Justitsministeriet varetager opgaver vedrørende det samlede justitsvæsen, herunder politi og anklagemyndighed, retsvæsen og kriminalforsorg.
Justitsministeriet er øverste ansvarlige myndighed for PET, der i konkrete sager refererer til ministeriets Politikontor og departementschef.
Under ministeriet hører endvidere den formueretlige lovgivning, fondslovgivningen, persondataloven og straffeloven.
Justitsministeriet er organisatorisk opdelt i tre afdelinger: Administrationsafdelingen, Civil- og politiafdelingen og Lovafdelingen.
Under ministeriet hører endvidere Direktoratet for Kriminalforsorgen og Civilstyrelsen.
Datatilsynet og Domstolsstyrelsen henhører i øvrigt under ministeriet, men er som uafhængige myndigheder ikke underlagt ministeriets instruktion.
I alt arbejder ca. 21.000 på ministeriets område, hvoraf ca. 170 arbejder i departementet. Fold ud