Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Politiet

  • En tidligere PET-betjent fortalte i går i Østre Landsret, at han i 1986 skrev til sin chef Per Larsen, at Blekingegadebanden stod bag røverier, og at banden ville fortsætte sine aktiviteter. Men betjentens rapport er tilsyneladende væk
  • Politireformen har skadet politiets forankring i lokalsamfundet, mener danskerne. Det kan øge risikoen for konfrontationer og magtanvendelse. Problemet bliver kun større af, at politiet i samme periode har fået udvidet deres magtbeføjelser væsentligt, så visitationszoner og administrative frihedsberøvelser er blevet en del af værktøjskassen
  • Vendinger som ’gerningsmanden var en sigøjnertype’ eller ’røveren havde angiveligt indvandrerbaggrund’ forekommer hyppigt, når politiet udtaler sig til medierne. Den slags uvaner skal lægges på hylden, hvis politiet skal bevare befolkningens tillid i et moderne multikulturelt samfund
  • Danskerne har ikke længere blind tillid til institutioner som politiet. Det er et grundlæggende sundhedstegn, som medfører, at vi stiller stadig højere krav til åbenhed og gennemsigtighed i systemet. Men kravene kan ikke altid indfries, understreger retssociolog
  • Borgere, der stiller kritiske spørgsmål til politiets efterforskning, mødes med rungende tavshed. Ansøgninger om aktindsigt besvares næsten pr. automatik med et nej. Heller ikke statsadvokaten skal man vente hjælp fra — han er politiets advokat snarere end den objektive myndighed, der søger retfærdige løsninger
  • Det var ikke kun politiets struktur og organisering, der ændrede sig med politireformen. Også normer og opgavefokus blev forandret. I dag står symbolsk efterforskning i internationale netværk højt på dagsordenen. Imens overtager det private erhvervsliv flere og flere af de klassiske politiopgaver
  • Politiklagemyndigheden overtager efter nytår behandlingen af klager over politiet fra Statsadvokaten. Allerede inden myndigheden har haft sin første arbejdsdag, bliver den anklaget for manglende uafhængighed. Forsvarerne taler for retsenheden

Wikipedia

Politiet er en dansk myndighed, der har monopol på fysisk magtanvendelse og som har til formål at sikre opretholdelsen af offentlig orden gennem forebyggelse, efterforskning og forfølgelse af kriminalitet samt ved at håndtere konflikter. Politiet hører under Justitsministeriet og er således en del af den udøvende magt. Myndighedens arbejde reguleres i Politiloven. Politiet beskæftiger i alt 14.000 ansatte (2009) og har et årligt budget på 7,5 mia. kr. (2009).

Siden 1. februar 2007 har servicetelefonnummeret 114 automatisk stillet videre til nærmeste politistation.

Politiloven

Politiloven trådte i kraft den 1. august 2004.

Ifølge politilovens § 1 "Politiet skal virke for tryghed, sikkerhed, fred og orden i samfundet. Politiet skal fremme dette formål gennem forebyggende, hjælpende og håndhævende virksomhed" Fold ud

og § 2 "Politiet har til opgave

  1. at forebygge strafbare forhold, forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed,
  2. at afværge fare for forstyrrelse af den offentlige fred og orden samt fare for enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed,
  3. at bringe strafbar virksomhed til ophør samt efterforske og forfølge strafbare forhold,
  4. at yde borgerne bistand i andre faresituationer,
  5. at udføre kontrol og tilsynsopgaver efter gældende ret,
  6. at yde andre myndigheder bistand efter gældende ret og
  7. at udføre andre opgaver, der følger af gældende ret eller i øvrigt har en naturlig tilknytning til politiets virksomhed"

og endelig § 3 "Politiet kan uden for de tilfælde, hvor indgreb er hjemlet i anden lovgivning, alene foretage indgreb over for borgerne i det omfang, det følger af bestemmelserne i dette kapitel"

Således er alle politiets opgaver nu lovgivet - tidligere havde politiet en del opgaver, som ikke direkte var anført noget sted, men fulgte traditioner.

