Venstre

Venstre, Danmarks Liberale Parti er kendt som Venstre og er et dansk politisk parti. Partiet har partibogstavet V på stemmesedlen. Navnet Venstre kommer af, at det ved sin oprettelse befandt sig på venstrefløjen: Det kæmpede for lighed mellem de forskellige klasser i samfundet, for skolegang til alle børn og for lige ret til lægehjælp. I dag er Venstre rykket til højrefløjen idet socialistiske partier har videregående mærkesager som økonomisk lighed.

Partiets officielle ungdomsorganisation hedder Venstres Ungdom (VU) og er mere liberale end moderpartiet. Desuden er Liberalt Oplysnings Forbund (LOF) og Danmarks Liberale Studerende tilknyttet Venstre.

Venstres historie

Venstre stiftedes 1870 ved en samling af forskellige venstreorienterede grupper under navnet "Det forenede Venstre". Venstre har rødder i Bondevennernes Selskab, der blev stiftet i 1846. Partiets første program udkom i 1870. I 1872 kom et nyt . Venstre var i opposition til godsejerne og De Nationalliberale. Venstres modstandere, der understøttede kongemagten, blev senere til Højre (afløst af Det Konservative Folkeparti). Fold ud

Mellem 1864 og 1910 blev Venstre splittet og samlet flere gange. Da den politiske konflikt skærpedes som følge af forfatningskampen og blev endnu mere forbitret i provisorietiden, blev Venstre opsplittet i fraktioner. Fra 1873 voksede modsætningerne i partiet.

Én fløj - de senere radikale - ville vælte Estrup-regeringen ved at sætte hårdt mod hårdt.
En anden fløj - de senere moderate - ville svække regeringen ved at forhandle med de mere mådeholdende af regeringens tilhængere.

Omkring 1880 var Venstre reelt delt i to stridende partier:

Det Folkelige Venstre med Viggo Hørup, Edvard Brandes og Christen Berg (og en kort overgang det Radikale Venstre (1878)) og Moderate Venstre ledet af bl.a. Ludvig Holstein-Ledreborg, Sofus Høgsbro og Frede Bojsen.

Allerede i 1884 blev Det Folkelige Venstre også splittet. Hørup og Brandes gendannede det Radikale Venstre, mens Berg og hans tilhængere gik sammen med Det Moderate Venstre og dannede Det Danske Venstre.

Da Venstre i 1894 indgik forlig med Højre om Københavns Befæstning, blev Venstrereformpartiet stiftet i protest mod "det rådne forlig" af bl.a. Viggo Hørup, Edvard Brandes, J.C. Christensen og Carl Theodor Zahle.

Venstrereformpartiets konseilspræsidenter (Deuntzer og I.C. Christensen) blev genvalgt i henholdsvis 1903 og 1906, men de måtte begge træde tilbage i utide midt i deres anden valgperiode. Niels Neergaard er det eneste eksempel på en Venstrepolitiker, der var statsminister i to ikke-sammenhængende perioder (1908-1909 og 1920-1924).

I maj 1905 brød Det Radikale Venstre ud af Venstre på grund af interne stridigheder. Brandes og Zahle var ledende skikkelser. Senere er dette parti overvejende regnet til den borgerlige fløj grundet dets økonomiske politik og dets liberalistiske principprogram.

To af de moderate Venstrefolk fra anden generation Niels Neergaard og Klaus Berntsen blev statsministre i årene op til 1. verdenskrig. I 1910 blev to fraktioner fra Venstrereformpartiet forenet med Det Moderate Venstre. Ved den lejlighed antog partiet navnet Venstre. Venstres landsorganisation blev dannet i 1929.

Venstre var under besættelsen et af de store samarbejdspartier.

Siden 1929 har frafaldne venstrefolk tilsluttet sig partier som: Det Frie Folkeparti (senere Bondepartiet) (1935), De Uafhængige (1953), Liberalt Centrum (1965), Kristeligt Folkeparti (1971) og Ny Alliance (2007).

