Et af kerneelementerne i EU-samarbejdet er et indre marked med en fælles handelspolitik, fælles politik for landbrug og fiskeri, og en regionspolitik der understøtter de underudviklede regioner i EU.
EU har envidere introduceret en fælles møntenhed, euroen, der indtil videre er indført i 17 ud af de 27 medlemslande. Unionen fører en begrænset fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, og et begrænset retsligt og politimæssigt samarbejde om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet.
De vigtigste institutioner og organer i EU er Europa-Kommissionen, Rådet for Den Europæiske Union, Det Europæiske Råd, Den Europæiske Centralbank, EF-domstolen, Retten i Første Instans og Europa-Parlamentet. Borgere i EU-landene er også EU-borgere, de vælger medlemmer til Europa-Parlamentet hvert femte år. De kan bo, arbejde, rejse og investere i andre medlemslande (med visse restriktioner for nye medlemslande). Paskontrol og toldcheck ved de fleste interne grænser blev afskaffet med Schengen-aftalen.
Historie
1945-1958
Efter Anden Verdenskrig var der politisk interesse for et øget samarbejde imellem de vesteuropæiske stater for at genopbygge Europa og forebygge ny krig mellem Frankrig og Vesttyskland. Central- og Østeuropa var på det tidspunkt hovedsageligt under sovjetisk kontrol og dermed udelukket fra et sådant samarbejde.
I 1946 talte Winston Churchill for at man oprettede et "Europas Forenede Stater"; dog uden britisk deltagelse. Den 9. maj 1950 præsenterede Frankrigs udenrigsminister Robert Schuman et af Jean Monnet udarbejdet forslag til en fælles styring af Frankrig og Vesttysklands kul- og stålindustri. I forslaget var det bemærket, at aftalen blev set som et første skridt i retning mod en europæisk føderation. Fællesskabets grundlæggende medlemmer Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene og Vesttyskland, der underskrev Paristraktaten i 1951. I 1957 underskrev repræsentanter fra de seks stater Romtraktaten, der udvidede det eksisterende samarbejde indenfor Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) og oprettede Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EØF), hvorved der skabtes en toldunion, og Det Europæiske Atomenergifællesskab (EURATOM) for at samarbejde om udviklingen af atomenergi. Traktaten trådte i kraft i 1958.
1958-1972
De to nye fællesskaber blev skabt seperat fra EKSF til trods for, at alle tre fællesskaber delte domstol og parlamentarisk forsamling. De udøvende myndigheder i de nye fællesskaber blev døbt Kommissionen: ØEF blev ledt af Walter Hallstein (Hallstein-kommissionen), mens EURATOM blev ledt af Louis Armand (Armand-kommissionen) og derefter Etienne Hirsch. Det var målet, at EURATOM skulle integrere atomenergisektorerne, mens EØF skulle udvikling en toldunion medlemsstaterne imellem.
I 1960'erne opstod der spændinger i samarbejdet og Frankrig forsøgte at få begrænset de overnationale elementer af samarbejdet. I 1965 nåede medlemsstaterne til enighed om at ændre Bruxellestraktaten og i 1967 kunne Fusionstraktaten underskreves i Bruxelles. Dén traktat trådte i kraft 1. juli 1967 og ændrede den institutionelle ramme i samarbejdet og samlede de forskellig kommissioner i én. Formelt var der stadig tale om tre sideordnede fællesskaber, men normalt omtalte man blot det udvidede samarbejde som Det Europæiske Fællesskab (EF). Jean Rey var formand for den første fusionerede kommission.
1973-1993
I 1973 blev fællesskabet udvidet da staterne Danmark (Grønland forlod samarbejdet igen i 1985), Irland og Det Forenede Kongerige. Norge havde også forhandlet med fællesskabet om at indtræde i det, men de norske vælgere valgte ved en folkeafstemning at afslå et medlemskab og Norge står fortsat udenfor. I 1979 blev det første direkte valg til Europa-Parlamentet afholdt.
