Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Østre Gasværk

Wikipedia

Østre Gasværk lå på Østerbro i København.

Østre Gasværk blev opført 1878 og var Københavns andet gasværk, der blev opført som følge af at Vestre Gasværk, der var byens første gasværk, ikke længere kunne følge med efterspørgslen. Værket blev udvidet flere gange til firedobbelt kapacitet i årene 1883-1885 og 1894-1901. Det var i øvrigt under første udvidelse at gasværkets anden gasbeholder, som i dag huser Østre Gasværk Teater, blev bygget. Gasbeholderen der blev tegnet af Martin Nyrop, er den eneste af gasværkets bygninger der er bevaret i dag.

Østre Gasværk blev lukket ned i 1969, og i slutningen af 1980'erne blev det besluttet at grunden skulle renses så der kunne bygges på området. Men det viste sig at grunden var så svært forurenet at man i stedet valgte at overdække området, så udsivende gasser kunne opfanges. I dag er der fodboldbaner på det meste af grunden. Fold ud

Til gasværket hørte de såkaldte Ny Lægeforeningens Boliger, eller Lægeforeningens Arbejderboliger - arbejderboliger opført på Østerbrogade (dengang Strandvejen) ved gasværket 1878 efter tegninger af Vilhelm Klein. Boligerne blev revet ned i 1959 og erstattet af høje modernistiske blokke, der administreres af Lægeforeningen.

Kilde

  • København før og nu - og aldrig, bind 13, Hans Helge Madsen, forlaget Palle Fogtdal.

Image:Oestre Gasvaerk - Copenhagen.jpg | Østre Gasværk set udefra

Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.