Senest har partiet sammen med de Konservative haft regeringsmagten i Danmark fra 27. november 2001 efter sejren i folketingsvalget 20. november 2001 frem til dannelsen af en ny regering efter folketingsvalget 15. september 2011. Partiets tidligere formand Anders Fogh Rasmussen var den første Venstre-formand, der har været statsminister i tre perioder.

Venstre i dag

Venstre har i dag (oktober 2011):

• 47 mandater i Folketinget.
• 3 af Danmarks 13 pladser i Europa-Parlamentet.
• 36 borgmesterposter. (inkl. 5 rådmænd/borgmestre i København, Odense, Aarhus og Aalborg kommuner)
• 699 kommunalbestyrelsesmedlemmer (af totalt 2.522).
• 1 regionsrådsformænd.
• 54 medlemmer af regionsrådene.

Statsministre

Venstre har i Danmarkshistorien haft 11 statsministre, hvoraf Anders Fogh Rasmussen er den eneste i nyere tid, der er blevet genvalgt.

• Johan Henrik Deuntzer, (Reformvenstre) 1901-1905
• J. C. Christensen, (Reformvenstre) 1905-1908
• Niels Neergaard, (Moderat) 1908-1909, 1920-1924
• Ludvig lensgreve Holstein-Ledreborg, (Moderat) 1909
• Klaus Berntsen, (Moderat) 1910-1913
• Thomas Madsen-Mygdal, 1926-1929
• Knud Kristensen, 1945-1947
• Erik Eriksen, 1950-1953
• Poul Hartling, 1973-1975
• Anders Fogh Rasmussen, 2001-2009
• Lars Løkke Rasmussen, 2009-2011

Partiformænd

• Thomas Madsen-Mygdal - 1929-1941 (død 1943)
• Knud Kristensen - 1941-1949 (død 1962)
• Edvard Sørensen - 1949-1950 (død 1954)
• Erik Eriksen - 1950-1965 (død 1972)
• Poul Hartling - 1965-1977 (død 2000)
• Henning Christophersen - 1977-1984
• Uffe Ellemann-Jensen - 1984-1998
• Anders Fogh Rasmussen - 1998-2009
• Lars Løkke Rasmussen - 2009-

Resultater ved folketingsvalg siden 1945

• Folketingsvalg 1945: 23,4 pct.
• Folketingsvalg 1947: 26,1 pct.
• Folketingsvalg 1950: 21,3 pct.
• Folketingsvalg 21. april 1953: 22,1 pct.
• Folketingsvalg 22. september 1953: 23,1 pct.
• Folketingsvalg 1957: 25,1 pct.
• Folketingsvalg 1960: 21,1 pct.
• Folketingsvalg 1964: 20,8 pct.
• Folketingsvalg 1966: 19,3 pct.
• Folketingsvalg 1968: 18,6 pct.
• Folketingsvalg 1971: 15,6 pct.
• Folketingsvalg 1973: 12,3 pct.
• Folketingsvalg 1975: 23,3 pct.
• Folketingsvalg 1977: 12,0 pct.
• Folketingsvalg 1979: 12,5 pct.
• Folketingsvalg 1981: 11,3 pct.
• Folketingsvalg 1984: 12,1 pct.
• Folketingsvalg 1987: 10,5 pct.
• Folketingsvalg 1988: 11,8 pct.
• Folketingsvalg 1990: 15,8 pct.
• Folketingsvalg 1994: 23,3 pct.
• Folketingsvalg 1998: 24,0 pct.
• Folketingsvalg 2001: 31,2 pct.
• Folketingsvalg 2005: 29,0 pct.
• Folketingsvalg 2007: 26,3 pct.
• Folketingsvalg 2011: 26,7 pct.

Rsultater ved Europa-Parlamentsvalg

Se også

Referencer

Ekstern kilde/henvisning

• Venstres websted
• Partiet Venstres partiprogrammer - online (historisk)
• DRs politiske profil for Venstre