Stilling i samfundet

Politiet er en del af politi- og anklagemyndigheden.

I den klassiske magtdelingslære er politiet en del af den udøvende magt. Bag oprettelsen af politimyndigheden og dens forgængere, vægterkorps og byfogeder, ligger en erkendelse af, at en stat har brug for en magtmiddel for at opretholde ro, orden og selve staten. Island i vikingetiden er et eksempel på, hvordan et politiløst samfund udvikler andre og ukontrollable former for retshåndhævelse. I vores tid er tendenser til selvtægt og ønsker om dannelse af vagtværn konstante påmindelser om, at et magttomrum straks vil blive udfyldt.

Opdeling

Politiet i Danmark består af 12 politikredse, hver ledet af en politidirektør plus de to selvstændige politikredse Grønland og Færøerne, der hver er ledet af en politimester.

Politiets udstyr

Politiet i Danmark har en mængde udstyr og udrustning til rådighed for at kunne varetage og udføre sine opgaver.

Uniform

Politiets standard uniformering består af en lys skjorte og slips med politiets skjold som ærmemærke, gradstegn på skuldrene og mørke bukser samt sorte sko. Alternativt kan en officiel t-shirt benyttes. Der findes også særlige indsatsdragter i brandhæmmende materiale og med tilhørende beskyttelsesudstyr, hjelm og visir.

Køretøjer

Til almindelig patruljering og politiopgaver benyttes patruljevogn, oftest hvid eller mørkeblå, med påmonteret blå blink og teksten "POLITI" i en klar og reflekterende maling. I 2009 blev en række bilmodeller udvalgt af rigspolitiet til patruljetjeneste, hvilket betyder, at det stort set kun er biler af disse typer, der vil blive indkøbt til de enkelte stationer. Modellerne er Ford Mondeo, VW Passat, Skoda Superb og Opel Astra. Opel Corsa er også på listen over godkendte biler, men vil primært blive brugt til administrative kørselsopgaver og ikke patruljetjeneste. Dog kan biler uden for listen også godkendes, såfremt der er en særlig grund til, at de benyttes frem for standardvognene. For eksempel benytter politiet i områder med særlige behov for terrænkørsel (bl.a. på Fanø og især Grønland) Toyota Land Cruiser eller Toyota Rav4.

Som følgebiler til sikkerhedsfolk for Kongehuset, ministre og andre statsoverhoveder benyttes særligt indkøbte biler, som bl.a. inkluderer Peugeot 607, VW Touareg og VW Transporter.

Som gruppevogne bruges primært VW Transporter T4, VW LT og Ford Transit. Disse minibusser anvendes til patrulje/beredskab i større byer, samt i større operationer, der kræver mere mandskabskraft (f.eks. demonstrationer, fodboldkampe og større civile uroligheder). I ekstreme situationer anvendes en variant af Mercedes-Benz Vario, kendt som hollændervogne. Det kaldes den fordi vognen bliver udrustet i Holland som en let pansret mandskabsvogn, med forstærkede sider og ruder, samt belagt med brandhæmmende materiale. I nogle tilfælde anvendes også egentlige busser, der ligeledes anvendes som generelt transportmiddel. I København findes også en Unimog med frontmonteret skovlblad til at rydde barrikader. Senest er en letpansret lastvogn indkøbt med påmonteret vandkanon (i medierne døbt lømmelsprøjten), som er oplyst til at skulle benyttes som brandslukningskøretøj.

Andre køretøjer der anvendes er Mercedes-Benz Vito (indsatsleder) og Nissan Patrol med hestetrailer, der anvendes af rytterisektionen.

Færdselspolitiet anvender også civile varevogne til automatisk trafikkontrol ("fotovogne"). Disse kan være VW Transportere, Mercedes-Benz Vito'er og Toyota Hiacer m.fl.

