Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Faderhuset

  • Der hersker en kultur i små sekter, der kan skade både dem selv og samfundet, mener Ib Sørensen fra Institut for Litteratur, Kultur og Medier på Syddansk Universitet. I tre år har han været tæt inde på livet af ledere og menige medlemmer i de religiøse sekter Faderhuset og Evangelist
  • En rimelig god præsentation af finsk kunst i nyt museum på Møn
  • Det er ikke lige originalt alt sammen, men når Bolværket swinger, så swinger det sgu - også på plade
  • ffff-20081222-173350-pic-496074837.jpg
    Fra Informations skribenter til Informations læsere er her den traditionelle årsquiz i paratviden, snurrige trivia såvel som vitterlige væsentligheder. Test dine kundskaber og se, om du fik læst avisen grundigt nok i det forgangne år
  • Københavns Byret delte strenge straffe ud, da sagen om 15 personer, der var til stede i15 unge, der var tilstede i Ungdomshuset på Jagtvej under rydningen sidste år, blev i går dømt mellem ni og 15 måneders fængsel. det er hårdere straffe end set hidtil, vurderer ekspert
  • Sidste år i december sendte DR2 Yallahrup Færgeby, der var en parodi på dukkejulekalenderen, 'Jullerup Færgeby'. Nu vil manden bag yallah-kalenderen, Rune 'Kalle' Bjerkø, lave en film, 'Our House', der med humor og håndholdt dukkeføring fremstiller kampen om Jagtvej 69. Ifølge Bjerkø kunne Shakespeare ikke have skrevet et bedre set-up
  • Matriklen Jagtvej 69 er belånt til op over skorstenen, og den har været til salg i mere end et år. Nu ligger den øde, mens det nye ungdomshus åbner i Københavns nordvestkvarter

Wikipedia

Menigheden Faderhuset, almindeligvis blot Faderhuset, er en evangelisk frikirke på Lolland, der, ifølge menigheden selv, er ledet af en bestyrelse på seks mennesker, som bl.a. består af de to grundlæggere Knut og Ruth Evensen. Ruth Evensen er indsat som præst og daglig leder.. Ruth Evensen er pga. hendes abort politik, og modstand over for at sælge ungdomshuset, vel at mærke selvom hun ville have fået få en kæmpe økonomisk gevinst ud af det. Hun nægtede at sælge fordi hun mente at folkene i undomshuset er djævlens afkom. Hun er derfor blevet en meget omdiskuteret person.

Faderhuset blev grundlagt af ægteparret Knut og Ruth Evensen i 1990. De har siden 1970'erne været aktive i kristent arbejde.

Der ikke noget officielt tal på hvor mange medlemmer Faderhuset har, men en øjenvidneberetning fra marts 2007 beretter om ca. 40 tilstedeværende til en gudstjeneste, samt har medlemmer fra Faderhuset udtalt at 'folk bare kommer og går som det passer dem'. De anslog antallet til at være mellem 100 og 150 aktive medlemmer. Fold ud

Faderhuset overtog i 2001 alle aktier i selskabet Human A/S, der ejer ejendommen Jagtvej 69 på Nørrebro i København. Bygningen der indtil 5. marts 2007 lå på grunden var kendt som Ungdomshuset og havde siden 1982 fungeret som selvstyret kulturhus for gruppe unge mennesker der ofte sættes i forbindelse med anarkisme og i en årrække har gået under betegnelsen de autonome.

Kort efter at Faderhuset købte ejendommen, forsøgte de med henvisning til en brugeraftale af 1997, indgået mellem Københavns Kommune og repræsentanter for Ungdomshuset, at tage huset i besiddelse. Da dette mislykkedes, valgte man fra Faderhusets side at gå rettens vej, og siden 2002 har der kørt retssager, først ved Københavns byret og siden Østre Landsret. Faderhuset fik medhold ved begge instanser.
Dommen fra Østre Landsret i august 2006 betyder, at de unge skulle forlade huset senest 14. december 2006, hvilket de nægtede at gøre. Politiet ryddede derfor huset 1. marts 2007.

