Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

FC Barcelona

  • Man må aldrig give FC Barcelona plads på midtbanen og åbne flanken. Mourinho kom i sidste weekends clásico til at placere sig mellem to taktiske systemer, og derfor vandt Barcelona allerede sejren på taktiktavlen
  • Zlatan var titanisk, Boateng var blændende, og AC Milan så ud, som om de kunne spise kirsebær med fodboldkolossen FC Barcelona. Men i sidste ende var det svagheder i selve varemærket – strategisk organisering – italienerne faldt på
  • Det er fodboldens metafysik, intet mindre: Marcelo Alberto Bielsa Caldera, der nu er i spidsen for baskerne fra Bilbao
  • Manchester City har kurs mod stjernerne. Med boldakademi og indkøb a la Real Madrid. Er det falsk glimmer eller noget, der rykker? Det er i hvert fald også historien om en bænkevarmer, der ikke er helt tilfreds med sin plads
  • Det er ikke, fordi Ricardo Carvalho har elegance og lækkert hår som sit varemærke, men på en mere bisset facon kan han noget særligt
  • Et derby med nationalpolitiske rødder og aktuelt mediehysteri. En portugisisk succestræner med hang til dobbeltladede udtalelser, fokusskift og tøsetrick. Og nu et vaskeægte krimiplot med Paramés i orkanens øje. Hvad er den rigtige historie om spillet efter sidste uges spanske topopgør? Svaret ligger uforløst i et ingenmandsland
  • Få en del af svaret i morgen aften, når Real Madrid og FC Barcelona tørner sammen i den spanske Supercup. De er favoritterne til årets Champions League, og spørgsmålet er, om der er andre af de store i Europa, der for alvor kan blande sig i opgøret

Wikipedia

FC Barcelona (Fútbol Club Barcelona) er en sportsklub i Barcelona, Spanien. Den blev grundlagt den 29. november 1899 af en gruppe schweiziske, britiske og catalanske fodboldspillere ledet af Joan Gamper. Klubben er bedst kendt for sit fodboldhold, men har også et basketballhold (Winterthur FCB), et håndboldhold (FC Barcelona-Cifec), et ishockey-hold, et futsal-hold, samt et rulleskøjtehockeyhold. Fodboldholdets topscorer gennem tiderne er Paulino Alcántara.

Fodboldklubben har vundet det spanske mesterskab 21 gange, senest i 2011, og UEFA Champions League fire gange: 1992, 2006, 2009 og 2011. I 2009 opnåede klubben for første gang at vinde "The treble": Nationalt mesterskab, pokalturnering samt Champions League.
Holdet har hjemmebane på stadionet Camp Nou med plads til 99.354.

Spillestil Fold ud

FC Barcelona er kendt for altid at have prioriteret den offensive spillestil højt. Det er et krav når der ansættes nye trænere, at de følger klubbens filosofi der bygger på teknisk stærke midtbanespillere og hurtige angribere. Den tidligere træner, Frank Rijkaard, benyttede en spillestil der lå tæt op ad begrebet totalfodbold, der i sin spæde begyndelse blev opfundet af Ajax Amsterdam under træner Jack Reynolds. Rinus Michels, der spillede under Reynolds, udviklede senere systemet og førte det, som træner, med til Barca i 1970'erne.Totalfodbold går i store træk ud på, at alle spillere på et hold evner at spille flere positioner. Når en spiller bevæger sig udenfor sin position vil en anden spiller erstatte ham således at organisationen holdes. I sin perfekte form ville hver spiller kunne skifte til en vilkårlig position i højt tempo, hvilket stiller store krav til spillernes taktiske forståelse. Det kræver ligeledes en god fysik og højt teknisk niveau.

FC Barcelonas nuværende 4-3-3-formation er en tilpasning af totalfodbolden til moderne fodbold. Systemet forudsætter meget boldbesiddelse og en flydende overgang mellem forsvar og angreb. Når Barcelona er i boldbesiddelse spiller de som regel bolden rundt på mange stationer med få berøringer. De spiller med tålmodighed indtil en åbning i modstanderens forsvar byder sig. Barca spiller med meget offensive backs hvilket giver en ekstra dimension i angrebsspillet, hvor modstanderne ofte bliver overspillet. Karakteristisk for Barcelonas spil er, at de sommetider fører begge backs med frem samtidig, hvorfor de bryder med princippet om, at kun én back angriber ad gangen. Når spillet glider giver det holdet en fordel, hvorimod det bliver sårbart i tilfælde af kontraangreb.

Danske spillere

  • Allan Simonsen 1979-1983
  • Michael Laudrup 1989-1994
  • Ronnie Ekelund 1992-1994
  • Thomas Christiansen 1992-1994

Hæder og titler

Titler

De titler FC Barcelona har vundet gennem tiderner:

  • La Liga: 21 (1928-29, 1944-45, 1947-48, 1948-49, 1951-52, 1952-53, 1958-59, 1959-60, 1973-74, 1984-85, 1990-91, 1991-92, 1992-93, 1993-94, 1997-98, 1998-99, 2004-05, 2005-06, 2008-09, 2009-10, 2010-11)
  • Copa del Rey: 25 (1910, 1912, 1913, 1920, 1922, 1925, 1926, 1928, 1942, 1951, 1952, 1953, 1957, 1959, 1963, 1968, 1971, 1978, 1981, 1983, 1988, 1990, 1997, 1998, 2009)
  • Den spanske Super Cup : 10 (1984, 1992, 1993, 1995, 1997, 2005, 2007, 2009, 2010, 2011)
  • UEFA Champions League: 4 (1992, 2006, 2009, 2011)
  • Europa Cup'en for pokalvindere: 4 (1979, 1982, 1989, 1997)
  • UEFA Cuppen: 3 (1958, 1960, 1966)
  • Den europæiske Super Cup: 4 (1993, 1998, 2009, 2011)
  • Verdensmesterskabet for klubhold i fodbold: 1 (2009)

Hædrede spillere

Ballon d'Or:

  • Luis Suarez (1960)
  • Johan Cruyff (1973, 1974)
  • Hristo Stoichkov (1994)
  • Rivaldo (1999)
  • Ronaldinho (2005)
  • Lionel Messi (2009)

FIFA World Player of The Year:

  • Romario (1994)
  • Ronaldo (1996, 1997)
  • Rivaldo (1999)
  • Ronaldinho (2004, 2005)
  • Lionel Messi [2009)

FIFA Ballon d'Or:

  • Lionel Messi (2010)

Nuværende spillertrup

Pr. 24. juli 2011

 

Historiske hjemmebaner

  • Camp del Velòdrom de la Bonanova 1899-1900
  • Camp de l'Hotel Casanovas 1900-1901
  • Camp de la carretera d'Horta 1901-1905
  • Camp del Carrer Muntaner 1905-1909
  • Camp del Carrer Indústria 1909-1922
  • Camp de Les Corts 1922-1957
  • Camp Nou 1957-

Kilder

Eksterne henvisninger

  • Klubbens officielle hjemmeside
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.