thumb|200px|Hovedindgang detalje
Nordisk Films Kompagni A/S er et dansk filmselskab, som blev stiftet 6. november 1906 af Ole Olsen og har hovedsæde i Valby. Det er verdens ældste, stadig aktive filmproduktionsselskab og ejes nu af Egmont-koncernen.
I tiden frem til 1. verdenskrig udviklede selskabet sig til et af de ledende filmselskaber i verden. Allerede i 1908 blev der produceret mere end 100 film om året. En af de første verdensomfattende salgssucceser var Løvejagten.
Selskabet gik konkurs i 1928, men blev i 1929 reorganiseret af Carl Bauder som det første danske tonefilmselskab.
Mest kendt i sidste halvdel af det 20. århundrede var filminstruktøren Erik Balling.
Nordisk Film producerer ikke blot film og tv-programmer, men står også for driften af en stor del af Danmarks biografer, Nordisk Film Biograferne. Er endvidere moderselskab til flere andre selskaber inden for branchen. Fold ud