Grækenland indtrådte i fællesskabet i 1981 og Spanien og Portugal fulgte i 1986. I 1985 blev Schengen-samarbejdet indledt med det formål, at skabe et område uden paskontrol imellem de fleste medlemsstater og nogle ikke-medlemsstater. I 1986 blev EF-pakken underskrevet og Europaflaget taget i brug.
I 1990, efter jerntæppets fald, blev det tidligere Østtyskland en del af fællesskabet, som en del af et nyt forenet Tyskland. Ønsket om at muliggøre flere central- og østeuropæiske indtræden i fællesskabet førte til, at de såkaldte Københavnskriterier blev aftalt, der opridsede de betingelser en kandidatstat skulle opfylde førend det kunne optages som medlem.
1993–nu
Den Europæiske Union blev formelt skabt, da Maastrichttraktaten trådte i kraft den 1. november 1993. I 1995 indtrådte Østrig, Sverige og Finland som medlemmer i det nydannede EU. I 2002 valgte 12 medlemsstater, at skifte nationale pengesedler og mønter ud med en fælles valuta. Unionens hidtil største udvidelse skete i 2004, hvor staterne Malta, Cypern, Slovenien, Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn opnåede medlemskab. Den 1. januar 2007 blev Rumænien og Bulgarien også medlemsstater. Island ansøgte i 2009 om medlemskab.
Den 1. december 2009 trådte Lissabontraktaten i kraft, hvilket medførte en række ændringer af den måde, hvorpå Unionen fungerer og arbejder. Særligt blev EU's retlige struktur ændret og EU's tre søjler blev nedlagt og samlet i én enkelt juridisk enhed med personstatus. Med traktaten blev der også indført en ny post som Formand for Det Europæiske Råd, ligesom Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender fik forøgede beføjelser.
Tidslinje
Danske forbehold
Danmark fik ved sin indtræden i EF i 1972 lov til at tage et forbehold for køb af sommerhuse. Det er derfor tilladt for Danmark at kræve at købere af danske sommerhuse også har dansk statsborgerskab.Kan tyskere og andre EU-borgere købe sommerhus i Danmark?
Danmark fik efter at have stemt nej, til den første Maastrichttraktat i 1992, forhandlet fire forbehold igennem. Det danske medlemskab af EU omfatter derfor ikkeDe danske forbehold:
- Unionsborgerskab
- Tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (Euroen)
- Afgørelser og aktioner på forsvarsområdet
- Overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender
Yderligere blev forbeholdet på sommerhusområdet skrevet ind i protokol nr. 16 til Maastricht-traktaten.PROTOKOL (nr. 16) om ejendomserhvervelse i Danmark
Økonomi
EU's forfatningstraktat
Det Europæiske Råd enedes 18. juni 2004 om et forslag til forfatningstraktat for unionen, der blandt andet indebærer at pladserne i Kommissionen kommer til at gå på skift.
Forslaget skulle endeligt godkendes i samtlige medlemslande efter den metode der var fastlagt i de enkelte landes forfatning. I nogle tilfælde kunne det klares med en beslutning i parlamentet, mens der i andre lande skulle afholdes folkeafstemning. Forslaget er allerede vedtaget i en lang række lande, herunder ved folkeafstemning i Spanien, men det blev forkastet ved folkeafstemning først i Frankrig 29. maj 2005, og senere i Holland 1. juni 2005. Den danske folkeafstemning blev derefter aflyst, og ratificeringsprocessen blev sat i bero i en såkaldt tænkepause.
Medlemslandene
Unionen har udvidet sig kraftigt siden Rom-traktaten blev underskrevet af Vesttyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien og Luxembourg i 1957. De seks grundlæggende lande bliver ofte refereret til som de seks eller kerne-Europa.
