EF-Domstolen

EU-domstolen er EU's domstol og dermed den dømmende magt i sager som vedrører EU's love, men ikke nationale love, hvor hvert medlem har sit eget retssystem.
Den sikrer at love gældende for hele unionen bliver fortolket og implementeret på samme måde over hele EU. Dette for at undgå at nationale retsinstanser fortolker den samme lovgivning på forskellig måde. Dens beslutninger er bindende, sikrende at medlemsstater og institutioner følger loven. For eksempel hvis en stat ikke implementerer et direktiv eller kommissionen handler på områder, som det ikke har magt til. Retten kan også afgøre retslige disputter mellem stater, institutioner, virksomheder og individer.

Domstolens hed tidligere EF-domstolen, da dens kompetenceområde var det Europæiske Fællesmarked. Ved Lissabontraktatens tiltrædelse ændrede domstolen navn til Den Europæiske Unions Domstol. Domstolen, der blev oprettet i 1952, er beliggende i Luxembourg. Fold ud

EU-domstolen behandler følgende type sager:

• Præjudicielle spørgsmål fra domstole i medlemslandene (TEF artikel 234)
• Traktatbrudssager (TEF artikel 227)
• Annullationssøgsmål (TEF artikel 230)
• Passivitetssager (TEF artikel 232)
• Erstatningssager (TEF artikel 235)

EU-domstolen har én dommer pr. medlemsstat, pr. 1. januar 2007 var der 27 dommere. Dommere og generaladvokater udvælges af medlemsstaternes regeringer for en periode på seks år med mulighed for genvalg, og dommerne vælger en præsident i blandt sig for en treårig periode, jf. TEF artikel 223.