Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

PARKEN

  • På lørdag koger Parken over i hvidt. Det omrejsende Sensation-rave og dets uniformerede dresscode har vokset sig fra en flyer til verdens stærkeste festkoncept. Information drog til Barcelona, trak i det påkrævede ornat og smagte på det hyperkommercielle techno-rabalder. Gigantarrangementet punkterer myten om, at unge for enhver pris vil stikke ud
  • Når Take That insisterer på at være 40 år og unge, så kan vi andre vel også
  • Roger Waters kom, så og sejrede inden for rammerne af sin egen vildt overstyrede logik i genopførelsen af The Wall. Som var svær at følge, men nem at blive forført af. Alt for nem
  • Mødet med den musikhistoriske klassiker, der opføres i Parken i København i morgen, var for denne skribent en livsændrende oplevelse
  • Det er for tidligt at spekulere for meget over FCKs kommende chancer og forbandelser i Champions League. Først skal der jubles, hoveres og nydes, at truppen har placeret i blandt Europas 16 bedste hold
  • FCK's økonomiske problemer er så store, at det vil være uansvarligt at bringe storholdet fra Østerbro til fald. Samtidig oplever klubben en sportslig storhedstid, der truer med at tømme Superligaen for spænding
  • Der var Nik & Jay som opvarmning, Gajol-shots og solid folkelig stemning, da Pink lørdag gav koncert i Parken. Hovedpersonen selv var også i perlehumør, og den sammensatte sangerinde fik med sin rå, men rene sang en hel fodboldbane til at hoppe af glæde

Wikipedia

PARKEN (tidligere kendt som Københavns Idrætspark eller blot Idrætsparken) er Danmarks største fodboldstadion beliggende på Øster Allé 50 på Østerbro i København. Parken fungerer både som Danmarks nationalstadion for det danske A-landshold i fodbold samt hjemmebane for Superliga-klubben F.C. København.

PARKEN ejes af det børsnoterede PARKEN Sport & Entertainment A/S, som også ejer PARKEN Venues A/S, der står for udlejning af PARKEN til både fodbold, herunder landskampe, og mange andre ting inden for underholdningsbranchen, herunder koncerter.

Historie

Københavns Idrætspark

Københavns Idrætspark blev indviet den 25. maj 1911 med en fodboldkamp mellem et kombineret hold fra B.93 og KB mod det engelske hold Sheffield Wednesday F.C., som vinder med cifrene 3-2. Senere på året sættes der publikumsrekord for en fodboldkamp i Danmark med 11.233 tilskuere, da et udvalgt københavnsk hold møder det skotske mesterhold Rangers F.C. fra Glasgow. Denne tilskuerrekord holder kun i godt tre år, da Danmark møder England den 5. juni 1914 og vinder med cifrene 3-0 foran 18.500 tilskuere i Idrætsparken. Fold ud

PARKEN

Den 15. november 1990 påbegyndtes en totalrenovering af det gamle nationalstadion til en værdi af 640 millioner kroner. Arkitekten bag var Gert Andersson. Stadionet kunne indvies den 1. september 1992 under det nye navn PARKEN. I de cirka to år ombygningen stod på, var det Danmarks næststørste byggeplads, kun overgået af Storebæltsbroen. PARKEN huser i dag i alt 38.009 siddepladser og består af en fodboldbane (græs) med målene 105 x 68 meter med et lysanlæg på 1400 lux. PARKEN blev i juni 1998 købt af F.C. København (138 millioner kroner i datidens penge), som efterfølgende besluttede at overdække Parken i forbindelse med afholdelsen af det internationale Melodi Grand Prix i maj 2001.

I de senere år er der blevet afholdt en række vigtige fodboldkampe i PARKEN. De mest kendte har været finalen i UEFA Cup Winners' Cup mellem Arsenal F.C. og Parma A.C. i 1994-sæsonen samt finalen i UEFA Cuppen mellem Arsenal F.C. og Galatasaray SK i 2000-sæsonen. Derudover har der været afholdt flere koncerter med artister såsom AC/DC,Bruce Springsteen, The Rolling Stones, Celine Dion, Depeche Mode, U2, Muse, George Michael, Slipknot, Metallica, Michael Jackson, Robbie Williams, The Black Eyed Peas, Pet Shop Boys, DJ Tiësto, Justin Timberlake, 50 Cent, Pharrell Williams, Madonna, Britney Spears og Pink Floyd. Den 5. december 2007 efter kampen mellem FC København og Atlético Madrid startede nedrivningen af den gamle betontribune (D-tribunen), færdigbygget i 1955, som tidligere var langside i den gamle Københavns Idrætspark. Den blev i 2009 erstattet af en moderne VIP-tribune med ca. 4000 pladser, hvilket nedsatte PARKENs tilskuerkapacitet til fodboldkampe til 38.009 pladser.

Den nye tribune består af en fast tribunedel og en teleskoptribune som kan "pakkes sammen" i forbindelse med koncerter og lignende.

DBUs Landspokalturnering

Finalen i DBUs Landspokalturnering for herrer skal ifølge DBUs love ikke spilles på ét bestemt fodboldstadion. DBUs repræsentantskab vedtog nemlig i februar 2003, at DBU er fritstillet i sit valg af stadion, således at det fremover giver DBU en bedre forhandlingsposition mht. økonomi ved finalearrangementet overfor PARKENs ejere. Med undtagelse af finalerne i 1991 og 1992, hvor finalerne blev spillet i provinsen på henholdvis Odense Stadion og Århus Stadion, har finalerne altid været spillet i Københavns Idrætspark (indtil 1990) og nu PARKEN (siden 1993).

Statistik

  • Tilskuerrekord (landshold) på 42.099 tilskuere opnået i VM-kvalifikationskampen Danmark - Grækenland den 8. oktober 2005.
  • Tilskuerrekord (klubhold) på 41.044Nipserstat tilskuere opnået ved finalen i DBUs Landspokalturnering mellem FC København og Brøndby IF den 21. maj 1998.

Disse rekorder kan ikke forbedres med PARKENs nuværende kapacitet på 38.009 tilskuere.

Tilskuerrekorden i Københavns Idrætspark til en landskamp i Danmark er 52.486 og blev sat i 1961 mellem Danmark og Sverige (1-2). For klubhold er rekorden 43.300. Den blev sat i 1964 til en kamp mellem KB og B 1909 - kampen om det danske mesterskab. B 1909 vandt 0-1.

Champions League

Der er spillet følgende UEFA Champions League-kampe i PARKEN:

  • 2006: Gruppespilkampe
    • 13. september: F.C. København - S.L. Benfica 0-0
    • 1. november: F.C. København - Manchester United F.C. 1-0
    • 6. december: F.C. København - Celtic F.C. 3-1
  • 2010: Gruppespilkampe
    • 14. september: F.C. København - FC Rubin Kazan 1-0
    • 2. november: F.C. København - F.C. Barcelona 1-1
    • 7. december: F.C. København - Panathinaikos FC 3-1
  • 2011: Slutkampe
    • Ottendelsfinale: F.C. København - Chelsea F.C. 0-2 0-0

Referencer

Ekstern henvisning

  • Parkens officielle hjemmeside
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.