Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

PLO

  • Selv om Palæstina ved FN's historiske generalforsamling om få dage måske anerkendes som suveræn stat, efterlader det mindst én sikker taber: De mange millioner flygtninge, der i 63 år har ventet på en løsning
  • På fredag er lederen af det palæstinensiske selvstyre, Mahmoud Abbas, sat på talerlisten ved FN’s generalforsamling. Han vil kræve anerkendelse af Palæstina som en suveræn stat
  • Under den byzantinske forhandlingslabyrint af regionale og geopolitiske særinteresser ligger relativt enkle kendsgerninger: Efter 18 år med Oslo-aftalernes hensigtserklæringer om en fredsaftale, der skulle etablere to stater til to folk, har palæstinenserne indset, at Israel ikke har i sinde at tillade en suveræn palæstinensisk stat på Vestbredden og i Gaza
  • Det syriske regime sætter alt ind på at slå de folkelige protester ned. Tusinder på flugt fra bombardementer i havnebyen Latakia. Menneskerettighedsaktivister opfordrer det internationale samfund til at indlede en krigsforbrydersag mod den syriske leder
  • Mangeårige iagttagere af denne triste forestilling kaldet 'fredsprocessen', som i realiteten er en rullende koloniseringsproces, undrede sig i går over det postyr, de lækkede papirer afstedkom
  • Afsløringer er farlig for det palæstinensiske hjemmestyres politiske fremtid, siger politisk leder for palæstinensiske flygtninge i Libanon
  • Palæstinensernes leder, Mahmoud Abbas, er frustreret over, at forhandlingerne om en fredsløsning er strandet på grund af Israels modstand mod at opgive nybyggeri i Jerusalem. Abbas planlægger 'ikke-voldelig modstand' - men hans bagland er dybt uenigt

The New York Times

Artikler om PLO fra nytimes.com. Senest opdateret 26. december 2011
  • Hamas Leader Leaves on Tour of Arab Nations to Seek Support

    JERUSALEM -- Ismail Haniya, the Hamas prime minister of Gaza, left the isolated Palestinian enclave on Sunday to seek regional support for his Islamic movement in his first foreign trip since uprisings spread across the Arab world a year ago. A deputy, Mohammed Awad, said by telephone that Mr. Haniya would stop first in Egypt and then Sudan. He was...

  • Gilad Shalit and the Rising Price of an Israeli Life

    On the afternoon of June 27, 1976, Palestinian and German terrorists hijacked an Air France flight originating from Israel and directed it eventually to Entebbe Airport in Uganda, where most of the non-Israelis on board were immediately released. More than 100 hostages remained, 83 of whom were Israeli. They were held for the next six days, until...

  • LETTER; The Palestinians' U.N. Bid: How the P.L.O. Sees It

    To the Editor: Palestine's decision to seek full membership in the United Nations continues to attract misguided criticism. Palestine is not acting unilaterally; the United Nations is precisely the kind of democratic global forum to which a nation like Palestine should belong. That is why more than 125 countries strongly support our bid. Nor is...

Wikipedia

PLO, Palestine Liberation Organization Den palæstinensiske Befrielsesfront er en modstands-organisation i Palæstina, der kæmper for oprettelsen af en selvstændig palæstinensisk stat uden Israel.

PLO er det eneste internationalt anerkendte parti, og er ikke som de fleste andre palæstinensiske bevægelser såsom Hamas og Islamisk Jihad opført på USA's eller EU's lister over terrororganisationer. PLO har dog gennem tiderne haft en del problemer, da det som regeringsparti er blevet gjort ansvarligt for terrorhandlinger begået af andre organisationer.

Organisation

PLO er inddelt i tre organer.

  • Nationalrådet, PNC (Palestine National Council), der kan opfattes som hele det palæstinensiske folks parlament ligesom det danske Folketing.
  • Eksekutivrådet (Executive committee). Dette er et beslutningsdygtigt organ, hvor de vigtigste beslutninger bliver taget. Dette råd består af 15 medlemmer af PNC, og her er alle PLO`s vigtigste politiske og militære organisationer repræsenteret.
  • Centralkomiteen (Central Committee) er et rådgivende organ og kan derfor ikke træffe beslutninger som de to andre.
Fold ud

PLO er en paraplyorganisation, som er sammensat af mange mindre organisationer, og alle disse kæmper imod israelsk besættelse. Disse 8 største organisationer er som følger:

  1. Fatah
  2. PFLP (The Popular Front for the Liberation of Palestine)
  3. DFLP (The Democratic Front for the Liberation of Palestine)
  4. PPP (The Palestinian People’s Party)
  5. PLF (The Palestine Liberation Front)
  6. ALF (The Arabic Liberation Front)
  7. PSF (The Popular Struggle Front)
  8. As-Sa’iqa

Historie

PLO blev grundlagt i 1964, og var på det tidspunkt ledet af Ahmed Schukairy, som 4 år senere blev afsat af Nationalrådet til fordel for Yasser Arafat. PLO var egentlig tænkt som en modvægt, ikke bare til Fatah, men til alle de mindre organisationer, som kæmpede for en palæstinensisk stat. Dette blev dog ikke til noget, da Yasser Arafat overtog formandskabet. Arafat var nemlig allerede formand for Fatah, og derfor blev Fatah en af de første mindre organisationer, som sluttede sig til PLO.

I 1967 led de arabiske stater et stort nederlag i Seksdageskrigen, og dette ødelagde troen på at de kunne være det palæstinensiske folks beskyttere. Derfor vandt PLO stor støtte, og det gjaldt specielt Arafat og hans ideer om guerillakrig mod israelerne og et fuldt selvstændigt PLO under kontrol af fedayeen-organisationerne.

I februar 1969 blev Yasser Arafat valgt til ny formand for PLO, og den efterfølgende tid blev bestemt ikke nem for ham. Allerede i 1970 led PLO stor tilbagegang ved et angreb på organisationens væbnede styrker i Jordan. Den jordanske konge og regering var bekymret for at PLO var i færd med at overtage verdensmagten og valgte at slå til militært, inden det var for sent. Denne hændelse blev siden kendt som Sorte September.

I 1974 ændrede situationen sig. Ved et arabisk topmøde i Rabat i Marokko blev PLO godkendt som den eneste legitime repræsentant for det palæstinensiske folk. Efterfølgende talte Arafat i FN, hvor han, som tidligere nævnt, var repræsentant for en NGO, nemlig PLO.

 

I 1982 foretog Israel en invasion af Libanon. Dette svækkede PLO stærkt, da 12.000 partisaner måtte evakueres til Syrien, Tunesien og andre arabiske lande. Der blev i Tunesien oprettet et hovedkvarter, som i 1985 blev bombet af israelske styrker.

I juli 1988 overdrog kong Hussein af Jordan Vestbredden til PLO og gav palæstinenserne folkeretlige rettigheder. Området er stadig besat af PLO. Ved et møde i PNC i november samme år bekendtgjorde Arafat oprettelsen af en palæstinensisk stat med hovedstad i Jerusalem.

Rådet vedtog samtidig at anerkende FN’s resolutioner 242 (1967) og 338 (1973), der anerkender alle de mellemøstlige staters suverænitet. Anerkendelsen af disse resolutioner skulle sammen med palæstinensernes ret til selvbestemmelse danne basis for en international fredskonference.

I december 1988 besluttede USA at indlede fredsforhandlinger mellem Israel og PLO.

Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.