Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Oh No Ono

Seneste telegrammer fra Ritzau

Seneste: 2. december 2010 kl. 15:30

Wikipedia

Oh No Ono var et dansk indie-band, der oprindeligt kom fra Aalborg. Bandet, der blev dannet i 2003, bestod af Malthe Fischer, Aske Zidore, Kristian Olsen Kristoffer Rom og fra 2005 også Nis Svoldgård.

Efter udgivelsen af EP'en "Now You Know: Oh No Ono" i marts 2005, vandt de Rock Nord Prisen på 25.000 kroner, og bassist Nis Svoldgård kom med i bandet. I begyndelsen var genren en blanding af 80'er-disco, new wave og power pop. Bandet gjorde sig positivt bemærket på den danske musikscene og blev blandt andet Ugens Uundgåelige på P3 med nummeret "Keeping Warm In A Cold Country". De har blandt andet også vundet P3 Guld-prisen for "bedste gennembrud" og en Gaffa-award for "bedste gennembrud".

I 2008 blev Kristian Olsen erstattet med Nicolai Koch på keyboard. I 2010 gik Nicolai også ud af bandet. På albummet Eggs fra 2009 spiller bandet en meget mere psykedelisk rock. Fold ud

Bandet blev opløst i november 2011, da de hver har en masse andre forskellige projekter, f.eks. driver Aske Zidore og Kristoffer Rom et indie-pladeselskab kaldet Tambourhinoceros. De har bl.a. udgivet Kirsten og Maries debut-ep og Treefight for Sunlights plade "A Collection Of Vibrations For Your Skull".

Desuden har Aske Zidore og Malthe Fischer haft gang i et projekt med en lydbilledebog, nemlig "Grønflammeskoven", hvor mange anerkendte danske musikere spiller musik til.

Medlemmer

  • Malthe Fischer (Sang, guitar) (2003- )
  • Aske Zidore (Sang, Guitar) (2003- )
  • Kristoffer Rom Hansen (Trommer) (2003- )
  • Nis Svoldgård (Bas) (2005- )
  • Nicolai Koch (Synthesizer, klaver) (2008-2010)
  • Kristian Olsen (2003-2008)

Diskografi

  • Now You Know Oh No Ono (marts 2005)
  • Yes (august 2006)
  • Eggs (april 2009)

Priser

  • Rock Nord Prisen 2005
  • P3 Eksperimentet 2005
  • P3 Gennembruddet 2006
  • Gaffa Bedste Gennembrud 2006
  • Den Nordjyske Kulturpris 2007
  • Soundvenue Bedste Danske Album 2009
  • Soundvenue Årtiets 5. Bedste Danske Album 2009

Noter

Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.