Statens Museum for Kunst (tidligere Den Kongelige Malerisamling) er Danmarks nationalgalleri og landets hovedmuseum for billedkunst. Det ligger i Sølvgade i Indre By, København ud til Østre Anlæg.
Som nationalgalleri er det ifølge Museumsloven museets opgave at indsamle, bevare, registrere, formidle samt udstille dansk og udenlandsk kunst. Blandt den udenlandske kunst har museet primært værker fra den vestlige kulturkreds efter år 1300. Hovedparten af museets ældre samling af dansk billedkunst kommer fra de danske kongers kunstkamre.
Statens Museum for Kunst råder over ca. 9.000 malerier, 300.000 kobberstik og andre grafiske blade (Den kongelige Kobberstiksamling) samt mere end 2.600 gipsafstøbninger. Afstøbningerne findes nu i Den Kongelige Afstøbningssamling i Toldbodgade ved Københavns Havn. Fold ud
Der er gratis adgang til museets samlinger, mens der skal betales entré til særudstillinger.
Historie
Samlingerne på Statens Museum for Kunst har deres oprindelse i de danske kongers Kunstkammer, der går tilbage til Christian 2..
I 1721 overtog samlingen ved overtagelsen af de gottorpske samlinger nogle værdifulde værker. Samlingen blev i den forbindelse særdeles godt forsynet med særligt flamsk og hollandsk kunst.
Da tyskeren Gerhard Morell blev udnævnt til forvalter af Frederik 5. omkring 1750, foreslog han, at oprette en særskilt malerisamling. For at sikre at bestanden ikke stod tilbage for andre europæiske fyrsters gallerier, gjorde kongen store indkøb af malerier af italienske, nederlandske og tyske skoler. Det altoverskyggende køb, der blev foretaget i løbet af Morells embedsperiode, var Kristus som den lidende forløser af Andrea Mantegna.
Indkøbene fortsatte, og i løbet af det 19. århundrede blev der næsten udelukkende indkøbt værker af danske kunstnere, og Statens Museum har en meget rig samling af malerier fra den danske guldalder. Det var nyt, at landet kunne skabe billeder af høj kunstnerisk kvalitet. Det var en direkte konsekvens af etableringen af Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1754. Samlingerne blev åbnet for offentligheden i 1827. Ved enevældens afskaffelse i 1849 blev kunstskattene Statens ejendom.
Nu blev samlingerne udvidet med generøse donationer og langfristede lån. I 1928 donerede politikeren Johannes Rump sin store samling af tidlige franske modernistiske malerier til museet. Rumps samling omfatter værker af André Derain, Georges Braque og Henri Matisse af ekceptionel kvalitet og med verdensry. Donationen blev fulgt op af yderligere indkøb af malerier og skulpturer af franske kunstnere.
Arkitektur
Museet er bygget i flere etaper. Den Kongelige Malerisamling hang oprindeligt på Christiansborg Slot, hvorfra malerierne blev reddet ved slotsbranden i 1884. Samlingen blev hjemløs, så behovet for en ny bygning var presserende. En arkitektkonkurrence blev udskrevet i 1888 og vundet af arkitekterne Vilhelm Dahlerup og Georg E.W. Møller. Møller stod særligt for de tekniske løsninger herunder de betondæk, som findes bag facaderne.
Den historicistiske museumsbygning blev opført fra 1889-1896 på resterne af Peucklers Bastion og møder gadehjørnet i en skrå vinkel og monumentalt orienteret mod både Sølvgade og Øster Voldgade. Den symmetriske facades midtparti ligner en romersk triumfbue, mens resten er inspireret af italiensk renæssance. Modsat Dahlerups tidligere værker er museet udført i "ægte" materialer - mursten, granit og faksekalksten. Vestibulen var præget af en monumentaltrappe i marmor, smykket med skulpturer. Oprindeligt var stueetagen beregnet til afstøbningssamlingen og 1. salen til malerisamlingen. Det varede ikke længe, før afstøbningerne blev forvist fra bygningen på grund af pladsmangel.
