Flensborg Avis er en dansk- og tysksproget avis, der udgives i Sydslesvig, og har som navnet siger hjemsted i Flensborg . Målgruppen er det danske mindretal syd for grænsen samt sydslesvigere bosat i Danmark og danske statsborgere med interesse for grænselandet, herunder især medlemmer af Grænseforeningen.
Avisen udkommer seks gange om ugen med et oplagstal på omtrent 5.800. Om torsdagen udkommer avisen i et oplag på ca. 15.000, da alle husstande med medlemmer af Sydslesvigsk Forening denne dag får tilsendt en udgave for deres kontingent. Lokalredaktioner findes i Slesvig by, Husum og Nibøl. Flensborg Avis er den eneste danske avis i Tyskland.
Flensborg Avis producerer på alle ugens hverdage et dansksproget indslag af cirka et par minutters varighed til den private radiostation Radio Schleswig-Holstein, som avisen har en lille aktieandel i. Fold ud
Avisen modtager hvert år ca. 20 mio. kr. i driftstilskud fra den danske stat. Pengene kanaliseres via undervisningsministeriet, og evt. opskrivinger eller fremskrivninger bevilges af Folketingets Sydslesvigudvalg.
Historie
Flensborg Avis er Sønderjyllands ældste dagblad. Avisen blev grundlagt den første oktober, 1869 af Gustav Johannsen, som indtil 1883 var chefredaktør. Han holdt avisen på en moderat linje, men efter at den mere stridbare Jens Jessen overtog redaktørstolen blev linjen mere radikal, hvilket Jens Jessen også måtte betale for med sammenlagt ca. 4 års fængsel i sin redaktørtid. Da Jens Jessen døde i 1906 overtog Ernst Christiansen hvervet, som han fastholdt ind til 1940, da han af de nazistiske myndigheder fik pålagt skriveforbud.
Avisen kom i alvorlige økonomiske vanskeligheder i forbindelse med genforeningen i 1920 bl.a. fordi den havde størstedelen af sine abonnenter nord for den nye grænse. Den blev reddet dels ved hjælp af tilskud fra den danske stat og dels ved støtte fra skibsreder A.P. Møller. I 1930 blev avisen, som indtil da havde været ejet af Jens Jessens enke, omdannet til et aktieselskab.
Flensborg Avis fik - som den eneste ikke tysksprogede avis i Tyskland - lov til at udkomme under hele 2. Verdenskrig. Den var dog underkastet censur og måtte i den sidste del af krigen indskrænke sidetallet kraftigt på grund af papirmangel.
Efter Nazitysklands sammenbrud i 1945 argumenterede Flensborg Avis stærkt for Sydslesvigs genforening med Danmark. Efter 1946 har avisen været en stærk støtte for det danske mindretals parti Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW). Berlin-korrespondenten Jacob Kronika var chefredaktør i perioden 1960 til 1963. Fra 1963 til 1985 var Karl Otto Meyer chefredaktør for Flensborg Avis, og i perioden 1960-1975 samtidig formand for SSW og fra 1971-1996 også SSW's repræsentant i Landdag i Kiel.
1974 fusionerede Flensborg Avis med den dansksindede, men tysksprogede avis Südschleswigsche Heimat-Zeitung. Fra 1986 er Flensborg Avis udkommet som enhedsavis med nogle tysksprogede sider.
Chefredaktører på Flensborg Avis
- 1869 - 1883 Gustav Johannsen
- 1906 - 1940 Ernst Christiansen
- 1940 - 1960 L.P. Christensen
- 1960 - 1963 Jacob Kronika
- 1963 - 1985 Karl Otto Meyer
Se også
- Der Nordschleswiger, tysk avis i Danmark.
Litteratur
- René Rasmussen, Flensborg Avis 1869 - 1906. Historien om en dansk avis under prøjserstyre. Flensborg Avis, 1994.
- René Rasmussen, Front og bro. Flensborg Avis i spil mellem Danmark og Tyskland 1930-1945. Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, 2005.
- Poul Kürstein, Flensborg Avis 1869 -1. oktober - 1969, Flensborg Avis, 1969.
- Johan Peter Noack: Det danske mindretal i Sydslesvig 1920 - 1945, Institut for grænseregionsforskning, Aabenraa 1989.
Eksterne henvisninger
- Flensborg Avis Hjemmeside
- Flensborg Avis under nazismen
Avis
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.
