Den amerikanske flådes Sea, Air and Land (SEAL), eller Navy SEALs styrke er flådens specialstyrker, der bruges til ukonventionel krigsførelse, anti-terrorisme og specielle opklaringsmissioner. SEALs er flådens kommandosoldater.
De, der har bestået basisuddannelsen (BUD/S) og uddannelsen SEAL Qualification Training (SQT), kan bære mærket Special Warfare Badge. Mærket er mærke for alle SEALs og er et af de lettest genkendelige symboler for amerikanske specialstyrker. De bæres normalt med flådens faldskærmsvinger, der tildeles efter ti faldskærmsspring.
BUD/S er et halvårs optagelseskursus med stort frafald. Med i kurset er den berømte "Hell Week" eller Helvedesuge og det opbygger basale evner inden for kampdykning, sprængningstjeneste og infanteritaktik. Efter BUD/S gennemgår kandidaterne et faldskærmskursus i Fort Benning, hvorefter de skal gennemgå SQT kurset. Kun mænd kan deltage i BUD/S. Fold ud