Historie
Tanken om at oprette en dyreværnsforening i Danmark opstod i hjemmet hos daværende etatsråd Jacob Christopher Lembcke og hans hustru Julie Albertine Augusta Lembcke. Ægteparret var kendt for deres massive hjælp til fattige, og Jacob Lembcke var formand for flere godgørende selskaber. Samtidig var deres villa på hjørnet af Thorvaldsensvej og Bülowsvej på Frederiksberg et mødested for såvel videnskabsmænd, kunstnere, embedsmænd og folk fra det private erhvervsliv.
En af husets venner, grosserer David Graah, der var bosat i Norge, foreslog, at man som i Norge stiftede en Forening til Dyrenes Beskyttelse i Danmark. Jacob Lembcke mente dog ikke, at tiden endnu var helt moden til en sådan forening. Da civilingeniør Viggo Schmidt, under et senere besøg hos Lembcke, hørte om ideerne, gik han straks i gang med at lægge planer for, hvordan ideen kunne realiseres. Viggo Schmidt sendte invitationer ud til en stribe af datidens betydningsfulde mænd - en del af dem havde deres faste gang hos ægteparret Lembcke - og den 20. november 1875 stiftedes Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark.
Foreningens formål var bl.a. at udgive små skrifter, der kunne henvende sig til vognmænd, kuske, heste- og kvæghandlere, slagtere osv. Inden foreningens første generalforsamling fandt sted den 10. juli 1876 i Industriforeningens foredragssal, formulerede Viggo Schmidt foreningens motto: "Dyrenes Røgt viser menneskets kløgt". Der var på det tidspunkt ca. 70 medlemmer, men ved udgangen af 1876 var man nået op på 1241 medlemmer og året efter på 1521 medlemmer.
Foreningens første formand blev kammerherre Haxthausen. Han kunne ved det stiftende møde i 1875 meddele, at hans majestæt Kong Christian 10. havde sagt ja til at blive protektor. Jacob Lembcke kom til at præge Dyrenes Beskyttelse på den betydningsfulde post som sekretær.
Vision
Visioner for Dyrenes beskyttelse ifølge deres hjemmeside.
Organisation
Kredsformænd
Dyrenes Beskyttelse har omkring 200 lokale kredsformænd, som arbejder ulønnet og på frivillig basis fordelt over hele landet. I 2006 fik kredsformændene 1.459 henvendelser om dyr i nød, omfattende i alt 13.179 dyr. Mange sager blev ordnet i enighed med ejeren, og kun 80 af disse sager endte på politiets bord, i form af en politianmeldelse.
Dyreinternater
Dyrenes Beskyttelse har 19 internater fordelt over hele landet. Dyrenes Beskyttelse ønsker med sine internater, at skaffe nye hjem til de familiedyr, som deres ejere ikke kan have og som er egnede til formidling. Dyrenes Beskyttelses internater formidlede i 2006 2.399 katte og 1.444 hunde blev formidlet til nye, gode hjem. Dertil kommer et antal andre dyr som kaniner, skildpadder, fugle m.fl.
Dyrenes Beskyttelse vil desuden påvirke ejere af familiedyr, så dyrenes behov og adfærd tilgodeses i et godt samvær mellem dyr og ejer.
Vildtplejestationer
Dyrenes Beskyttelses plejestationer plejer syge eller tilskadekomne vilde dyr. Når dyrene atter er raske, genudsættes de i naturen. Alle disse vildtplejestationer er bemyndigede af Skov- og Naturstyrelsen til at pleje f.eks. ugler og rovfugle samt en række mindre almindelige dyrearter.
Når det syge eller tilskadekomne dyr modtages på en af vildtplejestationerne, vurderes ikke blot om dyret kan overleve sine skader, men også om det kan genudsættes i naturen og overleve dér. Alt vildtplejestationernes arbejde med pleje og genudsætning af tilskadekomne og syge dyr har respekten for individet i højsædet.
Dyreambulance
Falcks dyreambulancer, som Dyrenes Beskyttelse finansierer, kørte 13.482 ture til syge og tilskadekomne dyr i 2006. Transport, behandling og pleje af syge, tilskadekomne dyr udgør den største enkeltpost på Dyrenes Beskyttelses årsregnskab for 2006.
Dyrenes Beskyttelse betaler Falck for yde assistance til tilskadekomne vilde dyr. Det betyder, at alle uden omkostninger for den enkelte kan ringe til Falck for at hjælp til de syge eller skadede dyr, som ikke har en ejer. Det gælder især for vildtlevende dyr i naturen, men også f.eks. herreløse katte. Der skeles ikke til det enkelte dyrs sjældenhed, størrelse, udbredelse og så videre. Hjælpen kan tilkaldes til både pindsvin og skader, rådyr og ræve.
