Juventus' første mesterskab kom i 1905, og siden har de vundet yderligere 28, hvilket er mere end nogen anden klub i Italien. De sidste to er dog på grund af den såkaldte calciopoli-skandale blevet frataget klubben igen så den officielt kun har vundet 27 mesterskaber.
I 1924 blev Agnelli-famillien involveret i klubben, hvilket den stadig er i dag. Agnellierne er primært kendt for at eje Fiat, men de er også involveret i en del andre virksomheder. Gennem tiderne har flere medlemmer af familien ledet klubben og brugt store summer på at købe spillere.
Juventus´ mest scorende spiller er den 36-årige Alessandro Del Piero. Juventus er pt. i gang med at ombygge deres stadion Stadio delle Alpi (dansk: Stadionet ved alperne), og spiller derfor på det forhenværende Stadio Comunale, som nu hedder Stadio Olimpico og som, hvis byens anden klub Torino, som planlagt, overtager stadion, senere vil blive omdøbt til Grande Torino, efter den daværende storklub Torino AC, som mistede hele sit mandskab ved et flystyrt i alperne i 1949.
Calciopoli-skandalen
I 2006 blev Juventus involveret i den store Calciopoli-skandale. Sagen er pt. (oktober 2010) ikke endeligt afsluttet, da den kører i det civile retssystem i Napoli, men de umiddelbare sportslige konsekvenser blev tvangsnedrykning til Serie B og en pointstraf på -9 (som dog blev sat ned i to omgange, først fra -30 og dernæst fra -17). Juventus overvejede at anke dommen til den administrative domstol Tar, men trak sig, da fodboldforbundet Figc truede med at forhøje Juves pointstraf i Serie B, så det ville blive endnu vanskeligere at komme tilbage i Serie A med det samme.
På grund af tvangsnedrykning forlod en række spillere som Fabio Cannavaro, Gianluca Zambrotta, Zlatan Ibrahimovic, Lilian Thuram og Emerson klubben. Derudover valgte træner Fabio Capello at sige sit job op og skifte til Real Madrid. Andre stjerner som Pavel Nedvěd, Alessandro Del Piero , David Trézéguet, Mauro Camoranesi og Gianluigi Buffon valgte dog at blive i klubben.
Juventus formåede dog trods pointstraffen og de mange frafaldne spillere at vinde Serie B så suverænt, at man fra og med sæsonen 2007-2008 igen var at finde i Italiens fornæmste række. Her er det i de seneste tre sæsoner blevet til henholdvis en tredje- , en anden- og en syvendeplads. Så selvom man i skrivende stund endnu ikke har genvundet fordoms styrke helt, så har man absolut formået ret hurtigt at komme ovenpå efter Calciopoli og blande sig blandt de bedste hold i Italien allerede et par år efter skandalen.
Mesterskaberne 04/05 og 05/06 blev frataget Juventus og henholdsvis annulleret og tildelt Inter. AC Milan, Lazio, Fiorentina og Reggina Calcio var også involveret, og blev straffet med fratagelse af point både i sæsonen 05/06 og 06/07. Blandt Juventus-fans er der fortsat den dag i dag stor vrede over dommene, da man mener at Juventus stort set alene endte med at skulle agere syndebuk for et råddent system.
Der er da siden også kommet belastende materiale frem om andre klubber i Italien. Især Inter, som i første omgang undgik at blive involveret i affæren, er i skrivende stund (efteråret 2010) genstand for yderligere efterforskning i sagen i det, som benævnes "Calciopoli 2". Nye telefonaflytninger er kommet i rettens hænder, og her har det vist sig, at også Inter havde samme type kontakt med dommerpåsætterne, som Juventus havde. Og derfor har Juventus anmodet fodboldforbundet Figc om at fratage Inter den titel, som man fik overdraget i 2006, da Juventus blev tvangsnedrykket og nr. 2 Milan fik en høj pointstraf. En afgørelse i den sag ventes at falde i starten af 2011, men iaggtagere forventer, at materialet imod Inter er så belastende, at man ender med at få frataget 2006-titlen. Og yderligere sanktioner overfor Milano-klubben kan heller ikke udelukkes.
Hovedpersonen i Calciopoli 1 var Juventus' nu forhenværende transfermanager Luciano Moggi, der angiveligt skulle have haft indflydelse på dommerne i Serie A og fået dem til at dømme til Juventus' fordel. Skeptikere mener dog at beviserne er for tynde, og at Juventus kun blev dømt på summen af indicier. I skrivende stund kører den civile retssag i Napoli fortsat, og også her ventes der tidligst at falde en dom i 2011. Men allerede i skrivende stund er en del af anklagernes hovedpunkter faldet til jorden. Bl.a. har vidner bekræftet, at der IKKE forekom fusk med dommerlodtrækningen og at Luciano Moggi intet vidste om, hvem som skulle være dommere i Juventus´kampe før andre vidste det. Ligesom at teorien om, at kun dommere, som dømte til Juventus´fordel kunne komme frem i systemet, mens dem, som dømte imod Juve, blev afskediget eller sendt ned for at dømme i de lavere rækker, har vist sig ikke at holde vand. Tværtimod er det kommet frem, at de dommere, som mentes at favorisere Juventus, bl.a. De Santis, faktisk blev forhindret i at dømme i flere uger efter åbenlyse fejlkendelser til fordel for Juventus.
