Skip to Content
Lørdag 26. maj 2012

Odense Internationale Musikteater

Wikipedia

Odense Internationale Musikteater (OIM) er et innovativt og nyskabende musikdramatisk teater, der har til huse i Brandts Passage i Odense midtby.

Repertoiret indeholder ofte forestillinger med nyskrevet materiale, som man improviserer over under prøvearbejdet, hvorved de medvirkende har en afgørende indflydelse på den færdige forestilling.
Som navnet antyder kombineres musik og teater, men forestillingerne tager ikke deres udgangspunkt i de kendte musicals, som i dag har sin sejrsgang verden over. De rækker derimod ud over den kendte musical-genre, idet musikken og teksten ofte er nyskrevet til de medvirkende, og derved har afsæt i en dramaturgisk helhed. En helhed som først bliver scenisk manifesteret ved mødet med teaterrummet og publikum.

Forestillingerne bliver produceret og spillet i Odense, Danmark - hvorefter de, når det er muligt, sendes på turné.
De internationale perspektiver knytter sig primært til samarbejdet med udenlandske musik- og teaterfolk - og det forhold, at forestillingerne også kan præsenteres på udenlandske scener. Fold ud

Historie

Odense Internationale Musikteater blev grundlagt som selvstændigt producerende teater i 1994 af Anders Nyborg (skuespiller og instruktør), Morten Øberg (musiker og komponist) og Nis Jarl Jespersen (produktionsleder og scenograf).

Initiativtagerne havde ved flere lejligheder arbejdet sammen på den danske Landsdelsscene i Odense, og visionen var, at det "nye" teater skulle smelte musik og teater sammen i et anderledes grænseoverskridende udtryk.

Skuespillere og musikere er ikke fastansatte, men bliver engageret fra produktion til produktion, hvilket betyder, at de medvirkende kan, og bliver hentet ind fra forskellige hjørner af teater-, film- og musikscenen i Danmark.

Forestillinger

  • Modellen (2007)
  • Cosa Nostra (2007)
  • Ancient Mariner (2005-2007)
  • Memory (2006)
  • Heaven (2004-2005)
  • The Citizen (2003)
  • Her står du (2001)
  • The Song of the Sirens (2000)
  • Friheden tur/retur (1999)
  • Lulu (1996-1998)
  • Kære morder (1998)
  • Dan Turèll - Det fedtede slips (1997)
  • Late Night, Rose Garden (1997)
  • Opfindelsen af ensomhed (1996)
  • Fata Morgana (1995)
  • Sam Cooke - Don't Fight It, Feel It (1995)
  • Kasper Hauser (1994)

Eksterne henvisninger

  • Odense Internationale Musikteater
  • Modellens MySpace-profil
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.