Venstres Ungdom eller VU er en politisk ungdomsorganisation baseret på liberalismen. VU er tilknyttet det landsdækkende parti Venstre. Den første VU-lokalforening blev oprettet i Kolding d. 24. september 1908, og i de kommende år blev der dannet lokalforeninger landet rundt. I 1912 stiftedes landsorganisationen, som er den landsdækkende paraplyorganisation for alle lokal- og amtsforeningerne i Venstres Ungdom.
I dag eksisterer der mere end 100 lokalforeninger af Venstres Ungdom. Lokalforeningen er det vigtigste led i Venstres ungdoms organisation. Det er i lokalforeningen medlemmerne mødes til daglig, og det er her langt størstedelen af aktiviteterne finder sted.
I juni 2008 fejrede Venstres Ungdom 100 års jubilæum. Dette skete i Kolding, hvor den første VU-forening blev oprettet. Fold ud
Venstres Ungdom har i 2011 ca. 2700 medlemmer under 30 år, og er dermed landets andenstørste politiske ungdomsorganisation.
Venstres Ungdom er medlem af de internationale liberale ungdomsorganisationer European Liberal Youth og International Federation of Liberal Youth.
Kampagner
I foråret 2007 indledte VU en kampagne mod den medieaftale, som Folketinget i juni 2006 vedtog. Medlemmerne kørte rundt Danmark rundt i busser for at tale deres sag.
VU har også stået bag andre kampagner. Blandt disse kan nævnes: "Ingen socialisme - tak", o.m.a.
I foråret 2008 fik Venstres Ungdom en del medieomtale da de lancerede en kampagne for Fri-hash.
Formænd
Tidligere formænd for VU:
- 1912-1915 Niels Elgaard
- 1915-1917 A. L. H. Elmquist
- 1917-1918 J. Chr. Jensen-Broby
- 1918-1919 H. Tranberg-Jensen
- 1919-1920 Jens Rahbek
- 1920-1922 H. C. Koefoed
- 1922-1923 Søren Peter Larsen
- 1923-1923 Chr. Christensen
- 1923-1927 Henry Gideon
- 1927-1929 Edv. Sørensen
- 1929-1930 P.C. Jacobsen
- 1930-1932 Erik Eriksen
- 1932-1935 M. Elmertoft
- 1935–1937 ?
- 1937-1939 P. Thisted Knudsen
- 1939-1941 J. Chr. Christensen
- 1941-1943 Alfred Larsen
- 1943-1946 Søren Andersen
- 1946-1948 Jens P. Petersen
- 1948-1951 Henry Christensen
- 1951-1953 P. Givskov Christensen
- 1953-1955 Søren Jensen
- 1955-1957 Niels Westerby
- 1957-1959 Niels Anker Kofoed
- 1959-1962 Knud Enggaard
- 1962-1964 Knud Erik Særkjær
- 1964-1966 Peter Holst
- 1966-1968 Jørgen Brøndlund Nielsen
- 1968-1970 Erik Fabrin
- 1970-1972 Bertil Toft Hansen
- 1972-1974 Knud Andersen
- 1974-1976 Anders Fogh Rasmussen
- 1976-1978 Niels Jørgen Hansen
- 1978-1980 Troels Brøndsted
- 1980-1983 Flemming Oppfeldt
- 1983-1985 Jens Skipper Rasmussen
- 1985-1986 Lars Møller Sørensen
- 1986-1989 Lars Løkke Rasmussen
- 1989-1990 Jesper Ib
- 1990-1991 Lars Bech Pedersen
- 1991-1993 Hans Kargaard Thomsen
- 1993-1995 Carl Holst
- 1995-1997 Kristian Jensen
- 1997-1999 Troels Lund Poulsen
- 1999-2001 Peter Christensen
- 2001-2003 Torsten Schack Pedersen
- 2003-2005 Claus Horsted
- 2005-2007 Karsten Lauritzen
- 2007-2009 Thomas Banke
- 2009- 2011 Jakob Engel-Schmidt
- 2011- Morten Dahlin
Eksterne kilder/henvisninger
- VUs hjemmeside
- Venstres hjemmeside
Fodnoter
Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre
åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.
Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os:
web@information.dk
Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere.
Vær med til at gøre Wikipedia bedre.