Deres produktion tæller rock-klassikere som "Det var Inga, Katinka og Smukke Charlie på sin Harley", "Kvinde Min", "Sirenesangen", "Rabalderstræde", "Masser af Succes", "This Is My Life" og "Strengelegen".
Musikalsk lænede Gasolin' sig op ad samtidens internationale rocklyd, mens deres tekster var særpræget danske. Teksterne var ofte humoristiske og satiriske, og kunne næsten minde om revyviser – tilsat melodiøs og karakteristisk rockmusik. Lige som revyteksterne, kunne Gasolin's numre være politiske og samfundskritiske, men de blev altid leveret med en særlig lune. Den revyagtige stil kan bl.a. tilskrives, at Gasolin' fik hjælp af Mogens Mogensen til nogle af deres tekster.
Gasolin's danske succes toppede i 1976, hvor de bl.a. fyldte Idrætsparken til en koncert med Bonnie Raitt som opvarmning. Gasolin' kunne nærmest ikke blive større, og rettede derfor blikket mod USA i foråret 1977. Men den amerikanske afdeling af CBS var ikke interesseret i at lancere det danske band i USA, og planerne blev aldrig til noget.
Gennem hele bandets ni-årige historie var Gasolin præget af konflikter bandmedlemmerne imellem. Gennem hele perioden var de fire medlemmer nærmest konstant sammen, og bølgerne gik til tider højt. Det var især forholdet mellem guitaristen Franz Beckerlee og sangeren Kim Larsen, der slog gnister. Konflikten mellem de to var hovedårsagen til Gasolins opløsning, men det var samtidig den, der gav gruppen dens dynamik og særpræg. De to var nærmest modsætninger, og det var kombinationen af de to vidt forskellige personligheder, der gjorde Gasolin' til noget særligt. I et interview om sin dokumentarfilm om Gasolin' udtrykker Anders Østergaard forskellen således: ”Franz kommer fra jazzscenen og går ind i rockmusikken inspireret af de lange syrede guitarsoloer - Kim Larsen vil synge sange ud fra en visetradition. Så vi har altså Jimi Hendrix kontra Osvald Helmuth” .
Den 21. august 1978 spillede Gasolin' for sidste gang, da de gav koncert i Folkets Park i Malmø.
Historie
Starten
Gasolin's rødder rækker tilbage til Sofiegården på Christianshavn. I midten af 1960'erne flyttede Wili Jönsson og Kim Larsen ind på Sofiegården. Ligeledes kom Franz Beckerlee ofte på Sofiegården, og han og Wili Jönsson begyndte at skrive sange og øve sammen. Tom McEwan var på et tidspunkt trommeslager, efter Bjørn Uglebjerg stoppede. Kim Larsen, der kendte både Franz Beckerlee og Wili Jönsson fra Sofiegården, kom med som sanger.
Medlemmerne var på det tidspunkt relativt ukendte i musiksammenhænge, bortset fra Franz Beckerlee, der tidligere havde spillet saxofon og medvirkede i Contemporary Jazz Quartet.
Gruppen, der endnu ikke havde noget navn, øvede i et gammelt loftrum over Sofiegården. På det tidspunkt var alle deres tekster endnu på engelsk. Bandet var både uenige om, hvad de skulle hedde og hvad de skulle spille: Franz Beckerlee var stærkt inspireret af jazzmusik, og de mere eksperimenterende musikere som Jimi Hendrix, mens Kim Larsen var til den mere folkelige tone. Samtidig var både "Pink Alice" og "Jackie Boo Flight" på tale som bandnavn, men begge forslag blev droppet, da man ikke kunne nå til enighed om et af dem. En beboer på Sofiegården foreslog, at bandet skulle hedde Gasoline (engelsk for benzin), efter Franz Beckerlee havde udtalt, at han mente, at bandets funktion var at ”tanke folk op”. E'et i Gasoline blev til en apostrof, og så var navnet Gasolin' en realitet. En vigtig figur i bandets start var manager Bjarne Kamby.
