Lockheed Martin er et førende amerikansk firma indenfor flyvemaskine-industrien og anden avanceret teknologi (såsom satellitter, raketter og missiler), som blev grundlagt ved fusionen mellem Lockheed Corporation og Martin Marietta Corporation i 1995. De har hovedkvarter i Bethesda, Maryland og beskæftiger godt 135.000 rundt omkring i verden.
Lockheed Martin er verdens største våbenleverandør målt på omsætning. I 2005 kom 95% af deres omsætning fra det amerikanske forsvarsdepartement, andre amerikanske offentlige departementer eller kontorer og udenlandske militære kunder, såsom f.eks. Danmark.
Nuværende medlemmer af bestyrelsen i Lockheed Martin er: Edward Aldridge, Nolan Archibald, Marcus Bennett, James O. Ellis, Gwendolyn King, James Loy, Douglas McCorkindale, Eugene Murphy, Joseph Ralston, Frank Savage, Anne Stevens, Robert J. Stevens, James Ukropina og Douglas Yearley. Fold ud