Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Skagens Museum

Seneste telegrammer fra Ritzau

Wikipedia

Skagens Museum blev stiftet i Brøndums Hotels spisesal i Skagen den 20. oktober 1908.

Museets historie

Apoteker Victor Chr. Klæbel, hotelejer Degn Brøndum og malerne Michael Ancher, P.S. Krøyer og Laurits Tuxen blev valgt ind i museets første bestyrelse. Opgaven var at samle kunstværker af skagensmalerne og skaffe økonomiske midler til opførelsen af en museumsbygning.

I somrene 1907-1909 udstillede skagensmalerne i Teknisk Skole. Efter P.S. Krøyers død i 1909 blev hans bolig i Skagen Plantage taget i anvendelse som museum. I 1919 skænkede Degn Brøndum den gamle have ved Brøndums Hotel til Skagens Museum. Her påbegyndtes museumsbyggeriet i 1926 efter tegninger af arkitekt Ulrik Plesner. Byggeriet var finansieret af private og af fonde. De største bidragydere talte Degn Brøndum, Laurits Tuxen og Ny Carlsbergfondet. Den nye museumsbygning blev indviet den 22. september 1928. Museets samling bestod på det tidspunkt af ca. 325 kunstværker. Mange af dem var gaver fra kunstnerne. Fold ud

I 1981 blev udstillingslokalerne forøget med en tilbygning tegnet af arkitekt og kongelig bygningsinspektør Jacob Blegvad. Samme arkitekt tegnede også museets seneste tilbygning, som blev indviet i 1990. Den blev opført med bistand fra Aage V. Jensens Fonde og forbedrede publikumsfaciliteterne i væsentlig grad.

I 1997 flyttede museets administration ind i Teknisk Skole.

I dag råder Skagens Museum over ca. 1700 kunstværker.

Eksterne henvisninger

  • Skagens Museum - Officiel hjemmeside

Museum

Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.