Det var tiden omkring ungdomsoprøret, og Christianshavn var et meget alternativt miljø, hvor der både blev eksperimenteret med stoffer og alternative livsstile. Man gjorde oprør mod det bestående borgerlige samfund, hvilet også prægede Gasolin's musik. Det var en turbulent tid, og den 26. februar 1969 blev Sofiegården stormet af politiet. Det var tydeligt, at bandet kom fra Christianshavn, og at de har fundet inspiration i kvarteret. Man kan nærmest føle den særlig stemning fra den københavnske bydel i deres sange, lige som flere af Gasolin's tekster også relaterer til Christianshavn, der forblev udgangspunktet hele bandtes levetid.
De danske plader
Frem til 1971 spillede Gasolin' engelsksproget rock. I de første år var både pengene og de job, de spillede, små. Gruppens første større gennembrud kom da de lavede musik til filmen Angående Lone, der var deres første rigtige indspilning. Senere kom numrene "Silky Sallys Bedrum" og b-siden "Johnny The Jackpot", begge indspillet på engelsk i Rosenberg-studiet med Freddy Hansson som producer.
I 1971 kom Søren Berlev med i stedet for Bjørn Uglebjerg, og dermed var den endelige besætning på plads. Samme år udgav Gasolin' deres første lp Gasolin' (ofte omtalt som GAS 1). Pladen var på dansk og havde Poul Bruun som primusmotor for pladeselskabet CBS, igen med Freddy Hansson som producer og Poul Bruun som co-producer. Gasolin' brugte 10 dage i studiet, hvorefter pladen blev mixet i England på et af den tids bedste anlæg i Trident Studios. Pladen udkom i oktober 1971, og blev godt modtaget af både publikum og anmeldere.
Indspilningen af GAS 2 blev præget af en lang turné og kampen for at bevare "Stærekassen" – den ejendom hvor Larsen og Beckerlee, sammen med 80 andre mennesker, boede, som kommunen ville rive ned. Trods en ihærdig indsats, lykkedes det ikke Larsen og Beckerlee at forhindre nedrivningen, og den 24. maj 1972 stormede politiet huset og fjernede dets beboere. Den episode inspirerede Kim Larsen - som var iblandt dem, som politiet måtte bære ud – til sangen "Hva' gør vi nu, lille du" og i filmen Midt om natten, samt titelsangen af samme navn. GAS 2 blev indspillet på Bjørnø og færdiggjort i Rosenberg-studiet.
Efter en periode med uvenskab under indspilningen, sluttede Kim Larsen og Franz Beckerlee atter fred, og herefter fulgte en meget produktiv periode. Kim Larsen skrev så mange sange, at nogle af dem måtte sorteres fra. Nogle af dem kom i stedet med på Kim Larsens berømte soloalbum Værsgo.
GAS 3 kom i 1973 og fik stor succes. GAS 3 kom også i en engelsk udgave, der dog ikke opnåede den store succes, men i Danmark steg Gasolin's popularitet.
GAS 4 (Stakkels Jim) udkom i 1974 og også denne plade fik stor succes i Danmark, men heller ikke den engelsksprogede udgave af dette album slog nævneværdigt igennem i udlandet.
Med udgivelsen af GAS 5 i 1975 opnåde Gasolin' sit helt store gennembrud.
Efter en turne i USA indspillede Gasolin' i 1976 livepladen Live sådan. Samme år udkom også pladen Efter endnu en dag.
Hen over sommeren 1977 indspillede Gasolin' GAS 7 (Gør det noget), der blev udsendt i september 1977. Pladen blev vel modtaget hos både publikum og anmeldere.