Allerede i 1920'erne fremkom de første udvidelsesplaner, men først i 1969-1970 stod kgl. bygningsinspektør Nils Koppel for en drastisk ombygning af det indre, der skaffede ti nye lokaler og mere plads ved at sløjfe den monumentale hovedtrappe. I stedet placerede han en moderne, pladsbesparende trappe i forhallen og gennembrød væggen til festsalen mod parken. Samtidig blev dekorationsmalerierne og forgyldningen i vestibulens loft malet over, og de to lysgårde blev inddraget til lokaler.
Den seneste store tilbygning til museet blev opført efter en arkitektkonkurrence i 1992-1998 og blev tegnet af arkitekt Anna Maria Indrio fra C.F. Møllers Tegnestue. Den hvide, modernistiske fløj er ikke sammenbygget direkte med den ældre bygning, men er placeret således, at et langt, højt rum, kaldet skulpturgaden, er skudt ind mellem de to forskellige tiders arkitektur. Ved samme lejlighed blev også Koppels trappe og andre detaljer forandret. Den nye tilbygning rummer en koncertsal, hvis akustik viste sig at være så ringe, at den senere blev genstand for et erstatningskrav.
Oprindeligt var der en åben forplads foran museumsbygningen, så man kunne køre op til hovedtrappen, og det eneste grønne element var en rund plæne, hvor Danmarksmonumentet tronede i bygningens midtakse. Det udskældte monument er udført i 1897 af Louis Hasselriis til minde om Christian IX og Dronning Louises guldbryllup i 1892. I 1919 blev det trekantede område mellem museet, Sølvgade og Øster Voldgade omdannet til en park med roser i formel fransk stil, Museumshaven, tegnet af stadsgarter Valdemar Fabricius Hansen. Samtidig blev Danmarksmonumentet fjernet og er i dag gemt væk i Østre Anlæg. Museumshaven blev restaureret i 1999.
Den 27. januar 2010 offentliggjorde museets direktør Karsten Ohrt, at institutionen havde modtaget en donation fra Annie og Otto Johs. Detlefs' Fonde på 27,5 mio. kr., der skal anvendes til en fuldstændig omlægning af det 7.500 m2 store område foran museet, som museets ledelse ikke finder tidssvarende. Imidlertid har Østre Anlæg været fredet siden 1969, og fredningen omfatter også Museumshaven. Det er derfor usikkert, hvorvidt haven kan nedlægges, da det forudsætter tilladelse fra Fredningsnævnet.
Om SMK digital
Statens Museum for Kunst påbegyndte i 2008 projektet SMK digital med støtte fra Nordea-fonden. Statens Museum for Kunst ønsker med den digitale satsning at udbygge den digitale museumsoplevelse både på selve museet og på nettet.
I de kommende år lancerer SMK digital løbende eksempler på digital kunstformidling inden for en række projektområder.
Ledelse
- 1837-1839 Johan Conrad Spengler
- 1839-1870 Niels Laurits Høyen (indtil 1865 sammen med Christian Jürgensen Thomsen)
- 1870-18?? Otto Ditlev Rosenørn-Lehn
- 18xx-1896 ?
- 1896-1911 Emil Bloch
- 1911-1925 Karl Madsen
- 1925-1930 Gustav Falck
- 1931-1952 Leo Swane
- 1952-1978 Jørn Rubow
- 1978-1985 Lars Rostrup Bøyesen
- 1985-1994 Villads Villadsen
- 1994-2007 Allis Helleland
- 2007-nu Karsten Ohrt
Referencer
Eksterne henvisninger
- Officiel hjemmeside for Statens Museum for Kunst
- Statens Museum for Kunst på Arkitekturbilleder.dk
- Museets kunstsamling på Kunstindeks
