Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Forlaget Carlsen

Wikipedia

Forlaget Carlsen A/S er et dansk forlag, hvis forhistorie går tilbage til 1899.

Forlaget udgiver børne- og ungdomsbøger. Det er i dag en del af Egmontkoncernens forlagsdivision, Lindhardt & Ringhof.

Historie

1899 grundlagde Hjalmar Carlsen (1875-1951) et illustrationsbureau, P.I.B (Presse-Illustrations-Bureau), der leverede aktuelle illustrationer og pressebilleder til dagblade i Norden, Tyskland, Frankrig og Rusland. Efter 1. verdenskrig begyndte man også at levere tegneserier, humorstof, børnerubrikker m.m. ved siden af pressebillederne.

1940 blev den første børnebog udgivet, og 1942 grundlagde Hjalmar Carlsens søn, Per Carlsen, Illustrationsforlaget. På dette forlag udkom bl.a. Rasmus Klump, Pixi-bøgerne og Tintin. Forlaget hed i mange år Carlsen if (if=Illustrationsforlaget). Fold ud

1980 blev forlaget solgt til svenske Bonnier, og 1991 overtog Carlsen alle albumudgivelser fra det ligeledes Bonnier-ejede tegneserieforlag Interpresse. Carlsen og Interpresse havde indtil da bygget det danske album-marked op under hård, indbyrdes rivaliseren - Interpresse med serier som f.eks. Valhalla, Lucky Luke og Splint & Co.

Bonnier solgte i efteråret 2007 hele sin danske bogdivision (herunder Forlaget Carlsen) til den danske mediekoncern Egmont. Da Egmont imidlertid allerede var en betydelig udgiver af tegneserier på dansk, blev en stor del af Carlsens tegneserier holdt udenfor handelen efter krav fra EU’s konkurrencekommission. Bonnier solgte i stedet Carlsens tegneserier til forlaget Cobolt.

Eksterne kilder/ henvisninger

  • Forlaget Carlsens hjemmeside

Note

Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.