Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Junibevægelsen

  • Jens-Peter Bonde besvarer læsernes spørgsmål
  • Beskyldninger om grådighed og brud på fondsloven fyger gennem luften omkring Enkefru Plums Støttefond. Senest truer et bestyrelsesmedlem med at forlade sin post, hvis ikke sagens hovedperson, direktør Christian Harlang, træder tilbage. Selv mener han, at han er offer for 'en uhellig alliance'
  • Der er desværre vægtige grunde til, at jeg skal høre på småfacister og racister, religiøse fanatikere og folk, der går på arbejde om morgenen med hensigten om at splitte deres arbejdsplads og vores europæiske fællesskab ad
  • Nej-bevægelserne er på vej ud, fordi de hårdnak­ket har benægtet den politiske virkelighed
  • Det var nej-sidens skepsis, som ja-partierne spillede på, når de i valgkampen talte om at sætte grænser for EU. Men de vil ikke følge op på parolerne med handling, mener JuniBevægelsens Ulla Sandbæk, der foreslår et helt nyt EU-skeptisk midterparti
  • <p>Afskaffelsen af de danske forbehold tegner til at blive en pinefuld affære for regeringen. Det netop overståede valg til Europa-Parlamentet viste, at EU-modstanden har skiftet side og nu fortrinsvist huserer i den borgerlige blok. Et kanonvalg til Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt og lunkne og internt kritiserede kampagner fra Jens Rohde (V) og Bendt Bendtsen (K) er tydelige tegn på skiftet. Venstre og Konservative har før valgkampen vejret opinionen blandt deres vælgere og ræsonneret, at en skeptisk linje over for EU nok var det, der gav flest stemmer. Derfor ville Rohde sætte hegnspæle ned for EU og repræsentere Danmark frem for de liberale i parlamentet, og derfor mente Bendtsen, at Tyrkiet i hvert fald ikke skal optages i unionen. Og derfor mødte Messerschmidt fra den kant ingen konfrontation overhovedet og fik helt frit løb til sin EU-modstand. </p><p>Men hvad gør statsminister Lars Løkke Rasmussen så nu?
  • Junibevægelsens tid på den europæiske scene er forbi efter 17 års virke. Søndagens skæbnevalg fik formand Keld Albrechtsen til at kapitulere på direkte tv. Dødsfaldet er forståeligt, men én mand kunne måske have forhindret det, mener eksperter

Wikipedia

JuniBevægelsen var en tværpolitisk bevægelse, som modsatte sig at flere beføjelser overlades til EU. Bevægelsen blev stiftet 23. august 1992. Den deltog i valg til EU-Parlamentet, hvor den var repræsenteret fra 1993-2009.
Bevægelsen var tildelt partibogstavet J på stemmesedlen. Dens logo var det røde jordbær. I perioder havde man desuden benyttet sig af en bi som logo.

Historie

Junibevægelsen blev stiftet på en konference på Christiansborg den 23. august 1992. Dens umiddelbare forgængere var Danmark 92 samt en gruppe, der kom fra Folkebevægelsen mod EF.

   

Bevægelsens tre oprindelige talspersoner var Drude Dahlerup og Niels I. Meyer, der begge kom fra Danmark ‘92 samt Jens-Peter Bonde, der kom fra Folkebevægelsen.
  

Ved årsskiftet 1992/1993 besluttede tre af Folkebevægelsens medlemmer af EU-Parlamentet (Jens-Peter Bonde, Birgit Bjørnvig og Ulla Sandbæk), at de ville repræsentere Junibevægelsen i resten af valgperioden. Det fjerde medlem Ib Christensen repræsenterede Folkebevægelsen i hele valgperioden.
  

Udover folk fra Danmark 92 og Folkebevægelsen mod EF tiltrak bevægelsen sig også ganske mange medlemmer og aktive der ikke tidligere havde været engageret andre steder, eller som kom fra de traditionelle partier.
Derudover tiltrak bevægelsen en del yngre politikere og aktivister fra den nu hedengangne EU-politiske ungdomsorganisation Unge Mod Unionen, her i blandt både tidligere kandidater til Europa Parlamentet og ledelsesmedlemmer. Fold ud

Junibevægelsen anbefalede at stemme nej ved folkeafstemningerne om EU i 1993, 1998 og 2000. Ligeledes anbefalede bevægelsen at EU-forfatningen skulle afvises, da den blev anset for at være for udemokratisk og for centralistisk.

Junibevægelsen havde en kollektiv ledelse, hvor talspersonerne var bevægelsens primære repræsentanter udadtil. Udover medlem(merne) af Europa-Parlamentet udgjordes ledelsen af 10 personer, der alle vælgtes hvert år på bevægelsens landsmøde. Der blev opereret med kønskvoteringen, således at forholdet mellem kvinder og mænd i bevægelsens ledelse ikke måtte være skævere end 8-6. I Junibevægelsens ledelse sad blandt andet Keld Albrechtsen (tidl. MF) og musikeren Pia Raug.

   

På Junibevægelsens landsmøde blev der hvert år uddelt to priser: Anne Mette Jensen prisen tildeltes aktivister, som fremmede unionsmodstanden i Danmark uden for Junibevægelsens rækker, Frode Jakobsen prisen tildeltes en eller flere personer for mod i den politiske debat.

På et ekstraordinært landsmøde den 5. september 2009 blev det besluttet, at Junibevægelsen opløses.JuniBevægelsen vil opløse sig selv - Politiken.dk

Medlemmer af EU-parlamentet

Ved valgene til EU-Parlamentet hvert femte år har Junibevægelsen fået valgt følgende parlamentarikere:

   

  • i 1994: Jens-Peter Bonde og Ulla Sandbæk.
  • i 1999: Jens-Peter Bonde, Jens Okking og Ulla Sandbæk. Inden slutningen på valgperioden måtte Jens Okking dog trække sig fra parlamentet, hvorfor det tidligere medlem af Folketinget Bent Hindrup Andersen i stedet måtte indtræde.
  • i 2004: Jens-Peter Bonde; udtrådte af Europa-Parlamentet i 2008 for at overlade mandatet til Hanne Dahl.

Ekstern kilde/henvisning

  • Privat hjemmeside med gammelt kampagnemateriale fra JuniBevægelsen

Referencer

Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.