Efter at have besigtiget huset besluttede Faderhuset at Ungdomshuset skulle nedrives. Nedrivningen blev påbegyndt 5. marts 2007 og blev afsluttet torsdag 8. marts 2007.

Faderhuset har efter at have lidt et økonomisk tab solgt grunden Jagtvej 69 videre til Investeringsselskabet Ventureinstituttet

I december 2008 var der forlydender i medierne om at Faderhuset skulle være på randen af konkurs. Det har dog indtil videre vist sig ikke at holde stik.

Den 5 juni 2008 blev der fremsat påstand om, at børn i den kristne frikirke er blevet udsat for vold eller anden grov omsorgssvigt.
Faderhuset mistænkt for vold og vanrøgt af børn - dr.dk/Nyheder/Indland
Der er dog trods anklagerne ikke rejst sigtelse eller foretaget andre indgreb fra myndighedernes side. Politiet har senere renset Faderhuset og dets medlemmer for alle anklaget, ved bl.a. at udtale at "Der er ikke skyggen af substans i det" (Vicepolitinspektør Søren Ravn-Nielsen)
Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi - Politiets undersøgelser af Menigheden Faderhuset

Trosgrundlag

  • Bibelen er Guds ord, og den eneste autoritative kilde til åbenbaring af Guds væsen og af hans plan med hele skaberværket.
  • Gud er én - evigt eksisterende i tre personer: Gud Fader, Gud Søn og Gud Hellige Ånd.
  • Vorherre Jesu Kristi guddommelighed er født af en jomfru, levede et syndfrit liv, udførte tegn, undere og mirakler efter sin himmelske Faders vilje. Han kommer tilbage til Jorden i magt og herlighed for at herske i 1000 år.
  • Alle mennesker skal genopstå; de genfødte troende til Kristi domstol, hvor alles gerninger skal prøves og derefter tildeles det evige liv sammen med Gud; de ikke-troende til Guds retfærdige domstol og derefter bortdømmes til evig fortabelse borte fra Gud.
  • Synden gør det umuligt for menneskene at have fællesskab med Gud.
  • Den eneste måde, man kan blive renset for synd, er gennem omvendelse og tro på Jesu død på korset og herigennem modtagelsen af Kristi tilsagte tilgivelse af al synd og al uretfærdighed.
  • En person må fødes på ny ved modtagelse af troen på Jesus som gave og ved modtagelse af Helligånden i sin ånd, hvorved man får del i Guds natur, hvilket er en forudsætning for modtagelse af personlig frelse af nåde.
  • Alle troende skal lade sig døbe i vand i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn og derved aflægge et vidnesbyrd for alle både synlige og usynlige, at man er død med Kristus bort fra ethvert tilhørsforhold til synden, døden, djævelen, verden, kødet (dvs. den gamle identitet) og loven, og at man ved opstigningen fra vandet opstår til et helt nyt liv sammen med Jesus Kristus, hvor Han er Herre og Frelser i alle livssituationer til evig tid.
  • Kristi frelserværk på korset tilvejebringer helbredelse og genoprettelse til ånd, sjæl og legeme.
  • Åndsdåb og fylden i den Hellige Ånd gives til alle troende, som beder om det. Alle troende har i 'dåbsgave' fået en eller flere nådegaver at operere i til opbyggelse af menigheden og til udbredelse af Guds Rige.
  • Helligåndens kraft gør den troende i stand til at leve et helligt, gudvelbehageligt liv.
  • Alle troende er genfødt til et liv i Kristi efterfølgelse. Alle troende skal oplæres i Guds Ord og til livet, hvor man lærer at forholde sig til “Overhyrdens røst”, som er vor Herre Jesus Kristus, og hvor man adlyder Ham i ét og alt. Også om det skulle gå på tværs af hovedstrømninger i tiden og derved afføde forfølgelse og lidelse.

Note

Eksterne henvisninger

  • Faderhusets Officielle hjemmeside
  • Dialogcentrets artikel om Faderhuset
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.