Nationalmuseet er Danmarks statslige, kulturhistoriske hovedmuseum og omfatter såvel danske som udenlandske kulturers historie. Det har til huse i Prinsens Palais (fransk for palæ), ved Frederiksholms Kanal i København. Bygningen blev i sin tid opført til den kronprins, der i 1746 besteg tronen som Frederik 5.
Samlingerne går tilbage til Det Kongelige Kunstkammer, hvis store samling af kunsthåndværk, malerier, etnografiske genstande, våben og oldsager blev grundlagt af Frederik 3. omkring år 1650.
I 1807 blev der oprettet en "kgl. Kommission til Oldsagers Opbevaring" og et Oldnordisk Museum blev åbnet på loftet over Trinitatis Kirke i 1819. I 1832 flyttede man oldsagerne til større og bedre lokaler på Christiansborg.
Kort efter den nye Grundlov i 1849 hvor kongens samlinger var overgået til staten, besluttede man at samle det hele i Prinsens Palæ. Fold ud
Museets udstillinger
Museet har flere permanente udstillinger heriblandt:
- Danmarks oldtid,
- Danmarks Middelalder og
- Renæssance,
- Danmarkshistorier 1660-2000,
- Antiksamlingen,
- Jordens folk,
- Etnografiske skatkamre,
- Møntsamlingen og
- Børnenes museum.
Blandt de udstillede genstande fra Danmark er skatte fra vikingernes togter, velbevarede moselig, genstande fra kirkens verden i Middelalderen og verdens største samling af gyldne altre. Derudover kan man også se Danmarks ældste mønt, våben og smykker fra jernalderen, fund fra jægerstenalderens bopladser, bronzealderens blæseinstrumenter – lurerne, ægyptiske mumier og 4000 år gamle græske marmorfigurer.
Blandt de udenlandske samlinger kan man se amuletter fra Grønland, kultgenstande fra Amerika før Christoffer Columbus, verdens ældste malerier som forestiller Amerikas befolkning, dragter og prydelser fra prærieindianerne, en japansk samurai-dragt eller indiske gudinder.
Ud over de permanente udstillinger har museet også ofte særudstillinger.
Museet blev i 1970-erne kendt for sin pædagogiske udstillingsform, herunder panoramaer og modeller af Vedbæk fjord i stenalderen og nutiden, en jernalderlandsby, Trelleborg-anlægget, Dannevirke med flere. Ved en nyopstilling er de fleste af disse modeller blevet fjernet igen.
Berømte kulturgenstande
- Guldhornene
- Gundestrupkarret
- Egtvedpigen
- Solvognen
- Hjortspringbåden
- Huldremosekvinden
- Skallerupvognen
Nationalmuseets andre udstillinger
Nationalmuseet udgør i dag en lang række afdelinger, bl.a.:
- Frihedsmuseet (København)
- Frilandsmuseet
- Musikmuseet
- Brede Værk
- Brede Hovedbygning
- Nationalmuseets klunkehjem
- Kongernes Jelling
- Frøslevlejrens Museum
- Liselund
- Lille Mølle på Christianshavn
Museets ledelse
(listen er ikke komplet)
- 1922-1938 Mouritz Mackeprang
- 1938-1951 Poul Nørlund
- 1951-1960 Johannes Brøndsted
- 1960-1981 P.V. Glob
- 1981-1995 Olaf Olsen
- 1996-2001 Steen Hvass
- 2002-2008 Carsten U. Larsen
- 2008-nu Per Kristian Madsen
Eksterne henvisninger
- Nationalmuseets hjemmeside
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.