Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Telenor

Wikipedia

Telenor A/S er det førende telekommunikationsselskab i Norge og det største i Skandinavien. Det ejer danske tidligere Sonofon og tidligere Cybercity, der drives under navnet Telenor. Desuden ejes CBB Mobil, BiBoB, Tele2 og Canal Digital. I 2007 omsatte Telenor for 92,5 mia. norske kroner, i 2009 for omkring 100 mia kroner. Selskabet har ca. 40.000 ansatte, hvoraf 75 pct arbejder uden for Norge. Adm. direktør er Jon Fredrik Baksaas.

Telenor blev oprettet i 1855 som det statsejede Telegrafverket, skiftede navn til Televerket i 1969 og til Telenor i 1994, da virksomheden blev omdannet til et statsligt ejet aktieselskab. Frem til 1998 havde Telenor monopol på telefonitjenester til privatkunder i Norge. Selskabet blev børsnoteret i december 2000 og er noteret på Oslo Børs (TEL).

Telenor havde ved udgangen af 2009 mere end 170 mio. mobilkunder på verdensplan (inklusive Vimpelcom) og nåede derfor en plads som verdens sjette største mobilselskab. Det skete på baggrund af, at Telenor i dag ejer mobilselskaber i Norge, Danmark (tidligere Sonofon, tidligere Cybercity, CBB Mobil, Tele2 og Canal Digital), Sverige, Ukraine, Ungarn, Montenegro, Serbien, Rusland, Thailand, Malaysia, Indien, Bangladesh og Pakistan. På internetområdet ejes forskellige selskaber i Norge og i Sverige (Bredbandsbolaget og Glocalnet). Fold ud

Eksterne henvisninger

  • Telenors norske hjemmeside
  • Telenors internationale hjemmeside
  • Telenors danske hjemmeside
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.