-Vamdrup og Middelfart-Strib blev drevne af "Det Danske Jærnbane-Driftsselskab", indtil staten 1. september 1867 i henhold til loven af 14. marts 1867 overtog dem, der altså må betragtes som Danmarks første statsbaner; disses samlede længde udgjorde da 301,3 km. Mens jernbanenettets udvidelse her i landet hidtil var foregået ret langsomt, tog den nu mere fart både for statsbanernes og for privatbanernes vedkommende.
1. januar 1870 omfattede det danske statsbanenet 494 km. Den første dampfærgeforbindelse mellem Fredericia og Strib etableredes 19. marts 1872, og jernbanebroen over Limfjorden mellem Aalborg og Nørresundby blev taget i brug 7. januar 1879. 1. januar 1880 overgik de hidtil under det sjællandske jernbaneselskab hørende hovedlinjer på Sjælland til statsdrift, således at DSB's samlede strækningslængde forøgedes til 1230 km. I de følgende år gik statens bestræbelser navnlig ud på at forbedre forbindelserne mellem de enkelte landsdele; dette resulterede i etableringen af færgeforbindelserne: Korsør-Nyborg, Oddesund Syd-Nord og Masnedø-Orehoved (15. januar 1884); samtidig med denne sidste blev Masnedsundbroen taget i brug, og hertil kom senere Sallingsundoverfarten (Glyngøre-Nykøbing Mors).
Trangen til en direkte vognforbindelse med Sverige og Norge ligesom de forandrede trafikforhold i Nordtyskland gjorde forbedringer på ruterne dertil ønskelige. 10. marts 1892 åbnedes den første dampfærgeforbindelse (Helsingør-Helsingborg) mellem Danmark og Sverige, hvortil senere Kystbanen (2. august 1897) sluttede sig, og 7. oktober 1895 fulgte København-Malmö-overfarten efter; den sidstnævnte overfart blev fra 16. august 1900 drevet i fællesskab med de svenske statsbaner.
I forbindelse med den af staten fra 1. januar 1893 drevne privatbanestrækning Orehoved-Gedser etableredes endvidere fra 1. oktober 1903 sammen med den mecklenburgske »Friedrich-Franz«-jernbane en dampfærgefart mellem Gedser og Warnemünde, hvor det tyske selskab »Deutsch-Nordischer Lloyd« i Mecklenburg hidtil havde drevet en daglig dampskibsforbindelse.
Ved loven af 29. marts 1904 blev der givet bevilling til Københavns ny personhovedbanegård (åbnet 1. december 1911) samt forskellige strækninger i og ved København, og desuden blev der ved Lov om nye jernbaneanlæg m.v. af 27. maj 1908 vedtaget en række store jernbaneanlæg, som forøgede statsbanenettets længde betydeligt, således at strækningen af DSBs samlede banelængde den 1. april 1914 udgjorde 1999,8 km og de med dampfærger drevne overfarter tilsammen 120 km; hertil kom sejladsen mellem Kalundborg og Århus (89 km, overtaget fra Det forenede Dampskibsselskab 1. september 1914), og endelig havde DSB (siden 1. april 1883) dampskibe sejlende i fast nattur mellem Korsør og Kiel (133 km).
DSB opstod i 1885, efter at staten allerede i 1880 havde overtaget driften af det privatejede Det Sjællandske Jernbaneselskab. Allerede i 1867 havde man under navnet De jysk-fynske Statsbaner overtaget det private selskab Det Danske Jernbanedriftselskab, der havde alvorlige økonomiske problemer. Fra 1880 til 1885 blev selskaberne drevet hver for sig.
I 1872 gik DSB ind i færgedrift og i 1932 i rutebildrift, men er siden ophørt med begge. Op gennem 1990'erne blev en række forretningsområder udskilt og frasolgt. DSB Busser blev til Combus, DSB Rederi blev til Scandlines, og DSB Gods blev i 2001 til Railion Denmark (nu DB Schenker Rail Scandinavia).
Pr. 1. januar 1997 blev spornettet (infrastrukturen) udskilt i Banestyrelsen, det nuværende Banedanmark, med henblik på liberalisering af togdriften på statens spornet. Stationsbygninger ejes dog stadig af DSB, men derudover har DSB ikke længere noget med infrastrukturen at gøre.
1. januar 1999 blev DSB ændret til en selvstændig, offentlig virksomhed, der på en række områder er underlagt aktieselskabslovens bestemmelser og aflægger regnskab efter årsregnskabsloven. DSB ledes i det daglige af en direktion, som er ansvarlig over for en bestyrelse. DSB S-tog blev samtidig udskilt som aktieselskab. Dette ejes imidlertid 100% af DSB og er i det daglige en almindelig del af DSB.