Drømmen om USA
Den store danske succes førte til, at Gasolin' følte, at deres danske berømmelse havde nået toppen, og at der derfor ikke var basis for at udvikle bandet yderligere inden for Danmarks grænser. Det lykkedes Gasolin' at få en kontrakt med CBS, om at indspille en amerikansk version af GAS 5, hvor "Rabalderstræde"(som dog kom med på albummet i den danske version) var blevet til "What a Lemon". Deres 'valbyengelsk' blev pudset af, og pladen indspillet. I foråret 1976 turnerede Gasolin' i USA. Da de vendte hjem igen, blev de mødt af en del kritik i de danske medier. De havde ikke slået igennem i USA, og blev samtidig beskyldt for at have solgt ud af deres værdier.
Den amerikanske udgave af GAS 5 blev udgivet i USA i august 1976. I oktober rejste Gasolin' til USA for at promovere pladen, der havde modtaget rosende anmeldelser. Men turen blev en fiasko, der kostede bandet omkring 1,2 millioner kr. I Danmark var Gasolin' dog populære som aldrig før, og de deltog bl.a. i flere tv-shows. Statsminister Anker Jørgensen citerede endda Kim Larsen i sin nytårstale: "Det er en kold tid, vi lever i," sagde statsministeren. Det kendte citat stammer fra Kim Larsen nummeret: "Det er en kold tid". (Kim Larsen, Mathilde, Tom Lundén, Thomas Grue og Henning Pold. Udgivet på Christianiapladen i 1976.)
I december 1976 gik Gasolin' i gang med demo-optagelser til et nyt amerikansk album. De samarbejdede bl.a. med amerikaneren Steven Lemberg, der skrev tekster, og de fik skabt kontakt til produceren Felix Pappalardi. I februar 1977 gik de i Sweet Silence-studiet. Mens båndene blev mixet i USA, fortsatte Gasolin' deres turné. Mixet lå klar i maj 1977, men pladeselskabet meldte, at man ikke ville sende pladen ud på det amerikanske marked, da den amerikanske udgave af GAS 5 kun havde solgt i ca. 20.000 eksemplarer. Det lykkedes heller ikke at finde en ny promotor til en ny turné i USA, og det amerikanske eventyr var dermed slut for det danske band.
Skuffelsen over USA-fiaskoen og de interne magtkampe førte til Gasolin's opløsning. Den 21. august 1978 spillede Gasolin' for sidste gang, da de gav koncert i Folkets Park i Malmø. På dette tidspunkt havde deres popularitet i Sverige og Norge nået samme højder som i Danmark. Orkesteret blev dog kortvarigt gendannet i 1982/83, hvor Gasolin' optrådte som hovednavn på rock-forestillingen Gorilla Galla, der turnerede i Danmark.
Imidlertid var bandet stadig præget af sin egenartede mangel på selvhøjtidelighed udadtil. Således kunne Wili Jønsson, da han på opløsningstidspunktet blev interviewet om årsagen til Gasolins opløsning, fortælle, at et bandmedlem havde fået en kolonihave, og at den ville han gerne bruge mere tid på.
Efter Gasolin'
31 år efter deres opløsning topper Gasolin' i 2009 den svenske albumhitliste
med et nyt opsamlingsalbum. Ifølge bandets pladeselskab har dobbeltalbummet "Masser Af Succes – Greatest Hits & Greatest Live" solgt 23.000 eksemplarer, hvilket ikke bare har sikret dem en førsteplads, men også en guldplade i broderlandet. Den nye udgivelse er rettet specifikt mod Sverige, men er også udkommet i Danmark og Norge. Den består af to cd'er, hvor den ene indeholder 18 af orkestrets klassiske rocksange, og den anden indeholder 15 af de bedste koncertoptagelser.
Diskografi
Noter
Eksterne kilder og henvisning
- Kjukken.dk – Gasolin' diskografi
- Gasolinfilmen En hjemmeside der blev lanceret i forbindelse med Gasolin' filmens premiere i marts 2006]
- Danskehitlister.dk Gasolin' på de danske hitlister 1972-1977
