Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune er Danmarks arealmæssigt mindste kommune, men landets tættest befolkede.

I forbindelse med Kommunalreformen forblev kommunen selvstændig, men er nu en del af Region Hovedstaden og har i lighed med København mistet sin dobbeltstatus som amt og kommune.

Frederiksberg Kommune har magistratsstyre.

Kommunens historie

I 1842 blev Frederiksberg en del af Frederiksberg-Hvidovre sognekommune. I 1857 kom der en lov, der gjorde det daværende Frederiksberg sogn til en selvstændig kommune i Københavns amt. Den nye kommune fik snart rettigheder som handelsplads. Dette betød, at sogneforstanderskabet blev til en kommunalbestyrelse, og at forstanderskabets formand blev borgmester. I år 1900 overtog kommunalbestyrelsen også amtsrådets opgaver.

Da Københavns Kommune i 1902 blev forøget med flere landkommuner i omegnen, ønskede Frederiksberg at forblive selvstændig, og sådan har det været siden. Fold ud

Borgmestre

Fra 1841 kaldet formand for sogneforstanderskabet og indtil 1858 også omfattende Hvidovre Sogn, fra 1867 sognerådsformand og fra 1919 borgmester

Magistraten

Frederiksberg Kommunes magistrat består af borgmesteren, der er formand, og otte medlemmer (rådmænd)Frederiksberg Kommune - Medlemmer:

• Jørgen Glenthøj, formand (C)
• Pernille Høxbro (C)
• Mie Harder (C)
• Lone Loklindt (B)
• Jan E. Jørgensen (V)
• Katrine Lester (A)
• Michael Vindfeldt (A)
• Balder Mørk Andersen (F)
• Thyge Enevoldsen (Ø)

Småoplysninger og stikord

Frederiksberg Kommune er medejer af R98, der varetager håndtering af privat affald for kommunen.

Ved kommunalvalget 15. november 2005 fik kommunalbestyrelsen konservativt flertal.

Kilder

• Frederiksberg Kommune 1858-1900: En Oversigt, Frederiksberg 1901. Digitaliseret udgave

Statistisk kilde

• Danmarks Statistik, Statistikbanken.dk

Se også

• Danmarks regioner
• Danmarks amter
• Danmarks amter (1793-1970)
• Danmarks amter (1662-1793)

Kommune