Skip to Content
Onsdag 15. februar 2012

Verdensbanken

Wikipedia

Den Internationale Bank for Genopbygning og Udvikling (IBRD), blot kendt som Verdensbanken er en international organisation, hvis oprindelige formål var at finansiere genopbygningen efter 2. verdenskrig. I dag er dens opgave at bekæmpe fattigdom ved at finansiere stater. Dette gør banken via indbetalinger fra medlemsstaterne. Verdensbanken blev grundlagt 27. december 1945. Verdensbanken har 187 medlemslande.

Bankens årsmøder har ofte fremkaldt store demonstrationer rettet mod USAs dominans og bankens kreditpolitik overfor verdens fattigste lande. Også i 1970-mødet i København, hvor demonstrationerne var de voldsomste i Danmark siden besættelsen.

Verdensbankens hovedkvarter ligger i Washington D.C.. USAs regering udpeger bankens øverste leder. Banken blev indtil juni 2007 ledet af Paul Wolfowitz, der - udpeget af præsident George W. Bush - overtog embedet efter James D. Wolfensohn d. 1. juni 2005. I foråret 2007 blev bankens renommé påvirket efter tiltagende intern og ekstern kritik af Wolfowitz' embedsførelse. Efter især europæisk pres blev Wolfowitz tvunget til at trække sig tilbage. Bush udpegede derefter den 29. maj 2007 Robert Zoellick som Wolfowitz' efterfølger. Den 25 juni godkendte Verdensbankens bestyrelse Zoellick og han tiltrådte 1. juli 2007 Fold ud

Som medlem har Danmark en andel af aktiekapitalen på 0,86%.

Præsidenter for Verdensbanken

Eksterne henvisninger

Ovenstående faktaboks er lavet med data fra internet-encyklopædien Wikipedia og en række andre åbne databaser. Faktaboksen er altså ikke redigeret eller fact-tjekket af Information.

Finder du oplysninger som er ukorrekte, er du velkommen til at skrive til os: web@information.dk

Wikipedia skrives og redigeres løbende af encyklopædiens brugere. Vær med til at gøre Wikipedia bedre.