I januar måned i 2004 skulle passagere ikke betale, hvis de ville køre med på strækningen mellem Odense og Svendborg. Det blev gjort som kompensation for de mange aflysninger og forsinkelser i 2003.
Statistik
I 2003 solgte DSB 156,9 mio. rejser og havde en samlet omsætning på 9,9 mia. kroner. Ifølge DSB's årsregnskabsmeddelelse 2006 havde koncernen et samlet resultat før skat på 1.008 mio kr., hvilket er 15 mio. kr. bedre end i 2005. Forbedringen skyldes bl.a. en stigning i passagerindtægterne. Til trods for infrastrukturproblemerne er passagertallet steget med 2,8 mio. rejsende sammenlignet med 2005. Nettoomsætningen steg i 2006 med 127 mio. kr. til 9.534 mio. kr. (9.407 mio. kr.) Stigningen i passagertallet kan primært henføres til rejser i Østdanmark især på Kystbanen samt togtrafikken over Øresund.
DSB i dag
Det har været genstand for den offentlige debat, hvorvidt DSB's milliardoverskud - eller dele heraf - burde øremærkes til forbedringer af infrastrukturen, som grundet mange årtiers forsømmelse er skyld i forsinkelser og uregelmæssigheder i driften.
DSB ledes fra august 2011 af administrerende direktør Christian Roslev, der sammen med Jacob Kjær udgør direktionen. Koncernledelsen består herudover af Mogens Jønck, Frank Olesen, Gert Frost og Lone Lindsby. Peter Schütze er formand for bestyrelsen.
DSB betjener i dag alle danske hovedbaner, forskellige sidebaner samt S-banen.
I juni 2007 blev det offentliggjort, at DSB med datterselskaberne Kystbanen A/S og Öresundstog AB, som DSB ejer sammen med skotske First Group, vandt kontrakten på at køre på Kystbanen i Danmark, over Øresundsbroen og regionaltrafikken i det sydlige Sverige. Siden januar 2009 er disse strækninger drevet af DSBFirst.
DSB har hovedsæde i den tidligere Sølvgades Kaserne i København.
Generaldirektører for DSB (fra 1994 administrerende direktør)
- 1874-1874 Fritz Tobiesen
- 1884-1885 Peter Christopher Nørgaard
- 1885-1889 Niels Henrik Holst
- 1889-1902 I.W. Tegner
- 1902-1915 Charles Ambt
- 1915-1931 Theodor Andersen-Alstrup
- 1931-1945 P. Knutzen
- 1945-1955 Emil Terkelsen
- 1955-1970 P.E.N. Skov
- 1970-1981 Povl Hjelt
- 1981-1988 Ole Andresen
- 1988-1993 Peter Langager
- 1993-1994 Erik Elsborg (konstitueret)
- 1994-2002 Henrik Hassenkam
- 2002-2006 Keld Sengeløv
- 2006-2011 Søren Eriksen
- 2011 Klaus Pedersen (tidl. økonomidirektør, konstitueret som administrerende direktør)DSB’s økonomichef bliver ny topchef i DSB | IngeniørenDSB-chef har sagt op - TV 2 Finans
- 2011 Christian Roslev.
- 2011-2012 Jacob Kjær (konstituere, økonomidirektør)
- 2012- Jesper T. Lok.
Arkitekter for DSB (med titel af hovedarkitekt fra 1894, overarkitekt fra 1919)
- (1861-1892) N.P.C. Holsøe (mange bygninger dog tegnet af Thomas Arboe)
- (1891-1921) Heinrich Wenck
- (1922-1949) K.T. Seest
- (1950-1959) Sigurd Christensen
- (1959-1978) Ole Ejnar Bonding
- (1978-1984) Jens Nielsen
- (1984-1991) Hans Henrik Koch (?)
- (1992-1997) Claus Bjarrum
- (1997-2000) Sven Felding
Slogan
DSB har haft forskellige slogans gennem tiderne
- Ud og se med DSB
- 20. august 2002 skifter DSB slogan til "Lige til"
- 10. februar 2009 skifter DSB til deres nuværende slogan "Kom med"
Sagen om Søren Eriksens fyring
DSBs tidl. topchef Søren Eriksen blev 17. marts 2011 fyret på grund af rod i regnskaberne mellem DSB og datterselskabet DSBFirst, af DSBs bestyrelse. Men fyringen var ulovlig, da hele bestyrelsen ikke var tilstede ved bestyrelsesmødet 17. marts. Den 29. marts indkaldtes DSB's bestyrelse til ekstraordinært bestyrelsesmøde for at blive enige.
Se også
Eksterne kilder/henvisninger