Kritikere af calciopoli hævder, at anklagemyndigheden og medierne ensidigt lod Juventus agere syndebuk i sommeren 2006, mens de andre klubber slet ikke blev tilstrækkeligt efterforsket, selvom det siden har vist sig, at de havde ligeså meget kontakt med dommerstanden, som Juventus og Moggi havde. Lederen af undersøgelseskommissionen, som stod for efterforskningen af Calciopoli, politimanden Auricchio, har under ed i retten i Napoli i 2010 erkendt, at man valgte at koncentrere efterforskningen om Juventus og valgte at ignorere belastende materiale om f.eks. Inter. Moggi har hele tiden hævdet, at han godt nok havde mere eller mindre fortrolige samtaler med dommerpåsætterne Pairetto og Bergamo - men at Inter, Milan osv. havde nøjagtigt samme type kontakter. Så ifølge Moggi må alle være enten lige uskyldige eller lige skyldige. Ergo, ifølge Moggi og mange Juventus-fans, hvis Juventus var skyldige, måtte Inter, Milan osv. også være det. Og var Inter uskyldige, ja, så måtte det samme ligeledes gælde for Juventus.
Hvordan sagen falder ud, er i skrivende stund svært at spå om.
Juventus i Europa
Med sine 27 (29, hvis man regner de to sidste fratagne med, hvilket de fleste Juventus-fans gør) mesterskaber er Juventus den suverænt mest vindende klub indenfor Italiens grænser. I Europa har man også opnået stor succes, selvom forholdet til den mest præstigefyldte turnering Champions League har været præget af uheld og stolpe-ud. Juventus har tre bemærkelsesværdige rekorder i europæisk fodbold:
- Juventus blev den første som vandt samtlige tre europæiske klubturneringer EC for Mesterhold, EC for Pokalvindere og Uefa Cup.
- Juventus har været i hele syv Champions League-finaler (tidligere EC for Mesterhold) og med fem nederlag i syv finaler deler man med Benfica den tvivlsomme forhøjelse at være den klub, der har tabt fleste Europa Cup-finaler for Mesterhold.
- Juventus er til gengæld den mest succesrige klub i Uefa Cup´ens historie med tre finalesejre samt tre andenpladser.
Juventus har i alt deltaget i ikke mindre end 14 europæiske finaler. Hertil kommer to Super Cup-finaler samt tre Intercontinental Cup-finaler (VM for klubhold). I disse 19 finaler er det i alt blevet til 10 sejre samt 9 andenpladser.
Seneste titel er dog helt tilbage fra 1997, hvor man vandt den europæiske Super Cup efter en samlet 9-2 sejr over franske Paris Saint-Germain FC. Året før havde man vundet både Champions League og VM for klubhold. Siden er det blevet til tre finalenederlag i træk i Champions League: i 1997 til Borussia Dortmund (1-3), i 1998 til Real Madrid (0-1) og i 2003 til AC Milan (0-0, nederlag på straffe) - samt to kvartfinalepladser i 2005 og 2006 i samme turnering. Hvilket igen understreger, at Juventus historisk set ofte har været lige ved og næsten men ikke rigtigt haft marginalerne/dygtigheden i de afgørende kampe i den mest præstigiøse klubturnering. 09/10 oplevede Juventus endnu større nedtur i Champions League, da holdet røg ud allerede i gruppespillet, hvilket var meget symptomatisk for deres elendige sæson. Som senere kostede cheftræner Ciro Ferrera jobbet.
I sæsonen 2010-2011 kvalificerede Juventus sig til Europa League, men nåede dog ikke længere end til gruppe-spillet.
Nuværende førsteholdstrup
{{Ft spiller| nummer=10| land=Italien| navn=Alessandro Del Piero (AN)
Danske spillere
- Johannes Pløger, 1948-49, 16 kampe, 1 mål
- John Angelo Hansen, 1948-54, 187 kampe, 124 mål
- Carl Aage Præst, 1949-56, 232 kampe, 51 mål
- Karl Aage Hansen, 1950-53, 87 kampe, 37 mål
- Helge Christian Bronée, 1954-55, 29 kampe, 11 mål
- Michael Laudrup, 1985-89, 102 kampe, 16 mål
- Christian Poulsen, 2008-2010, 49 kampe, 1 mål
- Frederik Sørensen, 2010-2011, 17 kampe, 0 mål
Titler
Serie A (27 plus to fratagne titler): 1905, 1926, 1931, 1932, 1933, 1934, 1935, 1950, 1952, 1960, 1961, 1967, 1972, 1973, 1975, 1977, 1978, 1981, 1982, 1984, 1986, 1995, 1997, 1998, 2002, 2003, 2005 (frataget) og 2006 (titlen overtaget af Inter).
Coppa Italia (9): 1938, 1942, 1959, 1960, 1965, 1979, 1983, 1990, 1995
Italiensk Super Cup (4): 1995, 1997, 2002, 2003
Uefa Champions League (2): 1985, 1996
Uefa Cup Winner's Cup (1): 1984
Uefa Cup (3): 1977, 1990, 1993
Uefa Super Cup (2): 1984, 1996
Uefa Intertoto Cup (1): 1999
Vindere af Kjeld Rasmussen Cup (1): 2008
Intercontinental / Toyota Cup (2): 1985, 1996
World Championship of Clubs, "Mondialito" (1): 1983 (Mondialito var en uofficiel sommerturnering i Milano i sommeren 1983, som lidt påtaget blev kaldt "Det Lille VM", selvom turneringen kun havde deltagelse af Juventus, Milan, Inter, Penarol og Flamengo....)
Resultater gennem sæsonerne
Fodnoter
Eksterne henvisninger
- Juventus' officielle hjemmeside
- Juventus' profil på Soccerway