Landbruget
Det er Dyrenes Beskyttelses målsætning at fremme en landbrugsproduktion, der tager udgangspunkt i dyrenes velfærd, dvs. tager højde for både dyrenes sundhed og dyrenes naturlige behov for eksempelvis føde, miljøforhold og udfoldelsesmuligheder.
Såvel det avlsmæssige udgangspunkt, som de forhold dyrenes tilbydes under opvæksten, skal være acceptable, og der skal stilles krav til produktionsforholdene, så de i højere grad end i dag indrettes på dyrenes betingelser. Eksempler på en sådan landbrugsproduktion kan findes i den økologiske produktion og i frilandsproduktionen.
Dyrenes Beskyttelse accepterer, at dyr slagtes og bruges til menneskeføde, eller på anden måde bidrager til den generelle velfærd i samfundet. Men dyrene må ikke udsættes for lidelse i forbindelse med produktionen, transporten mellem produktionssted og slagteri, og selve slagtningen.
Dyrenes Beskyttelse er meget aktiv i arbejdet for at skabe bedre forhold for landbrugsdyr og Dyrenes Beskyttelse har gennemført en række kampagner målrettet bedre dyrevelfærd. Senest har Dyrenes Beskyttelse gennemført en kampagne for at få alle danske malkekøer på græs i 150 dage i sommerhalvåret. Dette krav skrev mere end 100.000 personer under på og Dyrenes Beskyttelse arbejder videre på at give malkekøerne lovkrav på at komme ud.
Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse anbefaler særligt "velfærdskød". Mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" er en garanti til forbrugeren om, at der i den pågældende produktion er taget særligt hensyn til dyrevelfærd. Garantien baseres på, at Dyrenes Beskyttelse er med til at bestemme, hvordan produktionen foregår, og samtidig sikrer en kontrol af dyrevelfærd ude hos landmanden mindst én gang om året. Kontrollen foretages enten af kontrollanter ansat af Dyrenes Beskyttelse eller af Plantedirektoratet.
Kravene til mærket "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse" er koncentreret omkring dyrenes velfærd i produktion, transport og ophold på slagteriet og kan skitseres i fem punkter:
- Dyrene skal altid have frihed til at kunne bevæge sig frit og have mulighed for at udvise normal adfærd
- Dyrene må ikke lide overlast fysisk eller psykisk
- Dyrene må ikke sulte, men skal have fri adgang til naturlige fodermidler og vand, således at de kan opretholde god sundhed og vigør
- Dyrene må ikke udsættes for unødig smitte eller lide anden overlast
- Dyrene må ikke på nogen måde skræmmes eller unødigt stresses
Dyretransporter
Der er primært to grunde til at transportere landbrugsdyr. Den første er transport af dyr, der skal forsætte livet et andet sted, end der hvor de er opdrættet. F.eks. smågrise, der samles hos en slagtesvineproducent, spædkalve der transporters til en kalveopdrætter, og kvæg der eksporters til landbrugsproduktion i udlandet. Den anden grund er transport til slagtning, og det er primært i denne kategori, at forholdene kan være meget kritisable og helt urimelige for dyrene.
Dyrenes Beskyttelse mener den eneste holdbare løsning er, at indføre en regel om at dyr skal slagtes på et nærtliggende slagteri, og at dyr højst må transporteres i otte timer eller 500 km. Kun på den måde sikrer man, at transport af dyr sker på en måde, der er velfærdsmæssig forsvarlig. Samtidig skal der være skærpede krav om ventilation, vand, føde, og plads i transportvogne, der transporterer levende dyr, samt veterinær kontrol ved både afsendelses- og modtagersted.
Dyrenes Beskyttelse har gennemført omfattende kampagner for at stoppe dyrenes lidelser under transport. I 2003 indsamlede foreningen således 475.000 underskrifter på kravet om, at levende dyr maksimalt må transporteres i otte timer.
Årets Dyreven
Hvert år på Dyrenes Beskyttelses fødselsdag - den 20. november - uddeles prisen Årets Dyreven til en dansker, der har gjort en ekstraordinær indsat for dyrene. Prismodtageren modtager 10.000 kr. samt Dyrenes Beskyttelses guldmedalje.
Litteratur
- Hans Hvass, Dyrenes Beskyttelse 1875-1975, Rosenkilde og Bagger 1975.
Eksterne henvisninger
Dyrenes Beskyttelses hjemmeside