Enkelte landbetjente anvender civile køretøjer med en løst magnetblink til taget. Disse køretøjer er oftest landbetjentens egen bil, der er godkendt og udstyret til udrykningskørsel, og følger derfor ikke retningslinierne for indkøb af patruljevogne.

Til trafikregulering og eskorteopgaver anvendes motorcykler af typerne Yamaha FJ1300/A, Honda ST1300A, BMW K1200RS og BMW K1200GT, samt BMW K1100LT og BMW R1100RT, der er under udfasning.

Våben

Standardtjenestevåbnet hos politiet er i dag en Heckler & Koch USP Compact 9mm pistol med 13 skud i magasinet. Compact indikerer, at det er en kortere udgave af standardpistolen, da man går ud fra, at den kun skal anvendes over korte afstande. Særligt for de politiets brugte pistoler er, at de ikke er udstyret med sikkerhedsfunktion. Ammunitionen der bruges i øjeblikket er ikke af typen Action 3, den blev ændret efter der havde været diskussion på DR1-programmet 21 Søndag. USP'en afløste politiets gamle tjenestepistol, Walther PPK, som efterhånden ansås for at være for svag og utidssvarende.

Til særlige operationer og sikring af områder, hvor det skønnes nødvendigt, kan politiet benytte en maskinpistol af typen Heckler & Kock MP5, som regnes for at være en af verdens mest nøjagtige og pålidelige våben og benyttes af mange landes politi og militær. Den kan påmonteres kikkertsigte, lasersigte, lygte og skulderstøtte.

HK69A1 er en 40mm granatkaster, som kan fremføre en række forskellige ammunitionstyper. Dansk politi anvender den til tåregasgranater, til for eksempel når en større gruppe skal opløses eller for at tvinge en forskanset person ud af en bygning.

Som oftest er det ikke nødvendigt at benytte skydevåben, og til "almindelig" brug er betjentene udstyret med en knippel af metal foret med gummi. Senest er der som standard implementeret en peberspray, som kan pacificere en aggressiv person tilstrækkeligt til at betjenten kan lægge den pågældende i håndjern uden yderligere eskalering af situationen.

Hunde

Hunde er efterhånden begyndt at spille en stor rolle i politiets arbejde, eftersom de medvirker til mange sager, der ville være umulige eller meget svære uden. Der bruges flere forskellige hunde til arbejdet, men de mest almindelige er schæferhunde og cockerspanieler. Alle hunde har deres eget speciale, der udnyttes.

Schæfer

Schæfere er en af de mest brugte politihunde, og bruges ofte til eftersøgninger, efter fx indbrud. Schæfere er meget stærke, og bruges ofte i gadekampe. De har en god lugtesans, og er i stand til at finde små genstande, som patroner, bare ved at lugte sig frem.

Cockerspaniel

Cockerspanieler bruges mere til eftersøgninger i kriminalpolitiet, eventuelt for at opspore bevismateriale, narkotika, mennesker, skydevåben, og endda penge. Deres lugtesans er meget god, mange gange bedre end menneskets, og de er sommetider den eneste udvej i opsporing af bevismateriale.

Gradstegn og gradsbetegnelser

Der findes forskellige gradstegn og gradsbetegnelser i politiet:

Se også

  • Politirang i Danmark - Hierarki, Rangorden
  • Rigspolitiet
  • Ordenspoliti
  • Kriminalpoliti
  • Landpoliti
  • Nærpoliti
  • Politiets efterretningstjeneste (PET)
  • Gendarmeri
  • Militærpoliti
  • Politihjemmeværnet
  • Deportationen af det danske politi
  • Københavns Politigård

Referencer

Eksterne henvisninger

  • Det danske politis hjemmeside
  • Politiets gradstegn på politi.dk
  • Politihistorisk Museums hjemmeside
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.