21 andre stater har sluttet sig til unionen i de følgende seks udvidelser (medlemsstater, der tillige indgår i Euro-samarbejdet er markeret med "€"):
- € (1957)
- € (1957)
- € (1957)
- € (1957)
- € (1957)
- € (1957)
- (1973)
- € (1973)
- (1973)
- € (1981)
- € (1986)
- € (1986)
- € (1995)
- € (1995)
- (1995)
- € (2004)
- (2004)
- € (2004)
- (2004)
- (2004)
- (2004)
- € (2004)
- (2004)
- € (2004)
- € (2004)
- (2007)
- (2007)
Bemærk at visse områder i medlemslandene ikke er en del af EU, så som Kanaløerne, Ålandsøerne, Grønland eller Færøerne.
Områder der ligger langt fra det kontinentale Europa kan dog være en del af EU. Eksempelvis Azorerne og Madeira, der repræsenteres af Portugal i EU. Også franske oversøiske områder anses som en del af Frankrig, og derfor bruges euroen så langt væk fra Europa som Martinique og Fransk Guyana (se DOM-TOM).
Kandidatlande
Island, Kroatien, Den tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Montenegro og Tyrkiet har alle vundet status som officielle kandidatlande til EU-medlemskab.Europa-Kommissionen - Udvidelse - Kandidatlande - Udvidelse For at få status af fuldgyldigt medlem af EU, skal kandidatlandet opfylde Københavnskriterierne.
De lande der har fået status af potentielle kandidatlande tæller i dag: Albanien, Bosnien-Herzegovina, Kosovo og Serbien. Europa-Kommissionen - Udvidelse - Potentielle kandidater - Udvidelse
350px|thumb|
EU's vigtigste institutioner
- Europa-Parlamentet der vælges af medlemslandenes befolkninger.
- Rådet for Den Europæiske Union eller ministerrådet, repræsenterer medlemslandenes regeringer)
- Europa-Kommissionen er Unionens drivkraft og udøvende organ - har initiativretten.
- EF-Domstolen sikrer at EU-retten overholdes
- Retten i Første Instans har kompetence til at prøve søgsmål vedrørende EU-embedsmænd og de nationale prærogativer
- Den Europæiske Revisionsret skal kontrollere at EU-budgettet forvaltes forsvarligt og i overensstemmelse med reglerne.
- Den Europæiske Ombudsmand undersøger klager over fejl eller forsømmelser i Den Europæiske Unions institutioner, men kan også foretage undersøgelser på eget initiativ.
- Den Europæiske Centralbank der har ansvar for ØMU'en og EU's valuta, Euroen.
Kritik af EU
EU-modstandere har kritiseret EU for at være et overstatsligt, nyliberalt projekt. De mener at forslaget til forfatningstraktat slår dette fast i endnu større grad end før, ved at den giver mere magt til EU-parlamentet og fjerner enkeltlandenes vetoret på nye områder ved at lade en række beslutninger træffes ved flertalsafgørelser snarere end enstemmighed. Forslaget til Forfatningstraktat slår fast at fri bevægelse for personer, tjenesteydelser, varer og kapital samt etableringsfrihed, skal være en del af unionens grundlægende rettigheder. Disse rettigheder har imidlertid været en del af traktatgrundlaget siden 1958. Andre har igen kritiseret EU for at være et stort bureaukrati, som det er vanskeligt for enkeltmennesker at påvirke og skaffe sig indsigt i. Hertil siger andre bl.a. at Europa-Kommissionen er en af de offentlige serviceorganisationer som i videst mulig grad hører borgere og organisationer inden den fremsætter forslag..
Se også
- Danmarks medlemskab af EU
- Folkeafstemningen om Danmarks optagelse i EF
Noter
Eksterne henvisninger med flere oplysninger
- Europæiske Union EU's officielle hjemmeside.
- Europa-Kommissionen i Danmark
- EU-oplysningen
- eNyt om EU, EU-oplysningen
- EU-ABC på dansk
- Den nye EU-forfatningstraktat i læsevenlig udgave (pdf)
- (Inter-Active Terminology) for Europe
Organisationer for EU:
- Europabevægelsen
- Nyt Europa
- Europæisk Ungdom
Organisationer mod EU:
- Folkebevægelsen mod EU
- Junibevægelsen
- Ungdom mod EU
